Urter og krydderier

Anvendelse af urter: Afkog og teudtræk

Lægeplanters kompleksitet

I naturmedicinen er det anerkendt, at den samme plante kan virke forskelligt på forskellige patienter. Samtidig viser erfaringen, at hver plante med sine specifikke egenskaber virker på forskellige organer og funktioner.

Et andet vigtigt aspekt er det, at virkningen af én plante oftest er mindre effektiv end en komposition af planter, der virker inden for samme eller tilstødende sygdomsområder. Den kemiske kompleksitet i planterne er ikke blot et spørgsmål om forskellige virksomme substanser, men også om at de virksomme substanser i én plante frigør eller stimulerer stoffer i en anden plante, stoffer, som ellers ville være forblevet inaktive.

Ved mere komplekse sygdomsbilleder er samvirket mellem forskellige planters substanser særligt vigtigt. Det kræver stor erfaring og indsigt i planternes virkeområde at sammensætte urteblandinger, der angriber både den centrale lidelse og de mere sekundære sygdomsfænomener.

Lægeplanter indeholder for det store flertals vedkommende meget små mængder aktive stoffer. Når vi bruger lægeplanter, benytter vi os derfor af mikroskopiske dele af substanser, der har en helbredende virkning. Risikoen for uønskede bivirkninger er ved fornuftig anvendelse af urterne minimal. Urter har igennem årtusinder været anvendt i de mest forskellige kulturer, og selv om der er langt igen, før deres medicinske betydning videnskabeligt er fuldstændigt kortlagt, hviler deres brug på en enorm erfaring.

I folkemedicinen er det almindeligt at bruge urter i lang tid ad gangen, men det er et godt råd at bryde kuren med en bestemt urt eller urteblanding hver anden måned og holde en pause på ca. 14 dage. Ved alvorligere lidelser eller ved ønske om forebyggende behandling giver langvarige kure de bedste resultater, især når de kombineres med en sund og aktiv livsførelse, gode kostvaner, motion, moderat solbadning og ophold i naturen, uanset årstid og vejrlig.

Hvordan anvender jeg lægeplanter?

Lægeplanter kan anvendes såvel indvortes som udvortes.

  • Til indvortes brug kan man
    • bruge den friskpressede saft af planten
    • lave et afkog af den tørrede urt
    • foretage et udtræk (ekstrakt) ved hjælp af fx vand, vin eller spiritus
    • pulverisere de tørrede plantedele.
  • Udvortes bruges urter til bade, afvaskninger, lavementer, omslag, kompressorer eller salver.

Vandudtræk af planter = urtete

I praksis ønsker de fleste at bruge urterne som ‘urteteer’, altså et vandudtræk af den tørrede urt, beregnet til indtagelse. Dette kan laves som afkog eller teudtræk. Man skal så blot være opmærksom på, at man kun får noget af den hele urt.

Afkog

Ved bark, rødder, rodknolde, frø, bær, ved og havrehalm eller blandinger heraf er det i de fleste tilfælde bedst at bruge afkog. Undtaget er dog bær – som fx hyben og hyldebær – når disse anvendes på grund af vitaminindholdet, idet vitaminerne ødelægges ved opkogning.

4 spsk urt/urteblanding kommes i en gryde med 1 l vand (anvend en emaljeret gryde eller en gryde af rustfrit stål, ildfast fad eller stentøj), bland med ske, læg låg på og lad blandingen stå natten over ved almindelig rumtemperatur, så urterne blødes op. Bring næste morgen gryden i kog og lad blandingen koge 5-7 minutter. Tag gryden af komfuret og lad den stå med låg en halv time. Si plantematerialet fra og kassér det. Drik en kop straks, gerne på fastende hjerte, og fordel resten over dagen (helst en time efter måltiderne). Man bør, så længe behandlingen står på, tilberede et friskt afkog hver dag med mindre andet er angivet.

Mængden af urter og vand ændres efter behov, altså fx 2 spsk urter til ½ l vand osv. Mængden og antallet af kopper fordelt på dagen er individuel og afhænger bl.a. af sygdommen, dens fremskredenhed, patientens køn og alder, kostvaner, brug af anden medicin og stimulanser som tobak, spiritus, kaffe osv. Det bedste er at konsultere en naturlæge og sammen med denne fastlægge doseringen og kurens længde. Alternativet er selv at finde frem til den passende dosering ved at iagttage, hvordan kroppen reagerer, og hvordan man føler sig tilpas ved forskellige doseringer. Børn kan nøjes med en tredjedel eller halvdelen af dosis for voksne.

Teudtræk

Teudtræk bruges, når den anvendte del af planten er blomster, blade eller pulver. I de fleste tilfælde er 1 tsk. af den skårne urt pr. kop en passende dosis. Urten overhældes med kogende vand og trækker ca. 10 minutter, eller til urten er sunket til bunds. Sies og drikkes umiddelbart. Som ved afkog er mængde og antal af kopper fordelt på dagen individuel, jvf. ovenstående. Mange urter smager eller lugter ikke godt, men kan heldigvis ofte fås i kapsler eller tabletter.

Læs også
Helseurter kan mere, end vi tror
Naturterapi: Boost dit helbred med kræfter fra naturen
Naturmedicin med en kemikers øjne
Vanddrivende urter
Maté – hvad er det?
Rødkløver – alsidighed i planteform
Tape tager vorterne
Selvhelbredelse med lægeurter
Vandudtræk af droger – århundredgammel visdom
Cistus – en lille plante, du sikkert ikke har hørt om