Naturmidler

Astma – meget at hente ved multitilskud af næringsstoffer

Et kosttilskud med en kombination af fiskeolie, probiotika og ekstrakter af frugt og grønt kan forbedre lungefunktionen hos børn med astma.

De børn, der fik kosttilskuddet, kunne også rapportere om et betydeligt fald i brugen af hurtigtvirkende bronkieudvidende midler og corticosteroid-inhalatorer sammenlignet med placebo, viser forsøgsresultaterne. “Dette forsøg er det første, der kombinerer mange sundhedsfremmende fødevarekomponenter i form af ekstraktkoncentrater i stedet for rene syntetiske stoffer”, skriver forskerne. “Resultaterne er overlegne i forhold til andre forsøg, der har undersøgt et enkelt eller flere næringstilskud. Ikke nok med, at vi påviste en reduktion i procentdelen og i anvendelsesfrekvensen ved akutvirkende bronkieudvidere og corticosteroid-inhalatorer – vi har også vist, at brugen of vores frugt-/grønt-koncentrat, fiskeolie og tilskud af probiotika i betydelig grad øgede lungefunktionen”.

Astma: Der er meget at hente ved multitilskud af næringsstoffer, fx MSMAstma

Ifølge American Academy of Allergy Asthma & Immunology øges antallet af astmatikere år for år. En ud af 12 amerikanere led af astma i 2009, hvilket svarer til 8 % mod kun 7 % i 2001. Desuden lider flere børn af astma (10 %) end voksne (8 %). Det nye forsøg tyder på, at et multitilskud af næringsstoffer kan afhjælpe astma-symptomer hos børn.

Forsøget i detaljer

Taiwanesiske forskere rekrutterede 192 astmatiske børn i alderen 10-12 år og inddelte dem tilfældigt i grupper. Grupperne fik hhv. enten tilskud af frugt- og grøntekstrakt, fiskeolie og probiotika eller placebo i 16 uger.

Frugt- og grøntkapslerne indeholdt et 400 mg koncentrat af vindruer, blommer, blåbær, hindbær, tranebær, kirsebær, tyttebær, jordbær, artiskokker, rødbeder, gulerødder, broccoli, blomkål, grønkål, selleri, spinat og tomater. Hver kapsel med fiskeolie gav EPA og DHA i doser på 230 og 125 mg pr. dag. Børnene fik 3-5 kapsler pr. dag afhængig af kropsvægt. De probiotiske kapsler indeholdt 2 mia. kolonidannende enheder af L. salivorius PM-A0006.

Resultaterne

Resultaterne viste, at lungefunktionen efter 16 uger var betydeligt forbedret hos deltagerne i tilskudsgruppen, og brugen af akutvirkende bronkieudvidende midler og corticosteroid-inhalatorer var klart lavere. Til gengæld var der ikke nogen signifikant forskel i den såkaldte Childhood Asthma Control Test-score mellem de to grupper, lyder det fra forskerne. “Reduktionen i brugen of medicin kan medvirke til at undgå bivirkninger og reducere udgifterne til medicin. Det herværende forsøg tyder på, at et kostmønster med tilstrækkelige mængder af grønsager og frugt, fisk og probiotiske fødevarer bør anbefales i retningslinjer for forebyggelse af astma”.

Læs også
Astma – mulige årsager og hjælp til selvhjælp
Astma og MSM
MSM – en fantastisk opdagelse
MSM Lignisul – en god kilde til svovl
C- og E-vitamin til børn med astma
Forbrugererfaring: Ipe Roxo mod astma
Boswellia – hvad er det?

Kilde
Lee SC, Yang YH, Chuang SY, Huang SY, Pan WH. Reduced medication use and improved pulmonary function with supplements containing vegetable and fruit concentrate, fish oil and probiotics in asthmatic school children: a randomised controlled trial. British Journal of Nutrition, offentliggjort online forud for trykning.