B12-vitamin (Cobalamin) Søvn

Methyl B12 – også godt for søvnen

Cobalamin

B12-vitamin (cobalamin) er meget vigtigt i forhold til dannelsen af røde blodlegemer, nervecellefunktionen og DNA-syntesen. Vitaminet findes i fire kemiske former:

  • Cyanocobalamin
  • adenosylcobalamin
  • hydroxycobalamin
  • methylcobalamin.

Methyl B12 er også godt for søvnenAlmindeligvis anvendes cyanocobalamin som kilde til B12-vitamin i kosttilskud, da den er en forholdsvis stabil form, som relativt nemt kan produceres.

Optagelse af B12-vitamin kræver tilstedeværelse af et andet stof, der produceres af mavesækken: Gastrisk iboende faktor eller ’intrinsic factor’, forkortet IF. Det sørger for transport af vitaminet gennem fordøjelseskanalen, inden det optages i den sidste del af tyndtarmen.

Methylcobalamin

Methylcobalamin er den form for B12-vitamin, kropscellerne anvender – de øvrige typer skal omdannes af kroppen til methylformen, før de kan anvendes i kropscellerne. Metylformen adskiller sig fra de øvrige tre former på to væsentlige måder:

  1. Den kan optages direkte over slimhinden – dvs. optagelsen begynder allerede i munden.
  2. Når den er optaget af kropscellerne, er den måde, methylcobalamin anvendes af cellerne på, forskellig fra cyanocobalamin og adenocobalamin.

Udover at have de virkninger, man normalt forbinder med B12-vitamin (dannelse af blodlegemer, nervecellefunktion og DNA-syntese), har Methyl-B12 desuden indflydelse på søvnen. Forskning viser, at Methyl-B12 i mild grad påvirker søvnrytmen. Dette skyldes formodentlig vitaminets indflydelse på melatonin-produktion.

Læs også
B12-vitamin holder dig frisk længere
B12 – det vigtige vitamin for vegetarer og ældre
7 næringsstoffer, du ikke kan få fra planter
Melatonin – vejen til en god nattesøvn
Melatonin påvirker søvnkvaliteten
Endelig en god nats søvn!
Bivirkninger af søvnmidler overstiger de gavnlige effekter hos ældre
Hemmeligheden bag en god nats søvn
Sov godt – og længe nok!

Kilder
Takahashi K et al. Double-blind test on the efficacy of methylcobalamin on sleepwake rhythm disorders. Psychiatry and Clinical Neurosciences 53, 211-213, 1999.
Kim J et al. A human vitamin B12 trafficking protein uses glutathione transferase activity for processing alkylcobalamins. The Journal of Biological Chemistry. 284 (48): 33418–24, 2009.
Hannibal L et al. Processing of alkylcobalamins in mammalian cells: A role for the MMACHC (cblC) gene product. Molecular Genetics and Metabolism. 97 (4): 260–6, 2009.
Froese DS, Gravel RA. Genetic disorders of vitamin B₁₂ metabolism: eight complementation groups–eight genes. Expert Reviews in Molecular Medicine. 12: e37, 2010.
Ebihara S et al. Vitamin B12 affects non-photic entrainment of circadian locomotor activity rhythms in mice. Brain Res. 727:31–39, 1996.
Honma K et al. Effects of vitamin B12 on plasma melatonin rhythm in humans; increased light sensitivity phase-advances the circadian clock? Experientia; 48: 716–720, 1992.
Hashimoto S et al. Vitamin B12 enhances the phase-response of circadian melatonin rhythm to a single bright light exposure in humans. Neuroscience Letters Volume 220, Issue 2, 13, Pages 129-132, 1996.