Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Sød Stevia – et naturligt sødemiddel uden kalorier

Brugen af naturlige sødemidler har altid været et emne, der har interesseret læger, ernæringsforskere og naturbehandlere, og de er også i dag genstand for undersøgelser og forskning. Opmærksomheden har i nogen tid været rettet mod en interessant plante, hjemmehørende i Sydamerika og opført i Brasiliens og Paraguays traditionelle farmakopeer. Vi tænker her på Sød Stevia.

Betegnelser

Plantens latinske navn: Stevia rebaudiana Bertoni.
Synonymer: Stevia rebaudiana Bertoni – Hamsley; caà-heé (eller cahee) på originalsproget. Bertoni Moises er navnet på den uruguayanske botaniker, der som den første i 1905 beskrev og klassificerede planten. I 1906 beskrev botanikeren Hamsley på ny planten og bekræftede Bertonis klassifikation. Af denne grund refererer forskellige forfattere til samme ved at angive den som Stevia rebaudiana Bertoni – Hamsley. Betegnelsen “rebaudiana” er blevet tilføjet til ære for den paraguayske kemiker Ovidio Rebaudi, som man skylder de første undersøgelser af plantens kemiske sammensætning.
Folkelige betegnelser: Sukkerurt (azucà-caà); honningurt (ei-rà caà); sødeurt (guaranì). Disse navne fremhæver godt plantens mest karakteristiske egenskab: dens intense søde smag (stængel, grene og – frem for alt – blade).
Botanisk familie: Asteraceae (ex – Compositeae).

Botanisk beskrivelse af planten

Lille etårig busk (spirer og sætter frugt inden for et år). Med tiden danner den mange skud og kan i vild tilstand nå en højde på 80 cm. I de dyrkede arter er den ca. 50 cm. høj og sætter små hvide blomster i toppen. Blomstringsperioden er mindre end 13-14 timer, derfor betegnes den som en “kort dagsplante”. Bladene er små, lancetformede, med en meget kort bladstilk, modstillede, undertiden vekslende. Frugterne er små, kantede og kirtelformede, stænglen er tynd, oprejst, let behåret ved spidsen med tendens til at bøje sig. Roden er flerårig, fiberagtig og trådformet.

Voksested – dyrkning – forplantning

Stevia vokser vildt i Paraguay og i de tilstødende brasilianske områder (Mato Grosso do Sud). Den dyrkes i Brasilien i provinserne Santa Caterina, São Paulo, Parana og Goias. Den dyrkes også under anvendelse af intensive dyrkningsmetoder i Japan og Sydkorea. I Japan i egnene omkring Okinawa og Hokkaido er man oppe på at høste bladene to gange årligt.

Planten kan tilpasses enhver type jordbund, men ved intensiv dyrkning er det vigtigt med en jord med en pH-værdi på 6-7 (dvs. neutral eller næsten neutral) og ret vandgennemtrængelig. Den ideale situation for dyrkning af Stevia er et dyrket jordstykke, der ligger i bæltet mellem den 20. og den 22. breddegrad og en konstant gennemsnitstemperatur på 26 grader C. Som vi skal se, er bladene den del af planeten, der indeholder den største procentdel af det sødende stof. Af denne grund dyrkes den på en sådan måde, at den ikke blomster, hvorved der fås et større udbytte i bladene. Som følge heraf er det fordelagtigt at dyrke Stevia på steder, hvor dagens længde er over 14 timer (idet planten, som allerede nævnt, er en “kort dagsplante”, dvs. med en blomstringstid på under 13-14 timer), eller man øger ad kunstig vej belysningsperioden i plantagerne. Den mest egnede gødning er organisk gødning, og jo lettere jorden er, desto hurtigere udvikler planten sig.

Udplantning og dyrkning af planten lykkes godt med stiklinger eller ved deling af stubben eller ved at omplante over 10 cm lange skud fra den underste del af planten. Forplantning med frø er mere vanskelig, fordi hovedparten af frøene er sterile. De ufrugtbare eller sterile frø er lyse; de frugtbare er mørke, og disse har for at spire brug for meget lys. Hvis de opbevares indelukket under glas, bevarer de deres spiredygtighed i ca. 8 måneder.

Den anvendte del, bladene, høstes lige før blomstringen.

Kemisk sammensætning

De aktive stoffer, man hidtil har fundet i stænglen og især i bladene, er
a) en aromatisk harpiks
b) en bitter substans, der anvendes i læskedrikindustrien på grund af den karakteristiske og behagelige smag
c) en sødende substans – der er det mest betydningsfulde aspekt af planten, kaldet steviosid.

Steviosid

Steviosid er til stede med gennemsnitlig 4 % i stænglen og i de blomstrende kviste og med en væsentlig højere gennemsnitlig procentandel i bladene, nemlig 6 %. Det blev fastslået i 1900 af den uruguayske kemiker Ovidio Rebaudi, der dog ikke var i stand til at isolere stoffet i helt ren form. Det lykkedes 30 år senere for et forskerhold af franske kemikere ved Videnskabernes Akademi i Paris (Bridel, La-Vielle og Pamoret).

Steviosid udvundet af Stevia rebaudiana præsenterer sig som prismeformede krystaller, silkeagtige og langagtige. For det blotte øje synes det at være et meget fint, let og hvidligt pulver, lugtfrit og med en intensiv sød smag, hvis det bruges i meget små mængder, og med tendens til det bitre, hvis man sætter mængden i vejret. Det er opløseligt i vand, i ætylalkohol, i metylalkohol og acetone. Det opløses ikke i æter. Det kan opbevares i luften uden at undergå ændringer, selv om det er let fugtighedsoptagende, med ubetydelige variationer i vægten til følge. Fra et kemisk synspunkt er det et glykosid, dets molekyle er med andre ord opbygget af en del sukkerstof og af en del, der ikke er sukkerstof, kaldet aglykon, bundet af en beta-glykosodisk forbindelse. Specifikt konstateres det, at Steviosid-molekylet gennem syre-hydrolyse og kogning (dvs. vandets virkning i sur og varm tilstand) deler sig i et Steviol-molekyle (eller aglykon, uden den søde smag, der er specifik for Steviosid) og i tre druesukker-molekyler: steviosid = 1 steviolmolekyle + 3 druesukkermolekyler.

Steviosids sødende egenskab

Steviosid har en sødekraft, der er 300 gange større end almindeligt sukker (sakkarose), og er som sagt vandopløseligt. Mens almindeligt sukker optaget i organismen producerer ca. 4,1 kalorier pr. gram, så er steviosid, der ikke indgår i organismens stofskifte, absolut uden kalorier (dvs. det producerer ikke kalorier).

For præcisionens skyld skal nævnes, at mens en tsk almindeligt sukker producerer ca. 20 kalorier, så producerer en tsk steviosid 0,015 kalorier. Heraf kan man forstå, hvorledes bladene af Stevia rebaudiana, indeholdende steviosid i signifikante mængder, kan udgøre en naturlig erstatning for syntetiske sødemidler, der i dag bandlyses eller betragtes med skepsis på grund af deres toksiske virkning, og som i vid udstrækning anvendes i madvarer til overvægtige og diabetikere.

Farmakologiske egenskaber og terapeutiske indikationer for bladene af Sød Stevia

Den sødende og kaloriefri virkning

Denne skyldes, som allerede nævnt, tilstedeværelsen af det aktive stof benævnt Steviosid. I århundrede brugt af Guarani-indianerne (øjensynlig også i tiden før Columbus opdagelse af Amerika) til sødning af bitre drikke beskrives sød Stevia således af botanikeren Bertoni i 1899: “Denne plantes sødende kraft er i sandhed utrolig! Et bladstykke på nogle få centimeter er nok til at holde munden sød i en time. Et lille stykke af et blad er tilstrækkelig til at søde en kop te.”

Sød Stevia er med andre ord egnet som naturligt sødestof i te, urtete og usødet saft osv., og som et hjælpemiddel i slankeprogrammer. Her gælder den regel, at den bedste slankekost er en korrekt ernæring baseret på naturligt gæret fuldkornsbrød, fuldkornsprodukter, biologisk dyrkede bælgfrugter og grønsager, gærede produkter som miso, tamari, yogurt, kefir, gæret mysli, spirede korn, bælgfrugt osv. og udelukkelse af raffineret mel, en drastisk reduktion af kød osv. Det skal bemærkes, at Sød Stevia ikke er velegnet til at søde kaffe.

Virkning på maven

Denne føres tilbage til de aromatiske bitterstoffer, der fremmer produktionen af mavesafterne og dermed fordøjelsen. Sød Stevia er derfor også egnet til dem, der lider af fordøjelsesvanskeligheder.

Virkning på for højt blodtryk

Også her er det Steviosid, der er virksom. Undersøgelser gennemført af Humboldt på Universitetet i São Paulo har vist, at steviosid fremkalder en sænkning af blodtrykket i arterierne direkte sammenhængende med mængden af den ordinerede dosis. Planten kan følgelig anvendes af patienter med for højt blodtryk. Den blodtrykssænkende virkning afhænger sandsynligvis af virkningen på de perifere blodkar.

Hjertestyrkende virkning

De undersøgelser, der hidtil er blevet foretaget af Pavan og Turrin fra Universitetet i São Paulo, hvis resultater blev offentliggjort i 1980, har vist, at Steviosid øger hjertemusklens kraft og virker normaliserende på hjertefrekvensen.

Antidiabetisk virkning

Her skyldes virkningen ikke Steviosid, men en anden eller andre substanser, der endnu ikke kendes. Alligevel er den antidiabetiske virkning veldokumenteret på klinisk plan. Allerede i 1927 fremførte M. Bertoni i et arbejde offentliggjort i Paraguay sine iagttagelser om forbedringen af symptomerne hos diabetikere, som behandledes med teudtræk af bladene af Sød Stevia. Undersøgelser fra 1967 og 1971 har vist, at det vandholdige udtræk, teudtrækket og afkoget af bladene på mennesker og forsøgsdyr (kaniner) medfører en sænkning af glukosemængden i blodet på 35-36 %, Sænkningen indtræder efter et tidsrum, der varierer mellem 1 og 7 timer. Sød Stevia synes ikke at påvirke glykæmi-niveauet i sunde dyr.

Stimulerende virkning

Sød Stevia giver en følelse af almindeligt velvære og er derfor egnet ved svækkelsestilstande.

Atoksisk virkning

Dyreforsøg og frem for alt den omfattende brug af Sød Stevia gennem århundreder har vist, at Sød Stevia er en fuldstændig atoksisk (ugiftig) plante uden negative bivirkninger.

Læs også
Stevia og steviosid – sikre sødemidler
Sød Stevia: Sådan anvendes det!
Få styr på blodsukkeret!
Æbletærte med stevia
Tropisk Stevia-cocktail

Kilder
Martelli G. Stevia: Asteracea dolcificante d’attualità. Relazione presentata al 1° Convegno S.I. F., Firenze, maj 1982.
Bonfico OC. Finalmente una notizia dolce che anche i diabetici potranno assaporare. Erboristeria Domani, N° 4, april 1981.
Current Status of Sugar Substitutes, Cosmetics and Perfumery 1978. Norman R. Farnsworth, Chicago.
Miguel O. Estudios sobre el stevioside. Trib Univ. XVII: 34, 37, 1953.
Oviedo CA, Fronciani C, Moreno R, Maas LC. Accion hipoglicemiante de la Stevia rebaudiana Bertoni. Excerpta Medica Seventh Congress of the International diabetes (209): 93, 1971.
Gila do Amral don Schmeling – Caà – heé. Edulcorante natural nao calorico (Stevia rebaudiana Bertoni). Separata Boletim do Sanatorio São Lucas – Volume XXIX – Novembro de 1967 N° 5.