Den amerikanske sammenslutning af forbrugerorganisationer har udgivet en rapport, der viser, at børn måske indtager for store mængder pesticidrester gennem frugt og grønsager. Selv en enkelt portion kan indeholde en usund mængde pesticidrester, der kan være giftige for små børn.
Forsøget analyserede offentlige data fra 27.000 prøver af indenlandske og importerede fødevarer og vurderede pesticidrester for 27 fødevarer og deres indvirkning på en gennemsnitlig 5-årig, der vejer 22 kg. Nogle af de mest populære frugter og grønsager har den højeste score – det gælder fx ferskner, æbler, vindruer, grønne bønner, squash, pærer og spinat. Men fordelen ved frugt og grønt er langt større end risikoen, lyder det fra Consumer’s Union.
Fødevarer, der ikke kan skrælles eller pilles, bør vaskes i meget fortyndet opvaskevand. Økologisk frugt og grønt har generelt kun få eller ingen giftrester. Børn er mere følsomme over for virkningerne af pesticider, fordi deres nervesystem ændrer sig og udvikler sig hurtigt.
Læs også
Noget om pesticider og deres virkning
Plantestoffers synergi gør frugt og grønt sundt
Frugt og grønt til knoglerne
Kostkvaliteten falder – på trods af flere sunde fødevarer
Pesticider og Parkinsons
Bogomtale: Oversigt over forbudte produkter
Kilde
Pesticide Levels in Popular Produce Too High, says CU. Nutrition Week, 19. februar 1999;29(7):2-3.