Sund kost og livsstil

Havreklids sundhedsfremmende egenskaber

Økologisk havreklid er det spiselige, yderste lag på havren. Faktisk er havre anerkendt både som fødemiddel og som urt. Ligesom havregryn indeholder havreklid

  • alle B-vitaminerne
  • protein
  • fedt
  • mineraler og
  • opløselige fibre, som er sunde for hjertet.

Spiser man havregryn og havreklid regelmæssigt, kan det medvirke til at sænke kolesteroltallet med 25 % eller mere på meget kort tid (1-3 måneder). Desuden er havreklid med til at sænke LDL-kolesteroltallet (det “dårlige” kolesterol) og øge HDL-kolesteroltallet (det “gode” kolesterol).

Økologisk havreklid er rigt på en opløselig fiber ved navn beta-glucan. I 1997 besluttede US Food and Drug Administration som noget enestående at tillade, at havreklid blev registreret som den første kolesterol-sænkende fødevare. Registreringen gjaldt en mængde, der kan give 3 g beta-glucan pr. dag, selvom nogle videnskabelige beviser tyder på, at denne mængde ikke er stor nok til at kunne gøre en forskel. Adskillige forsøg har vist, at tilskud af havreklid i signifikant grad kan sænke kolesteroltallet hos personer med forhøjet kolesteroltal, men kun i meget ringe grad påvirker blodets indhold af kolesterol hos personer med normalt kolesteroltal. Brød indeholdende havreklid kan derfor være medvirkende til at sænke et forhøjet kolesteroltal.

Økologisk havreklids sundhedsfremmende egenskaber

Kredsløbssygdomme

Opløselige fibre fra økologisk havre sænker blodets indhold af kolesterol. Indtager man 3 g opløselige fibre fra havreprodukter dagligt (i form af fx tre 28 g portioner havregryn eller en stor tallerken cornflakes med havreklid), kan man sænke det totale kolesteroltal med ca. 1,8 %. Man vurderer, at en reduktion på 1 % i kolesteroltallet kan reducere antallet af tilfælde af sygdom i hjertets kranspulsårer med ca. 2 %.

Diabetes

Havre reducerer blodsukkerniveauet og påvirker insulinreaktionen. Kontrol med blodsukker- og insulinniveau er af afgørende betydning for forebyggelsen af mange af følgesygdommene ved diabetes.

Sportsudøvelse

Havre har ved videnskabelige forsøg vist sig at kunne ændre stofskiftet i positiv retning og forbedre præstationsevnen, når det indtages kort tid (45 minutter til 1 time) før en længere periode med udholdenhedssport (over 2 timer) af moderat styrke.

Foreløbige undersøgelser tyder på, at beta-glucan fra havreklid kan fremme immunforsvarets reaktion. Der kræves dog flere undersøgelser af, i hvor høj grad havreklid decideret kan styrke immunforsvaret.

Der er på nuværende tidspunkt for få beviser til, at man kan udtale sig om, hvorvidt havre kan være med til at fremme vægttab eller fremme overholdelsen af en kaloriefattig kost.

Læs også
Havreklid – masser af sunde fibre
Havreklid er en funktionel ingrediens
Naturmidler til mange formål
Fibre – hvad er rigtigt og forkert?
Plantefibre: Loppefrøskaller er godt for din fordøjelse
Loppefrø – fibre til din fordøjelse og meget andet

Kilder
Anderson J, Story L, Sieling B et al: Hypocholesterolemic effects of oat-bran or bean intake for hypercholesterolemic men. Am J Clin Nutr 1984; 40:1146-1155.
Dubois C, Armand M, Senft M et al: Chronic oat bran intake alters postprandial lipemia and lipoproteins in healthy adults. Am J Clin Nutr 1995; 61:325-333.
Anon: Oats. I: Der Marderosian (ed): The Review of Natural Products. Facts and Comparisons, St Louis, MO; 1997.