Sund kost og livsstil

Livsstilsfaktorer og kræft

Livsstilsfaktorer som svær overvægt, for meget alkohol og en tilværelse, der fortrinsvis udspiller sig på sofaen, har en del af skylden for den store stigning i antallet af tilfælde af kræft blandt midaldrende.

Lidt tal på omfanget af kræftsygdomme…

Antallet af 40-59-årige, der får stillet en kræftdiagnose, er steget med 1/5en femtedel i løbet af de seneste 30 år. Ifølge eksperterne er visse svulster, som tidligere kun sås blandt ældre, nu også udbredt blandt de yngre generationer. Hvert år får ca. 61.000 briter i 40’erne og 50’erne en kræftdiagnose:

  • Antallet af tilfælde af prostatakræft blandt midaldrende mænd er steget til det sjettedobbelte i løbet af de sidste 30 år. Alene her stilles der 4.000 nye diagnoser om året. Det er den mest almindelige kræftsygdom hos mænd, og hver 9. risikerer at blive ramt af sygdommen på et tidspunkt i livet.
  • Blandt kvinder i 40’erne og 50’erne er antallet af brystkræfttilfælde steget med 60 % i samme periode, og antallet af nye diagnoser ligger på 17.110 om året. Tal viser, at hver ottende kvinde vil udvikle sygdommen på et tidspunkt i livet.
  • Andre kræftformer, bl.a. i tarm, mave, nyrer, hals og mund, er også blevet mere almindelige blandt midaldrende, og mange har relation til fedme, mangel på motion og alkohol. Den eneste kræftform, der klart er faldet i de sidste 30 år, er lungekræft. Det skyldes, at antallet af rygere er faldet.

Livsstilsfaktorer

Forskere har påvist, at fedtvæv hos stærkt overvægtige producerer hormoner som insulin og østrogen, som kan få svulster til at vokse. Alkohol menes at have en lignende virkning, og det samme gælder andre livsstilsfaktorer som mangel på motion og en kost, der indeholder store mængder rødt kød.

Eksperterne tilskynder 40-50 årige til at holde bedre øje med mulige symptomer for at sikre, at sygdommen bliver diagnosticeret så tidligt som muligt. Sara Hiom, leder af Cancer Research UKs informationsafdeling, siger: “Vi ved, at man mindsker kræftrisikoen ved ikke at ryge, skære ned på alkoholforbruget, holde en sund vægt, dyrke motion og spise en sund og varieret kost. Men ofte er det nemmest at træffe de usunde valg, fx at tage elevatoren frem for trapperne. Vi ved også, at hele forskellen med hensyn til at overleve kræft kan ligge i at handle på tegn og symptomer, tage imod tilbud om screening og få diagnosticeret og behandlet sygdommen så hurtigt som muligt”.

Læs også
Fedme hos mænd øger risikoen for kræftsygdomme
Masser af rødt og forarbejdet kød kan øge kræftrisikoen
Dyrk motion og hold vægten – og reducér din risiko for brystkræft
Vegetarer har lavere risiko for visse kræftsygdomme
Gulerødder kan medvirke til at nedsætte risikoen for kræft
Ginseng og kræft
Æbler skal spises med skræl
Motion mod kræft
Soja kan nedsætte risikoen for endometriekræft

Kilde
Macmillan Cancer Support
Cancer Research UK