Folkesundhed K-vitamin

Hvorfor rammer COVID-19 nogle patienter særligt hårdt?

En ny forklaring på svære COVID-19-forløb?

Der er stor forskel på, hvor hårdt patienter rammes af COVID-19 – og hvem der i sidste ende dør af sygdommen. Man har tidligere sat fokus på

  • Høj alder
  • Overvægt
  • Dårligt immunforsvar
  • Kronisk sygdom.

Men nu kan der måske føjes endnu et element til listen – nemlig

  • et lavt niveau af K-vitamin.

I august påviste en gruppe hollandske forskere, der er en stærk sammenhæng mellem et lavt K-vitaminindhold i kroppen og et svært sygdomsforløb. Disse resultater er nu bekræftet af et dansk forskerhold.

Det skal understreges, at det danske forsøg endnu ikke er fagfællebedømt (peer reviewed). Det vil sige, at det ikke er gennemgået med kritiske øjne af andre, uafhængige forskere og derfor ikke kan offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter. Det skal derfor læses med forbehold.

Ikke desto mindre lyder det fra hovedforfatteren til det danske studie, overlæge og professor Allan Linneberg, at “vi har fundet en stærk sammenhæng, og det er meget lidt sandsynligt, at resultaterne er tilfældige”. Forsøget er foretaget ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Hvorfor rammer COVID-19 nogle patienter særligt hårdt?Meget interessante fund

Både det hollandske og det danske forsøg finder det, man kalder for en korrelation (en statistisk sammenhæng), mellem K-vitamin og hårde COVID-forløb og COVID-dødelighed. Forskerne ved  dog endnu ikke, hvad årsagen kan være. Der er endnu ingen beviser for, at K-vitamin kan forebygge eller mildne COVID-19, men studierne peger på en hypotese, der er værd at forfølge.

“Det er et vildt interessante fund,” lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel, professor MSO i klinisk og forebyggende ernæring på Københavns Universitet, der ikke har været involveret i nogen af studierne. “Lige da jeg læste det, tænkte jeg, at det lød som en mærkelig kobling med K-vitamin og COVID-19. Men de underliggende hypoteser giver god mening,” tilføjer hun.

Begge studier er såkaldte observationsstudier. Det vil sige studier, hvor forskerne kigger på data fra patienter i en database og sammenligner dem med kontrolgrupper. Her ser de efter sammenhænge, der springer i øjnene. Og i begge studier kan det altså ses, at de patienter, der indlægges med COVID-19 og i sidste ende dør, har markant lavere niveauer af K-vitamin, end kontrolgruppen har.

Det danske studie

I det danske studie har de eksempelvis set på forløbet hos 138 COVID-patienter, der har været indlagt på Hvidovre Hospital fra april til juni, og en kontrolgruppe på 140 ‘normale’ mennesker. COVID-patienternes niveau af K-vitamin var i gennemsnit halvt så lavt som kontrolgruppens. Samtidig viste det sig, at de 43 COVID-patienter, der gik bort, i gennemsnit også havde væsentligt lavere niveau af K-vitamin end de 95 patienter, der overlevede.

“Forskellene er virkeligt signifikante. Jeg har selv været overrasket over, hvor tydeligt det er,” siger overlæge Allan Linneberg. Han vurderer, at sammenhængen står særligt stærkt, når to studier peger i samme retning.

Det hollandske studie

I det hollandske studie så forskerne på 135 indlagte COVID-patienter og en kontrolgruppe på 184. Her havde de indlagte med COVID-19 i gennemsnit næsten tre gange så lavt et niveau af K-vitamin end kontrolgruppen. Samme mønster kunne ses hos COVID-patienter med alvorlige forløb sammenlignet med COVID-patienter med mindre alvorlige forløb. Dem med et alvorligt forløb havde i gennemsnit næsten halvt så lave niveauer af K-vitamin.

Hvad er K-vitamin, og hvorfor har nogle af os for lidt i kroppen?

K-vitamin blev opdaget af den danske kemiker Henrik Dam i 1935, og han modtog Nobelprisen i medicin for den i 1943. Grundlæggende har vitaminet betydning for blodets evne til at størkne og for knogledannelsen. Derudover knyttes manglende K-vitamin også til manglende beskyttelse mod eksempelvis åreforkalkning. Det er ikke tidligere relateret til infektionssygdomme som COVID-19.

Årsagerne til de store forskelle i niveauer af K-vitamin hos patienterne er der endnu ingen beviselig forklaring på. Men der er hypoteser.

  • Det er kendt, at ældre og overvægtige, der altså begge er i risikogruppen for coronavirus, generelt har lavere niveauer af K-vitamin. Så det kan være, at de hårdest ramte COVID-patienter mangler K-vitamin, fordi de er gamle eller overvægtige. “Men det gør det ikke mindre interessant. For det kan være, at K-vitamin er en afgørende faktor, der gør de grupper mere sårbare over for COVID-19,” forklarer Allan Linneberg.
  • Både den hollandske og danske forskningsgruppe mener, at K-vitaminerne kan beskytte mod nogle af de elastiske fibre i lungevævet, der ellers beskadiges af COVID-19. Derfor kan lave niveauer af K-vitamin føre til hårdere sygdomsforløb. “Mangel på K-vitamin kan forklare, at det gør lungerne dårligere under sygdom. Man kan så spørge sig selv, om manglen på K-vitamin er udløst af sygdom, eller om patienterne havde lave niveauer i forvejen,” påpeger Allan Linneberg. “Det ved vi ikke, og derfor skal der også forskes mere i det”.
  • En tredje forklaring kan være, at nogle mennesker fra naturens side simpelthen er dårligere disponeret til at transportere K-vitaminet rundt i kroppen, så det kan gøre gavn. Fx kan der måles høje værdier af jern i kroppen ved virusinfektion. Det skyldes dog ikke, at vi har mere jern i kroppen, men blot, at den jern, der findes i kroppens øvrige celler, bevæger sig ud i blodplasmaet og derfor kan måles.

Sådan opnås evidens på området

Hvis et højt niveau af K-vitamin rent faktisk kan forebygge COVID-19, ville det være et kæmpe gennembrud, da det ville være en ekstremt billig og let behandling. K-vitamin findes bl.a. i grønne grønsager som spinat, broccoli og grønkål – og naturligvis som kosttilskud.

Men der er stadig et stykke vej fra plausible hypoteser til evidens på området, forklarer overlæge Christian Gluud. Han leder Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, på Rigshospitalet. Her foretager man overbliksstudier på medicinske områder.

Copenhagen Trial Unit laver løbende systematiske gennemgange af behandlinger mod COVID-19. Her har de heller ikke fundet nogen studier, der viser, at K-vitamin kan bruges mod COVID-19. Der mangler såkaldte lodtrækningsforsøg på området, dvs. forsøg, hvor man deler testpersoner op i tilfældige grupper og undersøger, hvordan deres niveau af K-vitamin reagerer, hvis nogle af testpersonerne bliver syge med COVID-19. Når der er lavet flere af den slags lodtrækningsforsøg, vil man kunne sammenligne dem i overbliksstudier og opnå en mere sikker viden på området.

Så hvad er anbefalingerne lige nu?

Lige nu må vi nøjes med spændende hypoteser. Derfor anbefaler Allan Linneberg heller ikke, at du propper dig med K-vitamin i håbet om at skærme dig selv for et voldsomt COVID-forløb. “Man bør indtage den anbefalede dosis af K-vitaminer hver dag og forsøge at følge kostrådene om især frugt og grønt. Jeg vil ikke anbefale, at man tager over, fordi vi har fundet denne hypotese, men det er af mange grunde vigtigt, at få dækket sit behov for K-vitamin”.

Susanne Gjedsted Bügel er også påpasselig med at anbefale K-vitaminer på baggrund af de nye studie. Men helt generelt mener hun, at vi godt kan indtage flere K-vitaminer, end hvad der anbefales i dag. “I dag anbefales den dosis K-vitaminer, der dækker leverens behov, men K-vitaminer bruges til mange andre ting i kroppen. De er sunde for knogler og karvæggene, så derfor mener jeg godt, at man kan spise over det anbefalede niveau,” siger hun. Susanne Gjedsted Bügel står eksempelvis bag forskning, der viser, at folk sagtens kan klare at få op til 500 mikrogram K-vitamin uden at tage skade. Der findes heller ingen studier, der har vist, at man kan få for meget K-vitamin.

K-vitamin kan måske forhindre, at COVID-19 rammer hårdt.K-vitamin kan måske forhindre, at COVID-19 rammer hårdt.

Læs også
Hvad er K-vitamin – og spiller det en rolle ved COVID-19?
Niacinmangel kan måske forværre forløbet af COVID-19
Nigellafrøolie mod COVID-19?
Gør noget proaktivt for at bevare et godt helbred
Cholintilskud til mødre: Beskyttelse af barnet mod COVID-19-skader
Levervirksomme droger

Kilde
www.videnskab.dk – Danmarks førende videnskabsmedie