Når energien forsvinder om vinteren…
En lang vinter venter forude, og for mange øges fornemmelsen af træthed om vinteren, fordi det er mørkt, når man står op, og tidligt mørkt igen allerede om eftermiddagen. Til at imødegå trætheden er det faktisk vigtigt at få sig rørt og hver dag komme ud i den friske luft og om muligt i dagslyset.
Du kan også tvinge humøret i vejret ved altid at sørge for at spise groft og varieret med mange gode årstidsbestemte grønsager, farverige bær og tilskud af frisk-frugt. Sørg også for at spise mad i alle farver. Mad i farver ser ikke kun lækkert ud, det er også sundt og ernæringsrigtigt at spise alle regnbuens farver. Spiser du mange farver, giver du din krop de nødvendige vitaminer, kulhydrater, mineraler, fibre og proteiner. Oveni virker farvestofferne i mad i sig selv hæmmende på en række kræftformer, og de er generelt gode for immunforsvaret.
Kosttilskud som for eksempel guarana, rosenrod og ginseng hævdes at give ekstra energi og tage noget af trætheden, når du af forskellige grunde har svært ved at indtage friske grønsager, frugter og bær. Coenzym Q10 er hverken et vitamin eller mineral, men et hjælpestof, som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier, og er derfor vigtigt for en normal energiproduktion i kroppen.
Grønkål kan meget
Grønkål er dyrket i Norden i mange hundrede år og stod vinteren over i datidens kålgårde som en kilde til frisk grønt. Grønkål er en såkaldt superfood og fuld af sunde stofler, og enkelte af disse virker hæmmende på væksten af kræftceller, viser nyere norsk forskning.
Helle Olsen fra det norske Matforskningsinstituttet Nofima fandt i 2012 ud af, at grønkål indeholder en række polyfenoler, som er sundhedsfremmende. Hun fulgte de enkelte polyfenoler gennem varme behandling og lagring og så, at de havde effekt på cellevækst og celledød i skåle med tarmkræftceller.
Bitterstofferne i grønkål har i undersøgelser vist sig at kunne sænke indholdet af usundt fedt i blodet. Samtidig er grønkålen særdeles fiberrig, hvilket også kan gavne hjerte-/karsystemet, da fibrene er med til at forhindre blodet i at optage fedt. Samtidig dækker 100 g grønkål hele 20 % af dit dagsbehov for knoglestyrkende kalk.
Nem at tilberede
Grønkål er en bladkål, der ikke danner hoveder. I stedet har planten blade, som spises. De er krusede og fulde af bl.a. antioxidanter, calcium og jern. Det er en vintergrønsag, som får en sødere og
mere aromatisk smag, hvis den har været udsat for frost. Grønkål har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C-vitamin, mineraler samt kostfibre.
Hakket eller fint strimlet grønkål kan også kommes i risotto, grønsagspateer, og flere former for suppe. Grønkål har en behagelig bitterhed, der fremhæver andre madvarers egenskaber.
Prøv også en enkel og nem vintersalat med fint hakket grønkål, nødder og mandler og appelsinstykker i små tern.
Opbevaring sker i køleskab i en plastpose. Men først efter grundige skyl. De tætte blade kan gemme meget jord og sand, så skyl altid meget grundigt. Pluk bladene ud og læg dem i en si og skyl så.
Læs også
Næringsstoffer til mitokondrierne = mere energi
Spis sundere og få det bedre!
Grønkål – en superfødevare
Grønkål – hvorfor er det så sundt?
Grøn te giver godt humør
Energidrik med lecithin til hverdagens udfordringer
Unik Spirulina – et sandt energilager
Julia Vøldans syn på sundhed og sygdom
Kirstine Nolfi: Hvad er levende føde?
Grønkålen og dens venner
Har du e-sans? Du er ikke alene…