Demens-sygdomme Sund kost og livsstil

Lecithin mod neurologiske sygdomme og aldring

I de senere år har mange haft opmærksomheden rettet mod de medicinske egenskaber ved lecithin. Lecithinets aktive stof fosfatidylcholin har vist sig at være effektivt ved behandling af forhøjet kole­sterolspejl og åreforkalkning, hjertesygdom, galdesten, skrumpelever og sygdomme med relation til blodets sammenklumpningsevne. Der er gennemført forsøg med lecithin og fosfatidyl-cholin, og re­sultaterne har fået mange i den medicinske verden til at spærre øjnene op.

Her foretager vi en historisk gennemgang af den forskning, der er gennemført for at teste virkningen af lecithin og dets aktive stof, fosfatidylcholin, på aldringsprocessen og en række neurologiske syg­domme. Mange af deltagerne i disse forsøg blev anset for at være håbløse i forhold til behandling.

Lecithin mod Alzheimers

Teorien om, at cholin spiller en rolle for indlæring og hukommelse, vandt indpas i starten af 70’erne på baggrund af forsøg foretaget af tyske forskere. Drachman udtalte senere, at en aldersbetinget fejl i de kropssystemer, der udskiller cholin, kan være årsagen til hukommelsestab hos ældre. Man påvi­ste desuden hukommelsestab hos unge mennesker, når de cholin-udskillende systemer blev bloke­ret. Denne iagttagelse tydede på, at unge mennesker kan ældes for tidligt.

I 1978 testede dr. F. Etienne i Montreal syv patienter med Alzheimers. Denne sygdom er karakteriseret ved mental nedbrydning og hukommelsestab, der begynder, når patienten er midaldrende. Dr. Etienne og hans kolleger testede virkningen af at øge mængden af le­cithin i patienternes blod på vedkommendes indlæringsevne. De anvendte Lecithin som kilde til cholin ud fra en viden om, at virkningen varer længere end ved indgivelse af en tilsvarende mængde cholin-klorid, et på daværende tidspunkt almindeligt anvendt præparat.

Resultaterne af forsøget var bemærkelsesværdige. Tre af syv patienter syntes at kunne forstå hurti­gere og bedre, og deres tale blev forbedret. Deres indlæringsevne blev forbedret, mens de indtog le­cithin – og faldt igen, da de holdt op. Hos de øvrige fire patienter kunne man ikke iagttage nogen nævneværdig forbedring. Samlet set lå scoren på indlæringstests højere, når blodets indhold af cho­lin lå højere. Det var tydeligt, at lecithinet hjalp mod Alzheimers – en sygdom, der ikke kan helbre­des, og som kan have en altødelæggende indvirkning på den enkeltes liv.

I 1979 undersøgte dr. M. Mesulam og S. Weintraub ved Beth Israel Hospital i Boston seks patienter med Alzheimers. Efter behandling med cholin-klorid i otte uger efterfulgt af 4-8 uger uden cholin og derefter otte uger med lecithin kunne de iagttage en forbedring hos to af de seks patienter. Det lyder måske ikke af meget, men forestil dig, at du er den ene – og husk, at der ikke findes andre for­mer for effektiv behandling. Efter behandling med lecithin blev deltagernes hukommelse betydeligt forbedret – og det samme gjaldt deres tale og måde at klare dagligdagen på. En af patienterne, som før behandlingen ikke kunne gøre noget uden hjælp, kunne nu købe ind og havde ikke længere brug for konstant overvågning. En anden, som var meget langsom til at tænke, tale og bevæge sig før be­handlingen, blev mere ‘opvakt’ og i stand til at interagere med andre mennesker. Begge disse pati­enter var som resultat af lecithin-behandlingen i stand til at leve et mere normalt liv. De fordele, de fik ved at tage lecithin, var noget hidtil uset.

Fosfatidyl-cholin mindsker symptomerne på tardiv dyskinesi

Dr. A. J. Gelenberg og dr. J. H. Growdon i Boston gennemførte i 1979 et forsøg med patienter med tardiv dyskinesi (TD). Denne lidelse er karakteriseret ved ufrivillige muskelbevægelser, oftest i an­sigtet og oftest hos ældre. Den skyldes som regel brugen af præparater til behandling af psykiatriske sygdomme. Forsøget gik bl. a. ud på at give cholin-klorid og lecithin til fem ambulante patienter med mild til svær TD.

Efter behandlingen havde begge grupper et øget indhold af cholin i blodet, og man iagttog en reduk­tion i omfanget af de ufrivillige bevægelser. De patienter, der fik lecithin, havde færre bivirkninger og udviste større forbedringer. Efter behandlingens afslutning øgedes omfanget af de ufrivillige be­vægelser i løbet af nogle dage. 1-2 uger senere var alle patienter lige så plaget af bevægelser som før be­handlingen. Igen reducerede lecithin de ufrivillige muskulære bevægelser, man ser ved TD.

Dr. Gelenberg pointerer desuden, at andre forsøg tyder på, at indgivelse af lecithin sammenlignet med cholin-klorid giver større forøgelse af blodindholdet af cholin – og forøgelsen holder sig læn­gere. Desuden har cholin-klorid en bitter smag og giver en ubehagelig “fiskeagtig” kropslugt, samt ondt i maven. Lecithin synes at være ” …mindst ligeså effektiv som cholin-klorid med færre negative bivirkninger og større tolerance blandt patienterne”.

Dr. I. V. Jackson og hans kolleger undersøgte seks patienter med moderat til svær TD. Ingen af pati­enterne oplevede bivirkninger ved lecithin. Undersøgelse af patienterne efter 14 dages behandling viste betydelige forbedringer hos de patienter, der tog lecithin.

Cholin forbedrer indlæringen

Dr. R. T. Bartus og hans kolleger i New York har undersøgt virkningen af cholin-tilskud på mus’ ad­færd. I én test blev musene inddelt i to grupper: En, der fik en cholin-beriget kost, og en, der fik en kost med meget lavt cholin-indhold. Resultaterne viste klart et omfattende hukommelsestab hos æl­dre mus og tydelige forskelle i adfærden mellem de to grupper. De mus, der fik tilført cholin, klare­de sig lige så godt som unge mus, mens de mus, der manglede cholin, klarede sig lige så dårligt som gamle mus. Disse resultater kan overføres til mennesker – cholin-mangel spiller en vigtig rolle ved mentale sygdomme.

Senere gentog dr. Bartus sit forsøg. Han kunne bekræfte, at indlæring og lagring af viden i hukom­melsen foregik langt bedre hos de cholin-berigede mus i forhold til de mus, der manglede cholin. Tilsætning af cholin til kosten havde afgjort en indflydelse på adfærden. Nogle af de uønskede ad­færdsændringer, der skete ved aldring, viste sig at forsvinde ved indtagelse af cholin. Dr. Bartus er enig med andre forskere i, at lecithin har samme virkning som cholin-klorid.

Lecithin mod Parkinsons

Dr. J. P. Blass og et forskerhold ved Cornell-Burke Rehabilitation Center i New York gennemførte et forsøg med lecithin til behandling af Parkinsons. Ligesom TD er denne sygdom neurologisk og påvirker kroppens muskler og nedbryder de mentale funktioner.

Dr. Blass undersøgte to grupper på otte personer – en gruppe, der fik lecithin, og en kontrolgruppe. Lecithin-gruppen havde bedre resultater i seks af otte tests af årvågenhed og vurdering. I kontrol­gruppen var resultaterne dårligere i syv af otte tests. Lecithin-gruppens motorik blev også forbedret. Én patient i lecithin-gruppen (men ingen i kontrolgruppen) gik så vidt som til at kræve, at behand­lingen med lecithin skulle fortsætte, fordi han følte sig så meget bedre tilpas. Dette krav er meget usædvanligt og giver et fingerpeg om, hvor stor en hjælp lecithinet er for personer, der ikke kan hjælpes på anden vis.

Der er stadig stor opmærksomhed om lecithin, fordi en række af de neurologiske sygdomme, der kommer med alderen, og jagten på metoder til at udskyde aldringsprocessen, har høj prioritet blandt forskere verden over, fx forsøg foretaget af dr. J. Ananth i Montreal, der har konkluderet, at der bør gennemføres kliniske forsøg for at hjælpe patienter med TD. Et International Drug Therapy Newsletter offentliggjort i 1980 beskrev lecithin som en mulig behandling af TD og efterlyste mere forskning for at forstå og behandle TD.

Der er foretaget en del forskning i Boston-området. Dr. J. H. Growdon og dr. R. J. Wurtman fra Massachusetts Institute of Technology har påvist, at cholin er nyttig til behandling af TD, og de har fort­sat deres forsøg med brug af fosfatidyl-cholin til behandling af patienter med præsenil og senil de­mens. Dr. Growdon, der nu arbejder ved Tufts University, og dr. Corkin ved MIT har igangsat et langtidsforsøg med brugen af lecithin.

Lecithin og fosfatidylcholin

Lecithin er det gængse navn for en naturligt forekommende blanding af stoffer kaldet fosfolipider. Kemisk set indeholder lecithin cholin, glycerol og fedtstoffer. Det har evnen til at emulsifiere (ned­bryde) fedtlagre i kroppen, hvilket gør det nyttigt til behandling af åreforkalkning (som er karakte­riseret ved fedtaflejringer i blodkarrene) og leverproblemer forårsaget af fedtaflejringer.

Fosfatidylcholin er den vigtigste del af lecithin. Fosfatidylcholin-produkter indeholder ca. 23 % fosfatidylcholin. Det skal tilføjes, at naturlig lecithin også indeholder inositol, som har sundhedsfremmende indvirkning på kroppen. Denne større koncentration af cholin i fosfatidylcholin er nødvendig for at øge blodets indhold af stoffet så meget, at patienten kan få nytte af dets egenskaber.

Da stærk, naturlig fosfatidylcholin indtages som den aktive del af lecithin fra sojaolie, er der ikke de bivirkninger, som ellers kan forventes ved et medicinsk præparat (fx cholin-klorid). Blodets ind­hold af cholin øges og holder længere, når lecithin er kilden frem for cholin-klorid. Desuden har fosfatidylcholin en bitter smag, det giver en kropslugt, der minder om “døde fisk”, og det kan give irritation og smerter i mavetarmkanalen. Det er cholinet af fosfatidylcholin, der har den sundhedsfremmende virkning. Cholin i blodet kommer normalt enten fra kosten som lecithin eller fosfatidylcholin eller dannes i leveren. For de fleste er sidstnævnte ikke nok, og det er derfor ganske naturligt at supplere kosten med lecithin-produkter, som kan købes i helsekostforretninger.

Hvordan virker cholin?

Som tidligere nævnt har dr. Growdon og dr. Wurtman forsket meget i cholins sundhedsfremmende egenskaber. De har beskrevet behovet for cholin i hjernen – som en del af en meget teknisk proces, der påvirker nervesystemet.

Kort fortalt er cholin afgørende for produktionen af acetylcholin, der skal bruges til overførsel af nerveimpulser. Selvom vores hjerne kan producere cholin ved at nedbryde den fosfatidylcholin, der findes i kroppens celler, og kroppen kan danne stoffet, vil mængden af cholin i hjernen til sidst for­svinde, hvis vi ikke har andre kilder. Denne udvikling bliver mere og mere udtalt med alderen. Der er behov for mere cholin fra den mad, vi spiser.

Hjerne-obduktion har vist, at Alzheimer-patienter har betydeligt mindre lecithin og acetylcholin i hjernevævet end raske mennesker. æg, indvolde, spinat, nødder og hvedekim indeholder alle forholdsvis store mængder cholin og lecithin. En spsk lecithin-tilskud indeholder 250 mg cholin, hvilket er omkring det samme, som findes i et stort æg.

Fortsat forskning

Jagten på en kur mod mentale lidelser er svær. Indtil for nylig har man kun haft meget begrænsede videnskabelige data på, hvordan aldringsprocessen indvirker på hukommelsen, hvordan man skal undersøge og måle hukommelsen hos ældre, og behovet for en bedre form for fosfatidylcholin. Af den grund oprettede man en International Study Group, der skulle mødes regelmæssigt og gennem­gå forskningsresultater. Gruppen trådte sammen i 1979 og 1981 i Zürich i Schweiz.

Konklusionen på møderne var, at der er fremkommet betydelige mængder data, der tyder på, at fosfatidylcholin som kosttilskud er nyttigt i behandlingen af adskillige lidelser, herunder neurologiske sygdomme. Den videnskabelige information, der findes til dato, tyder klart på, at fosfatidylcholin spiller en rolle i behandlingen af patienter, der ellers anses for at være håbløse. Kliniske tests har til dato klart påvist, at fosfatidylcholin kan hjælpe patienter med neurologiske lidelser, bl.a. senilitet i 40/50-års-alderen og senere. Til dato er der ikke rapporteret om negative bivirkninger ved fosfatidylcholin. Så de potentielle sundhedsfremmende egenskaber ved lecithin er tilgængelige – de venter på dig i din helsekostforretning!

Læs også
Lecithin mod hukommelsessvigt
Lecithin – en god kilde til fosfatidylcholin
Alzheimers: Den forfærdelige sygdom
Stof i kaffe kan måske beskytte mod Alzheimers og Parkinsons
Antioxidanter nedsætter risikoen for Alzheimers
Alzheimers kan forebygges med store doser B-vitamin
C-vitamin og neurologiske forstyrrelser

Kilder
Wurtman RJ, Hirsch MJ, Growdon JH. Lancet 2; 8028, 1977.
Davis O, Levin A, Bergal M, Sloan N, Beck C. Ill. Med. J., 567, 5/65.
Svanberg U, Gustafson A, Ohlson R. Polyunsaturated Fatty Acids in Hyperlipoproteinemia. Nutr. Metabol., 17:338, 1974.
Schettler FG, Boyd GS, red. Atherosclerosis, Elsevier Publishing Co., N.Y., 1969.
Knuchel F. Double-blind Study in patients with alcoholic fatty liver. Med. Welt., 30:411, 1979.
Bartus RT, Dean RL, Beer B. Memory Deficits in Aged Cebus Monkeys and Facilitation With Central Cholinomimetics. Neurobiol. of Aging, 1:14, 1980.
Etienne P, Gauthier S, Dastoor D, Collier B, Ratner J. Lecithin in Alzheimer’s Disease. Lancet, 12/2/78.
Mesulam M, Weintraub S. Cholinergic Therapy for Dementia, præsenteret for The International Study Group on Memory Disorders, Zürich, 1979.
Gelenberg AJ, Doller-Wojcik JC, Growdon JH. Choline and Lecithin in the Treatment of Tardive Dyskinesia: Preliminary Results from a Pilot Study. Am. J. Psychiatry, 136:6, 6/79.
Jackson IV, Nuttall EA, Ibe IO, Perez-Cruet J. Treatment of Tardive Dyskinesia with Lecithin. Am. J. Psychiatry, 136:11, 11/79.
Bartus RT, Dean RL, Goas JA, Lippa AS. Age-Related Changes in Passive-Avoidance Retention: Modulation with Dietary Choline. Science, 209:301, 1980.
Garcia CA, Tweedy JR, Blass JP, McDowell FH. Lecithin and Parkinsonian Dementia, 1980.
Ananth J. Tardive dyskinesia: myths and realities. Psychosomatics, 21:389, 1980.
International Drug Therapy Newsletter, Ayd Medical Communications, Stanford, California, maj 1980.
Medical World News, s. 29, 3/30/81.
Growdon JH, Wurtman RJ. Dietary Influences on the Synthesis of Neurotransmitters in the Brain. Nutrition Reviews, 37:129, 1979.