Muskler og led Naturmidler

MSM – et dobbelt-blind forsøg ved slidgigt

Methyl-Sulfonyl-Methan (MSM) er en organisk svovlforbindelse, en metabolit af dimethyl-sulfoxid (DMSO). Det er en hvid, lugtfri, let bitter, krystallinsk substans, som indeholder 34 % af grundstoffet svovl. Det opløses let i vand. Dets kemiske formel er (CH3)2SO2. MSM og dets “slægtninge” DMSO og DMS (dimethyl-sulfid) udgør 85 % af al den svovl, der findes i levende organismer.

Disse naturligt forekommende svovlforbindelsers kredsløb begynder i havet, hvor mikroskopisk plankton udskiller svovl-komplekser kaldet dimethylsulfo-salte. Disse salte omdannes i havet til det meget flygtige DMS, som forsvinder fra havet i form af gas, som stiger op i den højere atmosfære. Udsat for ozon og høj-energetisk, ultraviolet lys omdannes DMS til DMSO og MSM. Både DMSO og MSM er meget vandopløseligt, og disse stoffer kommer tilbage til jordoverfladen med regnvandet. Planter optager derefter de to stoffer i deres rodnet og opkoncentrerer dem ca. 100 gange. MSM (svovl) indlemmes i plantens struktur, og i takt med plantens stofskifte bliver MSM og de andre svovlstoffer, som er udledt heraf, til sidst mineraliseret og transporteret tilbage til havet, og svovlkredsløbet starter igen.

MSM findes naturligt i menneskekroppen. Det optræder i blod og andre organer og er blevet sporet i sunde menneskers urin. MSM findes i kredsløbet hos en voksen mand i et forhold på 0,2 til 1 million. Sunde mennesker udskiller mellem 4 og 11 mg MSM pr. dag i urinen. Eksperimenter med radiomærket svovl (S35) i MSM har vist, at svovlet hjælper med til dannelsen af de essentielle aminosyrer methionin og cystein.

MSM anses for at være et af de mindst giftige stoffer inden for biologien – med samme giftighed som vand. Den dødelige dosis MSM ligger for mus på 20 g pr. kilo legemsvægt. Hundredevis af patienter er blevet behandlet på Oregon Health Sciences University med oral indgivelse af MSM i doser på over 2 gram pr. dag i en årrække uden at opleve alvorlige skadevirkninger.

Da svovl er nødvendig for opbygningen af bindevæv, har man forsket i MSM med henblik på behandling af forskellige former for slidgigt. Svovlkoncentrationen i slidgigtramt brusk har vist sig at være ca. 1/3 af den koncentration, der findes i raske led. Desuden har man bemærket, at slidgigtpatienter har mindre af aminosyren cystein.

Stanley Jacob, M.D., Gerlinger Professor ved Department of Surgery, Oregon Health Sciences University i Portland har gennem samtale yderligere uddybet de personlige erfaringer, han har haft med at anvende MSM i behandlingen af patienter med slidgigt.

Undersøgelsens opbygning

Forsøgspersonerne fik MSM i krystallinsk form i gelatinekapsler med 750 mg MSM pr. kapsel. Placebopræparatet, også i gelatinekapsler, bestod af sukker (sukrose) tilsat en lille smule kininsulfat for at give det en let bitter smag lig smagen af MSM (i tilfælde af, at kapslen blev åbnet). I alt 16 patienter blev fulgt over en periode på 4 måneder. Fra begyndelsen bestod forsøget af 12 patienter, og 2 måneder senere blev endnu 4 personer tilføjet forsøgsgruppen. De oprindelige 12 forsøgspersoner blev delt i følgende grupper: 8 fik MSM, og 4 fik placebo. De tilkomne 4 patienter blev delt i 2, der fik MSM, og 2, der fik placebo. Forsøgsgruppen kom dermed til at omfatte 10 patienter på MSM og 6 patienter på placebo.

Udvælgelseskriterier

Patienterne var i aldersgruppen 55 til 78. Alle patienter havde ved røntgen fået konstateret en degenerativ ledsygdom. Alle patienter havde haft smerter i det ramte område fra 4 uger op til 6 måneder. De fleste af forsøgspatienterne havde prøvet NSAID- eller aspirinpræparater. Ingen havde fået steroidpræparater – hverken oralt eller ved injektion. Al indtagelse af NSAID- og andre gigtmidler eller alternative midler standsede mindst 3 dage før undersøgelsens start.

Patienterne blev valgt tilfældigt til enten at deltage i MSM-gruppen eller i placebo-gruppen. Den behandlende læge var indtil forsøgets afslutning uvidende om, hvem der deltog i hvilken gruppe. Resultaterne blev indtil forsøgets afslutning nedfældet af en uafhængig person. Forsøget var et blindforsøg for såvel patienter som læger.

  • Af de 8 oprindelige MSM-patienter havde 2 slidgigt i hænderne, 3 i lænden, 2 i knæet, og 1 i skulderen.
  • Af de 6 placebogruppe-patienter havde 2 slidgigt i knæene, 2 i lænden, 1 i hoften og 1 i nakken.

Dosering

Patienterne skulle tage to kapsler på tom mave om morgenen og 1 kapsel før frokost. Dette svarer til 2250 mg MSM pr. dag (0 mg MSM i placebogruppen).

Målemetode

Hver patient fik en VAS-skala (visual analog scale), som består af en 10 cm linje med et punkt i den ene ende på “ingen smerter” og i den anden ende på “værst mulig smerte”. Patienten indikerer smertens intensitet på linjen, og denne holdes op mod en skala på 1-100.

Resultater

VAS-skalaen blev udfyldt af hver patient ved opfølgende besøg efter 4 uger og efter 6 uger. Resultaterne blev nedfældet af en uafhængig person. Ved opfølgningsbesøget efter 4 uger kunne MSM-patienterne opvise en gennemsnitlig forbedring på 60 %, mens VAS-målingen efter 6 uger viste en 82 % forbedring.

Blandt de patienter, der fik placebo, var den gennemsnitlige forbedring på 20 % efter 4 uger og 18 % efter 6 uger.

Resume

Formålet med dette enkle, indledende forsøg var at foretage første evaluering af 16 gigtpatienter med hensyn til MSMs indvirkning på deres smerter. 10 tilfældigt udvalgte patienter fik 2250 mg MSM pr. dag. 6 patienter fik placebo-kapsler. Resultaterne tyder på mere end 80 % smertelindring inden for 6 uger fra forsøgets begyndelse, mens kun 2 patienter viste en mindre forbedring (under 20 %) efter placebobehandling. Selvom forsøget kun var indledende, tyder alt på, at der er basis for en mere intensiv undersøgelse af MSM. En fremtidig undersøgelse bør omfatte en større gruppe gigtpatienter og udvidede vurderingskriterier (fx bevægelsesradius).

Læs også
MSM – methyl-sulfonyl-methan
MSM: En hjælp til gigtpatienter
Virksom behandling af slidgigt
MSM gavner både mennesker og dyr
Gigt – hvad er det, og hvad gør jeg ved det?
Brusk Lenk forbedrer bevægeligheden i knæet ved slidgigt
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?

Kilder
Lovelock JE et al. Nature, Vol. 237, p452, 1972.
Williams KIH et al. Arch Biochem Biophys, vol. 113, p251, 1966
Jacob SW, Herschler R. Ann NY Acad Sci, vol. 411, pxii 1983
Richmond VL. J Nutrition, Vol. 116 NO. 6, June, 1986
Deichman WB, Gerarde HW. Toxicology of Drugs & Chemicals, 4th Edition, Arcadia Press, 1969
Jacob SW. Oregon Health Sciences University, Portland, Oregon, Personal communication
Jacob SW. Oregon Health Sciences University, Portland, Oregon, Personal communication
Rizzo R et al. Jour Exp Zool, 1995 September, 1, 273(1):82-6
Carlson AM. Pain, 16:86, 1983.