Sund kost og livsstil

SteviaSød – sødemidlet uden sukker

De brasilianske indianere har en fantastisk måde at søde deres drikke, mad og bagværk på – nemlig en urt, der ikke indeholder sukker, men som alligevel giver en stærk sødesmag. Sødemidlet kommer fra bladene på en busk –  Stevia rebaudiana  – af kurveblomstfamilien, og disse består for op til 7 % vedkommende af steviosid, et glykosid, der uden at have nogen næringsværdi søder  300 gange mere end rørsukker eller almindeligt krystalsukker.

Indtil omkring starten af det 20. århundrede var sukker nærmest et krydderi ligesom salt og peber. Men siden er det blevet en såkaldt nødvendighedsartikel og dækker nu en fjerdedel af mange menneskers kaloriebehov. Paradoksalt nok stiger forbruget i takt med prisen. Det har fået meget alvorlige sundhedsmæssige følger. Raffineret sukker består af 99,9 % kulhydrat og tilfører således ikke kroppen hverken vitaminer, mineraler eller andre nødvendige stoffer.

Stevia formales og anvendes af mennesker – udtrukket som te eller direkte i fødevarerne – der ikke tåler almindeligt sukker på grund af diabetes, mavekatar, fedme eller hjerte-/karproblemer, men kan med fordel anvendes af alle, da det er et naturligt sødemiddel uden sukkerets og de kunstige præparaters bivirkninger. Det anvendes som smagsforbedrer i urteblandinger og sælges også i ren form som velsmagende nydelseste – som desuden kan sis, afkøles og anvendes som tilsætning til usødet frugtsaft som en populær børnedrik.

Man kan ikke sammenligne smagen af stevia direkte med almindeligt hvidt sukker, da sødespektret for stevias vedkommende er mere aromatisk, og duften i kaffe er ret fremmedartet.

Læs også
SteviaSød: Sådan anvendes det!
Stevia og steviosid – sikre sødemidler
Stevia: Lad os leve det søde liv!
Få styr på blodsukkeret!
Æbletærte med stevia
Ambrosia med stevia og pollen

Kilder
Food Safety Department, World Health Organization. Food Additives Must Be Used as Sweeteners. Genéve: World Health Organization, 1994. Bulletin 6. okt. 1994.
Koyama E, Kitazawa K, Ohori Y et al. In vitro metabolism of the glycosidic sweeteners, stevia mixture and enzymatically modified stevia in human intestinal microflora. Food Chem Toxicol. 2003;41:359-374.
Koyama E, Sakai N, Ohori Y et al. Absorption and metabolism of glycosidic sweeteners of stevia mixture and their aglycone, steviol, in rats and humans. Food Chem Toxicol. 2003;41:875-883.
Das S, Das AK, Murphy RA et al. Evaluation of the cariogenic potential of the intense natural sweeteners stevioside and rebaudioside A. Caries Res. 1992;26:363-366.
Cardoso VN, Barbosa MF, Muramoto E, Mesquita CH. Almeida MA. Pharmacokinetic studies of 1311-stevioside and its metabolites. Nucl Med Biol. 1996;23:97-100.
Toskulkao C, Chaturat L, Temcharoen P et al. Acute toxicity of stevioside, a natural sweetener, and its metabolite, steviol, in several animal species. Drug Chem Toxicol, 1997;20:31-44.
Wasuntarawat C, Temcharoen P, Toskulkao C et al. Developmental toxicity of steviol, a metabolite of stevioside, in the hamster. Drug Chem Toxicol. 1998;21:207-222.