Demens-sygdomme

Bakterie skyld i Parkinsons?

Fundet af en mistænkelig jordbakterie forstærker teorien om, at årsagen til den invaliderende sygdom skal findes i landlige miljøer.

Amerikanske forskere mener at have fundet en bakterie, som måske spiller en væsentlig rolle for udviklingen af Parkinsons. Der er tale om en bestemt jordbakterie, Nocardia asteroides. Fundet af bakterien knytter en direkte forbindelse til en dansk undersøgelse, der påviser, at arbejde i landbrugs- og gartnerifaget er forbundet med en høj risiko for at få Parkinsons.

“Dette her er interessant, for man har længe ledt med lys og lygte efter en miljøfaktor, der kan påvirke processerne bag udviklingen af sygdommen. Måske er den fundet nu. Fundet støtter i hvert fald erfaringerne fra den danske undersøgelse”, har tidligere overlæge ved neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Erik Dupont, udtalt.

De amerikanske forskere præsenterede fundet af jordbakterien ved en kongres for mikrobiologer i Storbritannien. Her understregede professor Blaine Beaman fra University of California, at der formentlig er mange faktorer involveret i udviklingen af Parkinsons. “Men undersøgelser viser, at mennesker, der udvikler sygdommen, har været i kontakt med noget i deres omgivelser, som – kombineret med en normal aldringsproces – hjælper med til at udløse sygdommen. Vore undersøgelser viser, at Nocardiabakterien kan påvirke de hjerneceller, der producerer stoffet dopamin, på nøjagtigt samme måde som Parkinsons sygdom gør det”.

To danske forskere, Finn Tüchsen og Allan Astrup Jensen fra Arbejdsmiljøinstituttet, påviste i en undersøgelse af 2.273.872 danske mænd og kvinder i alderen 20 til 59 år en klar forbindelse mellem arbejde i gartnerier og landbrug og risiko for Parkinsons. De konkluderer bl.a., at udsættelse for pesticider, sprøjtegifte, kan være en vigtig risikofaktor. “Der er formentlig flere forskellige årsager til Parkinsons, men bakterien kan være en medvirkende årsag. Den findes jo netop i jorden, som landmænd og gartnere er i tæt kontakt med. Men sygdommen kan også i et mindre antal tilfælde være delvis arveligt betinget. I hvert fald ser vi tit et genetisk beredskab, som kan disponere nogle mennesker til Parkinsons, uden at det behøver at give sygdom”.

Dr. med. Poul Henning Jensen, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og forsker i de biokemiske processer bag Parkinsons sygdom, mener også, at sprøjtegifte kan være risikable i relation til sygdommen. “At arbejde på landet giver en øget risiko, og inde i billedet er bl.a. sprøjtegiften rotenen, som i rotteforsøg har kunnet give dyrene Parkinsons i svær grad. Rotterne fik en proteinophobning i deres celler, som kan sammenlignes med den, der ses hos mennesker med Parkinsons sygdom”.

Parkinsons er en sygdom i nervesystemet, der præges af stivhed i musklerne, rysten på hænderne og nedsat bevægelse. Sygdommen rammer en ud af 1.000, især personer over 50 år. Den skyldes mangel på stoffet dopamin, et signalstof i hjernen, der medvirker til at kontrollere musklernes bevægelser og spænding. Man ved ikke, hvorfor de dopamindannende nerveceller går til grunde.

Læs også
Pesticider og Parkinsons
Ginseng-ekstrakt gavner Parkinson-patienter
Parkinsons: D-vitamin spiller en rolle
Bakterier og toksiner – og de sygdomme, de fremkalder
Bakterie øger risikoen for sklerose