Sund kost og livsstil

Lecithin: Derfor er det vigtigt

Lecithin er et fosfolipid-tilskud, som kan medvirke til at forbedre både fordøjelse og helbred. Navnet ‘lecithin’ stammer fra det græske ord for æggeblomme – som var det første, man isolerede stoffet fra. Det er det medlem af fosfolipid-familien, man kender mest til.

Lecithins biologiske værdi

Lecithins næringsværdi er baseret på adskillige faktorer. Stoffet leverer cholin, som er nødvendigt for kroppens produktion af neurotransmitteren acetylcholin. Acetylcholin er på sin side nødvendigt for, at hjernen og nerverne fungerer optimalt. Via leveren hjælper cholin desuden kroppen med at udnytte fedtstofferne optimalt. I denne funktion er lecithin en såkaldt lipotrop (‘fedtelskende’) faktor.

Lecithin er desuden værdifuldt, fordi stoffet som regel stammer fra sojabønneolie, der indeholder essentielle fedtsyrer. Kommercielt fremstillet lecithin var en af de få pålidelige kilder til små mængder af den essentielle omega-3 fedtsyre, indtil hørfrø- og hampefrøolie kom på banen.

Desuden er lecithin værdifuld som et ‘spiseligt rengøringsmiddel’, som nedbryder fedt til suspensioner af små dråber (dvs. at lecithinet emulsifierer fedtstofferne). Som omtalt lidt senere er denne emulsifierende virkning ved lecithin ekstremt vigtig.

Alle uraffinerede frøolier indeholder en vis mængde lecithin. Den rigeste kilde, man kan udnytte kommercielt, er uraffineret (rå) sojabønneolie, hvoraf 2 % eller mere er lecithin, der indeholder begge essentielle fedtsyrer – 57 % linolensyre (18:2 omega-6) og 5-7 % alfa-linolensyre (ALA, 18:3 omega-3). Lecithin fra de fleste andre olier indeholder kun linolensyre. Lecithinet fjernes fra olierne, når de bliver raffineret.

Kommercielle ændringer

Da de essentielle fedtsyrer – specielt ALA – hurtigt bliver harske, er man i gang med at udføre dyrkningseksperimenter, hvor man fokuserer på at udvikle genetiske arter af sojabønner med kun 3 % ALA i stedet for de større mængder, man finder i naturlige arter.

Når olier og lecithin fra disse nye arter bliver handelsmæssigt tilgængelige, vil deres holdbarhed være længere, men til gengæld vil den næringsmæssige værdi være ringere. Vi ofrer således næringsindholdet for at få lettere adgang til stoffet. Den pris, vi betaler i form af ringere helbred, tager hverken producenter eller distributører i betragtning.

Der foretages lignende ændringer, når slagtedyr opdrættes på kunstigt fremstillet foder. For at øge foderets holdbarhed fjernes stort set alle essentielle fedtsyrer. Den mere stabile og dermed holdbare – men ikke essentielle – oleinsyre (18: 1 Omega-9) erstatter de essentielle fedtsyrer, som er blevet fjernet ved produktionen.

De essentielle fedtsyrer, der findes i æg, kylling og rødt kød skal komme fra det foder, dyrene spiser. Æg og kød fra dyr, der opdrættes på kunstigt fremstillet foder, indeholder fedt og lecithin, der kun indeholder ringe mængder af essentielle fedtsyrer – og dermed er det tilskud af essentielle fedtsyrer, de giver, for lavt til at sikre et optimalt helbred.

Lecithinets funktioner

Lecithin medvirker til at holde kolesterol opløseligt. I en fødevare som æg, der indeholder en stor mængde kolesterol, er det specielt vigtigt, at lecithinet er af en høj kvalitet. Det holder også kolesterolet isoleret fra arterievæggene, beskytter det mod iltning og medvirker til at forebygge og opløse galde- og nyresten ved sin emulsifierende indvirkning på fedtholdige stoffer.

Lecithin er nødvendigt for leverens afgiftende funktion – en funktion, som forhindrer, at vi stille og roligt bliver forgiftede af de affaldsprodukter, der nedbrydes ved kroppens stofskifteprocesser. En dårligt fungerende lever er en forløber for kræftsygdom. Nogle behandlere mener, at leveren altid spiller en rolle ved kræft. Mangel på enten cholin eller essentielle fedtsyrer kan fremkalde kræft hos forsøgsdyr og er sandsynligvis også en del af forklaringen på, hvorfor visse former for kræft opstår hos mennesker.

Den rolle, lecithin spiller for thymus-kirtlen, øger modstandskraften mod sygdom. Her er de essentielle fedtsyrer forløbere for adskillige prostaglandiner samt en afgørende del af den ammunition, vores celler fremstiller som værn mod bakterier (fedtsyre-peroxider anvendes til at producere bakteriedræbende hydrogen-peroxid).

Lecithin er et fosfolipid, som udgør op til 22 % af såvel HDL- som LDL-kolesteroltransportørerne i vores blod. Disse transportører holder kolesterol og triglycerider opløste i vores blodbane og transporterer dem til og fra alle dele af kroppen. Lecithin er et vigtigt element i de fosfolipider, der findes i cellemembranerne, og som spiller en rolle for elektriske fænomener, membranens fluiditet og andre af de funktioner, de essentielle fedtsyrer varetager. Og endelig udgør lecithin en vigtig del af galdesaften. Stoffets funktion i fordøjelsen er at nedbryde fedt fra kosten til små dråber (emulsifiering) og øge deres overfladeareal, hvorved den hastighed, hvormed enzymerne fordøjer fedtet, øges.

Lecithin er ikke et essentielt næringsstof. Kroppen kan selv producere det – forudsat der er tilstrækkeligt med essentielle fedtsyrer, cholin og fosfat i de fødevarer, vi spiser.