Folkesundhed Naturmidler

Nigellafrøolie hjælper mennesker og dyr

Ægte sort kommenolie – i Danmark kendt som nigellafrøolie – er et naturmiddel, der kommer både mennesker og dyr til gode.

Olien kommer fra en 1-årig urt, der kan blive fra 30-80 cm høj og blomstrer fra juni til august. De sorte, trekantede frø sidder i en kapsel, der ligner valmuens. Den let bitre, men samtidig skarpe, let peberagtige smag skyldes indholdet af æterisk olie (0,5-1 %) samt bitterstoffet nigellin.

Nigellafrøolie hjælper mennesker og dyr

Mere end et olieholdigt frø

Hovedbestanddelene i det sorte frø er 21 % protein og 35 % fed olie. Denne er gyldengul og stærkt aromatisk. Den indeholder ca. 85 % sundhedsfremmende umættede fedtsyrer – op til ca. 25 % enkeltumættede fedtsyrer og ca. 60 % dobbeltumættet linolsyre (omega-6-fedtsyrer). Fedtsyrer virker kolesterolsænkende og er generelt gavnlige for hjerte-/karsystemet. Flerumættede fedtsyrer som linolsyre er livsnødvendige og må tilføres med maden. De er ansvarlige for talrige vigtige stofskiftefunktioner i organismen, de er byggesten for kroppens dannelse af hormoner (fx prostaglandiner), de regulerer immunsystemet og hæmmer allergiske reaktioner samt betændelsestilstande i kroppen.

Videnskabeligt underbygget

De mange virkninger af nigellafrøolie bekræftes af nye undersøgelser fra mange steder i verden. De påviser alle de helbredsunderstøttende virkninger ved akne, hudbetændelse, neurodermatitis, skæl, astma, allergier, gigt og sågar ved bekæmpelse af tumorer. Amerikanske forskere har desuden i reagensforsøg påvist immunregulatoriske og krampeløsende effekter af nigellafrøene.

– og til hestene…

På ømme steder, ved saddeltryk, betændelser i hoven og ved svulster kan nigellafrøolie give lindring ved ganske enkelt at dryppe nogle dråber på det pågældende sted og massere det let ind. Småskader og overfladiske snitsår kan man også behandle med en blanding af nigella og ægte æterisk lavendelolie ved duppe det på med en tot vat eller dryppe nogle dråber på såret.

I Orienten har man i århundreder brugt at blande lidt sort kommenfrø i foderet til særligt værdifulde heste, særlig ved luftvejsproblemer og hoste samt ved allergiske reaktioner og eksem. Også til stabilisering og styrkelse af det generelle immunforsvar har nigellafrø været kendt og anvendt, mens den æteriske olie har været brugt mod svampe- og bakterievækst og som parasitbekæmpelse.

Læs også
Nigella – faraonernes medicin
Nigella sativas farmakologiske og toksikologiske egenskaber
Nigellafrø reducerer risikoen for en række sygdomme
Nigellafrøolie mod COVID-19?
Nigellafrøolie giver naturlig hjælp til allergikere
Psoriasis kan afhjælpes med nigellafrøolie
Nigellafrø og stofskiftet