Urter og krydderier

Hyben – en gave fra efterårets buske

Det kan godt være, at man ikke helt ved, hvad hyben er, hvis man er vokset op på stenbroen, men har man været vant til en have eller er vokset op på landet, så er hyben et velkendt syn om efteråret. Kort fortalt er hyben rosenplantens bær. Det er små, røde, runde knopper, som dannes, når rosens blomster er væk for det pågældende år. Afhængig af typen af rosenbusk kan mange af disse hyben produceres af en enkelt plante. For mange haveejere er disse røde bær et velkomment æstetisk indslag i efterårshaven – de giver glød og farve på samme måde, som kristtjørnbær gør om vinteren.

Men udover udseendet er der også mange andre fordele ved hyben, når man høster og forarbejder dem – og det kommer ofte som en overraskelse for selv ivrige haveentusiaster! Nogle af de fordele, der er ved hyben, beskrives her:

Reducerer inflammation

For det første er de frø, der ligger inden i et hyben, en rig kilde til både omega-3 og omega-6 fedtsyrer. De antiinflammatoriske fordele ved disse syrer gør, at olie fra hyben er en populær – omend noget dyr – form for hudpleje. Hybenkerneolie er specielt godt til aldrende eller meget følsom hud, fordi den medvirker til at genoprette en sund hud og har anti-aging virkning.

Disse betændelseshæmmende egenskaber er dog ikke kun velegnede for hudproblemer. Et nyt forsøg med en bestemt slags hyben – nemlig den, der kommer fra hunderosen (Rosa canina) – har vist, at indtagelse af hyben fra denne plante kan lindre de smerter og den betændelse, der stammer fra leddegigt og lignende ledproblemer.

Giver en stor mængde næringsstoffer

Ud over fedtsyrerne indeholder hyben en mængde andre næringsstoffer. De er rige på A-, B- og K-vitamin og har et højt indhold af jern og andre væsentlige biologisk aktive stoffer som polyfenoler, bioflavonoider, flygtige olier og tanniner. Desuden er de en god kilde til C-vitamin. Mange naturmidler bekæmper forkølelses- og influenzavirus med deres høje indhold af C-vitaminer.

Afhjælper anæmi

Når man brygger te af hyben, forsvinder meget af C-vitaminet. Men indholdet af jern bevares, og det er meget vigtigt for personer, der lider af anæmi. Mange naturopater og andre behandlere vil ordinere hybente til kvinder, der menstruerer, for at afhjælpe det jerntab, der sker under menstruationen.

Hybente og hybenolie kan købes i de fleste helsekostforretninger. Uanset om du anvender disse midler topisk eller oralt, er der al mulig grund til at afprøve dem på grund af deres høje næringsværdi og den lange række af fantastiske sundhedsfremmende egenskaber, de kan give.

Læs også
Hyben – et styrkende og helbredende naturmiddel
Hyben har et meget højt indhold af antioxidanter
Hyben – masser af gamle husråd
Bioflavonoider
Naturopati
C-vitamin: Hvilke madvarer indeholder mest?
Tre gode forslag til fastekure
Hybensuppe
Hybendrik med lecithin

Kilder
http://www.naturalalternativeremedy.com
http://www.herbwisdom.com
https://www.organicfacts.net