Kosttilskud Søvn Stress, angst og depression Urter og krydderier

Planter med beroligende virkning

En af de ting, mennesket søger i perioder, er beroligelse. Enten i form af ro og afslapning eller ved at indtage stoffer, der giver beroligelse. Alkohol og især benzodiazepiner, morfin, hash med mere bruges til at “slappe af på”. Problemet er, at man bliver afhængig af disse stoffer. Det skyldes først, at stofferne i sig selv er afhængighedsskabende, men også, at de tages for tit og for meget ad gangen.

Men der findes plantemedicin, der ikke er afhængighedsskabende, og som beroliger. De virker mindre stærkt og giver ro på en blidere måde. Lad os gennemgå de muligheder, der er med plantemedicin, der giver ro, men ikke skaber afhængighed:

  • Humle (Humulus lupulus) er bedst kendt for at være en ingrediens i øl. Men planten har også været kendt i århundreder som en god søvngiver. Både duften i puder, hvor man lægger humle indeni, og en ekstrakt, der drikkes, giver ro og afslapning. Det er humleblomsten, der skal bruges. Humle bruges ofte sammen med baldrian til beroligende naturmedicin. En humleplante kan vokse i din have og bliver 3-5 meter høj. Den klatrer og skal derfor ledes op ad et stativ.
  • Passionsblomst (Passiflora incarnata) vokser i tropiske egne, og har været kendt i et par århundreder for sin søvngivende effekt. Planten giver både en god indsovning, men også en god nats søvn. Det siges, at passionsblomst giver ro til det indre. Passionsblomst må ikke tages sammen med antidepressiv medicin på grund af interaktioner.
  • Citronmelisse (Melissa officinalis) blev brugt af araberne ved Middelhavet som tilsætning til vine – og fordi citronmelissen virkede beroligende som te. Tyskerne har brugt citronmelissen i et par hundrede år, fordi den fremmer ro og giver god søvn. Man bruger den ved let nervøs besvær. Duften fra planten virker beroligende og bruges i aromaterapien. Som en urtete er den populær på grund af en citronlignende smag. Det bedste er at plukke friske blade og brygge urteteen med det samme.
  • Pebermynte (Mentha piperita) vokser i Middelhavslandene og har været brugt i det klassiske Grækenland og i Romerriget til afslapning og massage. Pebermynte bruges indvortes (som urtete) til tarmgener, søvnbesvær og uro og udvortes som massageolie mod muskelspændinger. Ved at inhalere pebermynteduft stimulerer man hjernen. Olien må ikke bruges indvortes og må ikke komme i nærheden af øjnene.
  • Schisandra (Schisandra chinensis) bruges meget i Sydøstasien som et adaptogen, og man mener, at den hjælper på stress og udmattelse. Det er bærrene, der anvendes. Schisandra er et universalmiddel imod alle former for træthed, nervøse lidelser og stress.

Læs også
Plantestoffer, der kan mindske kronisk stress
Når stress bliver kronisk
Baldrian/humle-tabletter forbedrer søvn og mindsker nervøsitet
Ægte Japansk Pebermynteolie
Schisandra – uundværlig i stress-situationer
Angst kan dæmpes med salvieblade
Rosenrod styrker energien og reducerer stress
Stress: Adaptogene droger, der kan hjælpe

Kilde
Herbalist, overlæge Klavs Nicholson, Dit Lægemagasin 5/02