Demens-sygdomme Kosttilskud

Alzheimers: Den forfærdelige sygdom

Selvet forsvinder, og man går ind i livets dybe nat

I løbet af de knap 100 år, der er gået, siden den frygtede hjernesygdom Alzheimers blev opdaget af nervelægen Alois Alzheimer (1864-1915), er den blevet en folkesygdom. 4-5 % af alle over 65 år rammes, og stadigt hyppigere får personer under 60 år også stillet diagnosen Alzheimers. Ca. 50.000 danskere lider af den uhyggelige sygdom.

Rejsen ind i glemslens mørke begynder langsomt. “Sygdommen begynder ganske harmløst”, siger professor Dr. Hans Georg Nehen, som er cheflæge ved Memory Clinic i Essen. “Først rammes korttidshukommelsen. Man glemmer aftaler og husker ikke at tage nøglen med sig, når man går ud af døren. Dertil kommer en fornemmelse af usikkerhed, specielt i nye situationer. Denne fase kan være 2-3 år.” På mere fremskredne stadier forsvinder hukommelsen mere og mere. Hjernens “data” findes ganske vist stadig, men de er ikke længere tilgængelige. I slutfasen er hukommelsen helt væk. Hovedets harddisk er tom, så at sige. Patienterne ligger som i fosterstilling i sengen. Og kan ikke mere smile, for de er ikke længere i stand til at udtrykke deres følelser.

Hvordan opstår Alzheimers?

I hjernen dannes proteinstof (amyloid). Det lagrer sig især på nervecellernes informationsbærende kontaktpunkter (synapser) og blokerer dem. Professor Nehen forklarer: “På senstadierne dør hjernecellerne. Derved bliver hjernen hullet og kan smelte sammen til dens oprindelige masse. Det sker for ca. halvdelen af patienternes vedkommende.”

En opslidende proces for de ramte og deres pårørende. Alzheimer-patienter bliver ofte urolige, mistroiske og aggressive. Og de pårørende lider under dette, for ofte bliver pleje af patienterne en stor belastning.“Det er vigtigt, at man forstår sygdommen og bliver ved med at have tålmodighed. Som ægtefælle er man nødt til at acceptere, at man ikke længere står over for det menneske, man i sin tid giftede sig med.”

Kan Alzheimers ramme alle?

Ja, alle uden undtagelse. Alzheimers er skæbnebestemt. I modsætning til vaskulær aldersdemens (som opstår ved, at hjernens blodkar forandres) spiller arv også en rolle ved Alzheimers. Alzheimer-genet kan ligge på kromosom 1, 14 og 21. Men det betyder ikke nødvendigvis, at sygdommen rent faktisk bryder ud.

Er der måder at mindske risikoen for Alzheimers på?

Det eneste, der virker, er at dyrke “hjernegymnastik”, pleje sine hobbies og samle nye indtryk på rejser. Derigennem dannes der nye synapser i hjernen. Hvis man rent faktisk får Alzheimers, er udgangspositionen bedre, hvis man fra starten har flere nervekontaktpunkter.

Men der er ikke udsigt til, at man finder en kur mod sygdommen. Man kan kun nedsætte den hastighed, hvormed sygdommen udvikler sig, fx ved at give cholinesterase-hæmmere, som hæmmer nedbrydningen af enzymet acetylcholin i nerveenderne. Og dermed bedres overførslen af data. Dette medikament er endnu meget omstridt blandt eksperter. Men forskerne arbejder på højtryk for at finde aktive stoffer, som kan bremse rutsjeturen ind i glemslens mørke. Således skulle kobbersalt kunne bremse dannelsen af farligt proteinplak på nerveenderne. Og kliniske undersøgelser viser, at store doser af E- og C-vitamin kan hjælpe patienterne til bedre at kunne klare hverdagen.

Naturens bud på hjælp

Der findes også alternativer fra naturens verden. Kinesisk Huperzine og Ginkgo biloba kapsler vedligeholder hjernens stofskifte og fjerner cellebeskadigende frie radikaler. Planterne kan forbedre hukommelsen ved at sørge for gennemblødning af de mindste blodkar. Fibre nedbryder overflødigt blodfedt (som er en risikofaktor ved demens). Chili øger næringsstof- og iltforsyningen på grund af dens indhold af natrium og kalium. Tomaternes farvestof lycopen beskytter de følsomme hjerneceller.Alzheimers er en forfærdelig sygdom - ginkgo biloba kan måske lindre symptomerne

Læs også
Alzheimers – 10 tegn på sygdommen
Demens – hvad er det?
Vitaminer kan måske bremse udviklingen af Alzheimers
Alzheimers sygdom – og alternativ forebyggelse og behandling
Alzheimers kan forebygges med store doser B-vitamin
Ginkgo biloba beskytter og bevarer din hjerne
Lycopen gør dig sundere