Naturmidler Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Sundhed gennem urter

Anis

Anisfrø har en beroligende og krampeløsende virkning, hjælper mod oppustethed og nervøst betingede forstyrrelser i mave og tarm. De kan tygges, som de er, eller laves til te. Frøene fremmer fordøjelsen og letter kvalme, tarmluft og kolik. Anis er også slimløsende og letter kramper ved irritationshoste og lungelidelser. Aniste er velgørende og lindrende ved luftvejslidelser, søvnløshed og katar i svælg og strube. Anis har en svag østrogeneffekt og bruges til at fremme amning. Aniste tilberedes som udtræk: 1 tsk. til 1 kop kogende vand. Teen sies og drikkes varm – bedst efter et måltid.

Brændenælde

Brændenælde vokser vildt i det meste af Europa. Hele planten tørres og kan bruges som te. Brændenælde betragtes vist af de fleste som et plagsomt ukrudt, men er på grund af sit rige indhold af bl.a. mineraler en værdifuld plante med nærende og helbredende egenskaber. Blandt de afgiftende og udrensende teer regnes brændenælde for en af de bedste. Indholdet af vitaminer og mineraler betyder endvidere, at den har en generelt vitaliserende virkning. Derfor er den også god, hvis man skal komme ovenpå igen efter en sygdomsperiode.

Te af brændenælde renser blodet og har en gavnlig virkning på eksem, hudirritation og kløe. Samtidig er den en af de urter, som stimulerer mælkeproduktionen hos kvinder, der ammer. Den betragtes desuden som en positiv faktor ved tyndt og svagt hår.

Teen tilberedes ved at overhælde 1 tsk. skåret og tørret urt med 1 kop kogende vand og lade det trække 5-10 minutter. Fås også i praktiske kapsler.

Bukkehornsfrø

Dens latinske navn Trigonella foenum-graecum betyder “græsk hø”, og det er en plante, der i stigende grad udnyttes medicinsk. Frøene indeholder op til 30 % slim, protein, lecithin, vitaminer og andre værdifulde opbygningsstoffer. Den indeholder også et stof, diosgenin, som man bruger til fremstilling af svangerskabsforebyggende midler og til kønshormonbehandling. Arkæologer har fundet ud af, at de gamle ægyptere brugte bukkehorn som levnedsmiddel, lægemiddel og til balsamering. I Indien har planten i umindelige tider været en bestanddel af nationalkrydderiet karry.

1-2 tsk. af de hele eller knuste frø nedsvælges morgen og aften sammen med et glas vand, eller der laves et teudtræk i samme mængdeforhold, trækketid 10-15 minutter. Dette bruges som et generelt udrensende middel ved uren hud, betændelsestilstande, tandkødsbetændelse og diabetes. Gunstig for muskeludviklingen og derfor egnet til bodybuildere og andre sportsfolk. Fås også som kapsler (sammen med hørfrø) i A. O. Hansens 103 kapsler.

Fennikel

Fennikel minder i udseende om dild, men smager en del anderledes – lidt som Kongen af Danmark-bolsjer. Frøene bruges til at lindre smerter og er et godt beroligende middel for småbørn. Man tager en tsk frø og overhælder dem med en kop kogende vand. Trækketid ca. 5 minutter. Teen standser uønskede gæringsprocesser og bruges ved luft i maven, dårlig fordøjelse, mavekramper, hoste og bronkitis. Teen kan også anvendes til badning ved øjenbetændelse. Fennikel har desuden den virkning, at den stimulerer mælkekirtlerne og derfor er god til ammende mødre.

Gyldenris

Den næsten 1 meter høje gyldenris, som bærer sine gule blomster fra juli til august, finder man i tørre skovområder, på solbeskinnede bakker og på sandet jord. Til medicinske formål indsamles og tørres den øverste del af planten, der næsten udelukkende anvendes på grund af dens vanddrivende eller diuretiske egenskaber. Dens anvendelsesområde omfatter akut og kronisk nyrebetændelse, nyre- og blæresten, “urinvejsgrus”, vandladningsbesvær, blærebetændelse og prostatalidelser.

Takket være dens gunstige virkning på hele urinvejssystemet anbefales gyldenris også ved slidgigt og leddegigt. 1 tsk. urt til 1 kop kogende vand trækker 5 minutter.

Hyben

Hybenfrugter med kerner er en af de mest omtalte lægeplanter i Danmark i de senere år. Danske forskere mener, at hyben kan lindre smerterne ved forskellige former for gigt, bl.a. slidgigt. Hyben virker generelt styrkende og normaliserende, idet frugterne indeholder ascorbinsyre (C-vitamin), caroten, B1- og B2-vitaminer, sukker, flavonoider, pektiner, organiske syrer, mineraler som kalium, kalium, jern, fosfor, mangan, calcium og magnesium. Bioflavonoiderne virker karstyrkende, mens indholdet af vitaminer og mineraler har en generelt immunitetsstyrkende virkning. På grund af fiberindholdet fremmer hyben fordøjelsesfunktionen.

Hyben forhandles i kapsler og groft og fint pulver, der undersøges løbende af et uafhængigt laboratorium for 49 pesticider og 3 tungmetaller (bly, kadmium og kviksølv).

Hørfrø

Hør er en af de ældste kulturplanter, som har været dyrket i Egypten så langt tilbage som 3.000 år f. Kr. Allerede tidligt har menneskene lært at fremstille stoffer af dens bastfibre og at udvinde olie af dens frø. I dag betragtes hørfrø som et godt og uskadeligt fordøjelsesnormaliserende middel, som stimulerer tarmens peristaltik. Frøenes almindelige betændelseshæmmende, krampeløsende og smertestillende virkning gør dem til et værdifuldt middel ved mave-, tarm-, nyre- og blærebetændelse, samt katar i hals og svælg.

Udvortes bruges varme grødomslag ved bylder, uren hud, mavekramper, menstruationssmerter og andre smerte- og krampetilstande.

Forskning har vist, at hørfrøolie er rig på omega-3-fedtsyrer, der har vist sig virksomme i forebyggelsen og behandlingen af hjertesygdomme, for højt blodtryk, leddegigt, psoriasis og tyktarmsbetændelse.

Ingefær

Ingefær er en aromatisk jordstængel, der kan bruges frisk, tørret og syltet. Den er uundværlig i det orientalske køkken. Medicinsk virker den mavestyrkende, appetitstimulerende, fjerner tarmluft og tarmgifte. Derfor er ingefær et godt middel ved søsyge, køresyge og andre bevægelsessygdomme, der skyldes udvikling af belastende stoffer i maven. I østafrikansk folkemedicin har ingefær været brugt mod hovedpine, hoste og for lidt mælkeafsondring. Undersøgelser tyder på, at ingefær har en gavnlig indflydelse på gigtrelaterede tilstande.

Man kan lave te ved at koge frisk ingefærrod, men ren ingefær har en meget stærk smag, så vil man gerne have den sundhedsfremmende virkning uden den skarpe smag, er der et fuldgyldigt alternativ i Økologisk Ingefær i vegetabilske kapsler.

Kamille

Kamille er en velkendt lægeplante i hele Europa. Blomsten dufter dejligt friskt og kan være til gavn for både store og små. De fleste kender sikkert den beroligende virkning af en kop kamillete før sengetid. Teen kan eventuelt sødes med lidt honning, hvis den bruges af børn. Har barnet rød numse, anbefales et stærkt koncentrat af kamillete, der duppes forsigtigt på huden. Ved øjenlågsbetændelse lægges et kamillekompres mod øjenomgivelserne i ti minutter. Det dulmer smerterne og fremmer helbredelsesprocessen.

Teen løser kramper op og beroliger mave og tarm. Den er derfor særligt egnet ved kolik – også hos spædbørn. Ved optræk til forkølelse kan man tage et kamilledampbad gennem næsen. Der laves en kande stærk kamillete, som hældes op i en skål. Dæk hovedet med et håndklæde og indsnus de varme kamilledampe igennem næsen i ca. 5 minutter. Det giver luft og virker dejligt forfriskende. Også øjnene har godt af de varme kamilledampe.

Lakridsrod

Lakridsrod er en af de mest anvendte lægeplanter. Planten vokser i Middelhavsområdet og det sydlige Rusland. Den indeholder mange vitaminer især fra B-gruppen og stoffet glycyrrhin. Undersøgelser viser, at lakridsrod stimulerer produktionen af interferon, en substans, der har betydning for immunforsvaret. Desuden hæver den et for lavt blodtryk og kan afhjælpe forskellige betændelsestilstande som bronkitis, mavekatar, divertikel- og tyktarmsbetændelse. Den renser tyktarmen, stimulerer binyrerne og har en cortison-lignende virkning, modgår muskelspændinger og øger slimafsondringen fra lunger og bronkierne. Også god ved øm hals, forkølelse og kvalme.

På grund af dens indvirkning på blodtrykket bør lakridsrod ikke bruges af mennesker med for højt blodtryk. De hele lakridsrødder kan tygges, eller man kan lave te af skåret lakridsrod: 1 tsk. pr. kop kogende vand trækker 10 minutter.

Løvetand

Alle kender den gule løvetand (fandens mælkebøtte), som vokser overalt ved veje, i haver, på marker, græsplæner osv. Denne sejlivede ukrudtsplante er faktisk en af vores mest gavnlige lægeplanter. Både roden, de grønne blade og blomsterne kan bruges. De friske blade om foråret er et sundt, vitamin- og mineralrigt, let bittert smagende tilskud til den friske salat, i supper og omeletter. Blade og rod stimulerer fordøjelsen og stofskiftet og betragtes som et godt middel mod galde- og leverlidelser.

Løvetand hjælper desuden mod blodmangel og ved åreforkalkning. Den renser kroppen og fjerner giftstoffer, som har hobet sig op. Gennem denne renselsesproces kan der også fjernes sten fra nyrer og galdeblære. En “forårskur” med løvetand kan anbefales især reumatikere, leddegigtpatienter og patienter med andre ledsygdomme. 1-2 tsk. skåret urt overhældes med 1 kop kogende vand. Det koges i 1 minut og trækker derefter i 10-15 minutter. Fås også som kapsler.

Padderokke

Planten vokser mest på fugtig og sandet jord. I de tidligste jordperioder har der eksisteret beslægtede planter til padderokke, der var høje som træer og prægede hele floraens karakter. Padderokke er rig på mineraler og er en af de mest kiselholdige planter, der findes. Kisel øger antallet af de hvide blodlegemer og styrker på denne måde immunforsvaret. Endvidere er kisel et vigtigt mineral for knogler og tænder, ligesom det er af betydning for slimhindernes, bindevævets, bruskens, ledfladernes, hårets og neglenes styrke og sundhed.

Efter en vis alder kommer mange mennesker til at mangle kisel. Det kan derfor være fornuftigt at tage en padderokke-kur, ligesom urten er meget anbefalelsesværdig i forbindelse med led- og gigtsmerter. 1-2 tsk. i emaljeret gryde overhældes med 1 kop vand, koger op og trækker i 15-30 min.

Pebermynte

Pebermynte er den mest anvendte af myntearterne og indeholder bl.a. garvesyre, som er sammentrækkende, og mentol, der virker antiseptisk. Bitterstofferne i planten stimulerer appetitten og fordøjelsen. En kop forfriskende pebermyntete gør godt ved hovedpine, ligesom den modvirker oppustethed, kvalme og dårlige ånde. Endvidere har den en nerveberoligende virkning og kan også bruges ved søvnløshed og mavesmerter.

Pebermynte er en populær “børnete”. Børnene kan lide den, og så virker den generelt styrkende for hjerte, nerver og kirtler uden bivirkninger. 1 tsk. pr. kop kogende vand.

Salvie

Salvie er hjemmehørende i Middelhavsområdet og anvendt allerede af de gamle grækere og romere både som krydderi og lægeplante. Planten har en stærk, aromatisk duft, der skyldes dens indhold af en æterisk olie. Takket være denne olie og garve- og bitterstoffer har salvie flere forskellige medicinske anvendelsesmuligheder. Den stimulerer blodomløbet, og nervesystemets arbejde lettes. Overanstrengte og trætte mennesker, studerende og intellektuelt arbejdende kan have stor gavn af salvie som et opstramningsmiddel. Ikke uden grund hørte salvie sammen med rosmarin til de mest populære urter i klostrenes urtehave i middelalderen, da man endnu ikke kendte til brug af kaffebønnen.

Kvinder i overgangsalderen anbefales salvie, da den bekæmper generne: Den er det klassiske middel mod ubehagelig nattesved og gunstig for kvindens hormonale balance. 1 tsk. skåret og tørret salvie overhældes med 1 kop kogende vand g trækker 5-10 minutter.

Alle omtalte urter forhandles af Natur-Drogeriet A/S og kan købes som skåret urt eller for nogle urters vedkommende i kapsler. Kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Kilder
Das Grosse Kräuterbuch, 1982, uforandret optryk af førsteudgaven fra 1945, Verlag Otto Walter AG
The Complete Book of Herbs, Dorling Kindersley Ed., 2. Oplag, London 1982.
Sundhed og Velvære, april 1991.

Naturmidler Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Sundhed gennem urter

Anis

Anisfrø har en beroligende og krampeløsende virkning, hjælper mod oppustethed og nervøst betingede forstyrrelser i mave og tarm. De kan tygges, som de er, eller laves til te. Frøene fremmer fordøjelsen og letter kvalme, tarmluft og kolik. Anis er også slimløsende og letter kramper ved irritationshoste og lungelidelser. Aniste er velgørende og lindrende ved luftvejslidelser, søvnløshed og katar i svælg og strube. Anis har en svag østrogeneffekt og bruges til at fremme amning. Aniste tilberedes som udtræk: 1 tsk. til 1 kop kogende vand. Teen sies og drikkes varm – bedst efter et måltid.

Brændenælde

Brændenælde vokser vildt i det meste af Europa. Hele planten tørres og kan bruges som te. Brændenælde betragtes vist af de fleste som et plagsomt ukrudt, men er på grund af sit rige indhold af bl.a. mineraler en værdifuld plante med nærende og helbredende egenskaber. Blandt de afgiftende og udrensende teer regnes brændenælde for en af de bedste. Indholdet af vitaminer og mineraler betyder endvidere, at den har en generelt vitaliserende virkning. Derfor er den også god, hvis man skal komme ovenpå igen efter en sygdomsperiode.

Te af brændenælde renser blodet og har en gavnlig virkning på eksem, hudirritation og kløe. Samtidig er den en af de urter, som stimulerer mælkeproduktionen hos kvinder, der ammer. Den betragtes desuden som en positiv faktor ved tyndt og svagt hår.

Teen tilberedes ved at overhælde 1 tsk. skåret og tørret urt med 1 kop kogende vand og lade det trække 5-10 minutter. Fås også i praktiske kapsler.

Bukkehornsfrø

Dens latinske navn Trigonella foenum-graecum betyder “græsk hø”, og det er en plante, der i stigende grad udnyttes medicinsk. Frøene indeholder op til 30 % slim, protein, lecithin, vitaminer og andre værdifulde opbygningsstoffer. Den indeholder også et stof, diosgenin, som man bruger til fremstilling af svangerskabsforebyggende midler og til kønshormonbehandling. Arkæologer har fundet ud af, at de gamle ægyptere brugte bukkehorn som levnedsmiddel, lægemiddel og til balsamering. I Indien har planten i umindelige tider været en bestanddel af nationalkrydderiet karry.

1-2 tsk. af de hele eller knuste frø nedsvælges morgen og aften sammen med et glas vand, eller der laves et teudtræk i samme mængdeforhold, trækketid 10-15 minutter. Dette bruges som et generelt udrensende middel ved uren hud, betændelsestilstande, tandkødsbetændelse og diabetes. Gunstig for muskeludviklingen og derfor egnet til bodybuildere og andre sportsfolk. Fås også som kapsler (sammen med hørfrø) i A. O. Hansens 103 kapsler.

Fennikel

Fennikel minder i udseende om dild, men smager en del anderledes – lidt som Kongen af Danmark-bolsjer. Frøene bruges til at lindre smerter og er et godt beroligende middel for småbørn. Man tager en tsk frø og overhælder dem med en kop kogende vand. Trækketid ca. 5 minutter. Teen standser uønskede gæringsprocesser og bruges ved luft i maven, dårlig fordøjelse, mavekramper, hoste og bronkitis. Teen kan også anvendes til badning ved øjenbetændelse. Fennikel har desuden den virkning, at den stimulerer mælkekirtlerne og derfor er god til ammende mødre.

Gyldenris

Den næsten 1 meter høje gyldenris, som bærer sine gule blomster fra juli til august, finder man i tørre skovområder, på solbeskinnede bakker og på sandet jord. Til medicinske formål indsamles og tørres den øverste del af planten, der næsten udelukkende anvendes på grund af dens vanddrivende eller diuretiske egenskaber. Dens anvendelsesområde omfatter akut og kronisk nyrebetændelse, nyre- og blæresten, “urinvejsgrus”, vandladningsbesvær, blærebetændelse og prostatalidelser.

Takket være dens gunstige virkning på hele urinvejssystemet anbefales gyldenris også ved slidgigt og leddegigt. 1 tsk. urt til 1 kop kogende vand trækker 5 minutter.

Hyben

Hybenfrugter med kerner er en af de mest omtalte lægeplanter i Danmark i de senere år. Danske forskere mener, at hyben kan lindre smerterne ved forskellige former for gigt, bl.a. slidgigt. Hyben virker generelt styrkende og normaliserende, idet frugterne indeholder ascorbinsyre (C-vitamin), caroten, B1- og B2-vitaminer, sukker, flavonoider, pektiner, organiske syrer, mineraler som kalium, kalium, jern, fosfor, mangan, calcium og magnesium. Bioflavonoiderne virker karstyrkende, mens indholdet af vitaminer og mineraler har en generelt immunitetsstyrkende virkning. På grund af fiberindholdet fremmer hyben fordøjelsesfunktionen.

Hyben forhandles i kapsler og groft og fint pulver, der undersøges løbende af et uafhængigt laboratorium for 49 pesticider og 3 tungmetaller (bly, kadmium og kviksølv).

Hørfrø

Hør er en af de ældste kulturplanter, som har været dyrket i Egypten så langt tilbage som 3.000 år f. Kr. Allerede tidligt har menneskene lært at fremstille stoffer af dens bastfibre og at udvinde olie af dens frø. I dag betragtes hørfrø som et godt og uskadeligt fordøjelsesnormaliserende middel, som stimulerer tarmens peristaltik. Frøenes almindelige betændelseshæmmende, krampeløsende og smertestillende virkning gør dem til et værdifuldt middel ved mave-, tarm-, nyre- og blærebetændelse, samt katar i hals og svælg.

Udvortes bruges varme grødomslag ved bylder, uren hud, mavekramper, menstruationssmerter og andre smerte- og krampetilstande.

Forskning har vist, at hørfrøolie er rig på omega-3-fedtsyrer, der har vist sig virksomme i forebyggelsen og behandlingen af hjertesygdomme, for højt blodtryk, leddegigt, psoriasis og tyktarmsbetændelse.

Ingefær

Ingefær er en aromatisk jordstængel, der kan bruges frisk, tørret og syltet. Den er uundværlig i det orientalske køkken. Medicinsk virker den mavestyrkende, appetitstimulerende, fjerner tarmluft og tarmgifte. Derfor er ingefær et godt middel ved søsyge, køresyge og andre bevægelsessygdomme, der skyldes udvikling af belastende stoffer i maven. I østafrikansk folkemedicin har ingefær været brugt mod hovedpine, hoste og for lidt mælkeafsondring. Undersøgelser tyder på, at ingefær har en gavnlig indflydelse på gigtrelaterede tilstande.

Man kan lave te ved at koge frisk ingefærrod, men ren ingefær har en meget stærk smag, så vil man gerne have den sundhedsfremmende virkning uden den skarpe smag, er der et fuldgyldigt alternativ i Økologisk Ingefær i vegetabilske kapsler.

Kamille

Kamille er en velkendt lægeplante i hele Europa. Blomsten dufter dejligt friskt og kan være til gavn for både store og små. De fleste kender sikkert den beroligende virkning af en kop kamillete før sengetid. Teen kan eventuelt sødes med lidt honning, hvis den bruges af børn. Har barnet rød numse, anbefales et stærkt koncentrat af kamillete, der duppes forsigtigt på huden. Ved øjenlågsbetændelse lægges et kamillekompres mod øjenomgivelserne i ti minutter. Det dulmer smerterne og fremmer helbredelsesprocessen.

Teen løser kramper op og beroliger mave og tarm. Den er derfor særligt egnet ved kolik – også hos spædbørn. Ved optræk til forkølelse kan man tage et kamilledampbad gennem næsen. Der laves en kande stærk kamillete, som hældes op i en skål. Dæk hovedet med et håndklæde og indsnus de varme kamilledampe igennem næsen i ca. 5 minutter. Det giver luft og virker dejligt forfriskende. Også øjnene har godt af de varme kamilledampe.

Lakridsrod

Lakridsrod er en af de mest anvendte lægeplanter. Planten vokser i Middelhavsområdet og det sydlige Rusland. Den indeholder mange vitaminer især fra B-gruppen og stoffet glycyrrhin. Undersøgelser viser, at lakridsrod stimulerer produktionen af interferon, en substans, der har betydning for immunforsvaret. Desuden hæver den et for lavt blodtryk og kan afhjælpe forskellige betændelsestilstande som bronkitis, mavekatar, divertikel- og tyktarmsbetændelse. Den renser tyktarmen, stimulerer binyrerne og har en cortison-lignende virkning, modgår muskelspændinger og øger slimafsondringen fra lunger og bronkierne. Også god ved øm hals, forkølelse og kvalme.

På grund af dens indvirkning på blodtrykket bør lakridsrod ikke bruges af mennesker med for højt blodtryk. De hele lakridsrødder kan tygges, eller man kan lave te af skåret lakridsrod: 1 tsk. pr. kop kogende vand trækker 10 minutter.

Løvetand

Alle kender den gule løvetand (fandens mælkebøtte), som vokser overalt ved veje, i haver, på marker, græsplæner osv. Denne sejlivede ukrudtsplante er faktisk en af vores mest gavnlige lægeplanter. Både roden, de grønne blade og blomsterne kan bruges. De friske blade om foråret er et sundt, vitamin- og mineralrigt, let bittert smagende tilskud til den friske salat, i supper og omeletter. Blade og rod stimulerer fordøjelsen og stofskiftet og betragtes som et godt middel mod galde- og leverlidelser.

Løvetand hjælper desuden mod blodmangel og ved åreforkalkning. Den renser kroppen og fjerner giftstoffer, som har hobet sig op. Gennem denne renselsesproces kan der også fjernes sten fra nyrer og galdeblære. En “forårskur” med løvetand kan anbefales især reumatikere, leddegigtpatienter og patienter med andre ledsygdomme. 1-2 tsk. skåret urt overhældes med 1 kop kogende vand. Det koges i 1 minut og trækker derefter i 10-15 minutter. Fås også som kapsler.

Padderokke

Planten vokser mest på fugtig og sandet jord. I de tidligste jordperioder har der eksisteret beslægtede planter til padderokke, der var høje som træer og prægede hele floraens karakter. Padderokke er rig på mineraler og er en af de mest kiselholdige planter, der findes. Kisel øger antallet af de hvide blodlegemer og styrker på denne måde immunforsvaret. Endvidere er kisel et vigtigt mineral for knogler og tænder, ligesom det er af betydning for slimhindernes, bindevævets, bruskens, ledfladernes, hårets og neglenes styrke og sundhed.

Efter en vis alder kommer mange mennesker til at mangle kisel. Det kan derfor være fornuftigt at tage en padderokke-kur, ligesom urten er meget anbefalelsesværdig i forbindelse med led- og gigtsmerter. 1-2 tsk. i emaljeret gryde overhældes med 1 kop vand, koger op og trækker i 15-30 min.

Pebermynte

Pebermynte er den mest anvendte af myntearterne og indeholder bl.a. garvesyre, som er sammentrækkende, og mentol, der virker antiseptisk. Bitterstofferne i planten stimulerer appetitten og fordøjelsen. En kop forfriskende pebermyntete gør godt ved hovedpine, ligesom den modvirker oppustethed, kvalme og dårlige ånde. Endvidere har den en nerveberoligende virkning og kan også bruges ved søvnløshed og mavesmerter.

Pebermynte er en populær “børnete”. Børnene kan lide den, og så virker den generelt styrkende for hjerte, nerver og kirtler uden bivirkninger. 1 tsk. pr. kop kogende vand.

Salvie

Salvie er hjemmehørende i Middelhavsområdet og anvendt allerede af de gamle grækere og romere både som krydderi og lægeplante. Planten har en stærk, aromatisk duft, der skyldes dens indhold af en æterisk olie. Takket være denne olie og garve- og bitterstoffer har salvie flere forskellige medicinske anvendelsesmuligheder. Den stimulerer blodomløbet, og nervesystemets arbejde lettes. Overanstrengte og trætte mennesker, studerende og intellektuelt arbejdende kan have stor gavn af salvie som et opstramningsmiddel. Ikke uden grund hørte salvie sammen med rosmarin til de mest populære urter i klostrenes urtehave i middelalderen, da man endnu ikke kendte til brug af kaffebønnen.

Kvinder i overgangsalderen anbefales salvie, da den bekæmper generne: Den er det klassiske middel mod ubehagelig nattesved og gunstig for kvindens hormonale balance. 1 tsk. skåret og tørret salvie overhældes med 1 kop kogende vand g trækker 5-10 minutter.

Alle omtalte urter forhandles af Natur-Drogeriet A/S og kan købes som skåret urt eller for nogle urters vedkommende i kapsler. Kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Kilder
Das Grosse Kräuterbuch, 1982, uforandret optryk af førsteudgaven fra 1945, Verlag Otto Walter AG
The Complete Book of Herbs, Dorling Kindersley Ed., 2. Oplag, London 1982.
Sundhed og Velvære, april 1991.