B-vitaminerne Hjerte Kredsløb

Folsyre, B6 og B12 beskytter hjerte og kredsløb

Folsyre og vitaminerne B6 og B12 kan ifølge forskerne spille en betydelig rolle i forebyggelsen af hjerte-/kredsløbssygdomme. De er nemlig i stand til at neutralisere det skadelige stof homocystein i blodstrømmen og på denne måde nedsætte risikoen for hjertesygdomme, infarkt og andre kredsløbssygdomme, herunder visse former for senil demens.

Lidt facts…

  1. Der består en forbindelse mellem plasma homocystein og åreforkalkning.
  2. En række nyere kliniske undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem moderate til høje plasmaværdier af homocystein og hjerte-/karsygdomme, sygdomme i hjernens blodkar og i de perifere blodkar.
  3. En gennemgang af tidligere undersøgelser viser, at homocystein-værdierne hos patienter med karsygdomme er gennemsnitlig 31 % højere end hos raske personer.
  4. En undersøgelse i USA har vist, at når homocystein-værdierne er bare 12 % højere end normalt, er risikoen for et pludseligt hjerteanfald 3-4 gange højere.
  5. I de fleste tilfælde er høje homocystein-værdier forbundet med utilstrækkelige vitamin-koncentrationer.

Bedre sent end aldrig

Man bliver aldrig for gammel til at leve sundt: Selvom man først ændrer sin livsstil i en alder af 45-64 år, kan man stadig gøre en masse for at sikre sit gode helbred. Et forsøg på University of South Carolina i Charleston viste, at selv en ændring sent i livet reducerer risikoen for hjerte-/karsygdomme med 35 % og risikoen for at dø af hjerteproblemer med 40 %. De afgørende faktorer er et BMI på under 30, en velafbalanceret kost, regelmæssig motion og ingen rygning.

Mangler du motivationen? Den kommer her: Blandt deltagerne kunne man allerede efter fire år tydeligt måle en positiv virkning.

Hvor meget folsyre skal man tage? 

Forskerne bag undersøgelsen i  New England Journal of Medicine anbefaler et dagligt tilskud på 1-2 mg folsyre til mennesker med for høje plasmaværdier af homocystein.

Det er vigtigt at tage folsyre og B-vitaminer til hvert måltid, fordi disse vandopløselige vitaminer har et meget kort liv i blodstrømmen. Det kan anbefales at tage en kombination af folsyre, B6- og B12-vitamin i tre adskilte doser. En yderligere sænkning af homocystein opnås, hvis man samtidig tager Total B-Complex tabletter, et præparat, der indeholder de vigtige B-vitaminer kombineret i megadoser. Alle produkter forhandles af Natur-Drogeriet A/S.

Læs også
Homocystein, folsyre, B6-vitamin og B12-vitamin
B6-vitamin og folsyre giver færre kredsløbsdødsfald
Homocystein – en overset dræber
Hjerneblødning kan skyldes forhøjet homocystein
Folsyre: Ikke for meget og ikke for lidt
B6-vitamin har mange sundhedsfordele
B12 – vitaminet, ældre ofte mangler
Høretab, folsyre og B12-vitamin

Kilde
The New England Journal of Medicine, Febr. 2, 1995, s. 286ff