C-vitamin E-vitamin Folkesundhed

Astma – mulige årsager og hjælp til selvhjælp

Antallet af astmapatienter er stigende. Denne alvorlige luftvejslidelse har allerede ramt ca. 300 mio. mennesker verden over, og man regner med, at tallet ligger på 400 mio. om 20 år.

I USA er det fortsat børnene, der rammes hårdest. Ifølge de amerikanske miljøbeskyttelsesmyndigheder steg den hastighed, hvormed man konstaterer nye tilfælde, til det dobbelte mellem 1980 og 1995. I 2001 havde 6,3 mio. amerikanske børn astma. Omkostningerne til behandling af dem beløber sig til over 3 mia. dollars om året.

Kun få forskere har lyst til at komme med et definitivt bud på, hvorfor antallet af astmatilfælde er fortsat med at stige i løbet af de sidste to årtier.

Mulige årsager

CO2-ophobning

En rapport fra American Public Health Association og forskere ved Harvard-universitetet lægger en stor del af skylden for de mange astmatilfælde på global opvarmning og smog, samt på atmosfærens stigende CO2-indhold. Alle disse faktorer skyldes industrien og bilernes udstødning, som øger forureningen.

Med denne stigende mængde giftstoffer, som slippes ud i atmosfæren, er antallet af astmatilfælde blandt helt små børn specielt bekymrende. Denne patientgruppe steg mere end dobbelt så hurtigt som gennemsnittet, nemlig med 160 % fra 1980 til 1994.

Ifølge forskerne har den globale opvarmning – som omfatter store stigninger i atmosfærens indhold af CO2 fra forbrændingsmotorer og industriproduktion – båret ved til astmabålet på flere forskellige måder.

  • Ekstra varme i atmosfæren har stimuleret til hurtig plantevækst, hvilket resulterer i flere svampe og sporer og mere pollen. Disse organismer forårsager allergi, som ofte fører til astma. Ukrudt som fx ambrosie, som udsender allergeniske partikler, er blevet langt mere udbredt i løbet af de sidste få år.
  • Ekstreme vejrforhold har ført til flere oversvømmelser og fugtige huse – og det fører igen til mere indendørs luftforurening på grund af skimmelsvampe.
  • Forurening fra diesel i kombination med pollen og skimmelsvampe irriterer lungerne og giver generende allergiske reaktioner.

Bussernes farlige udstødning

Rapporten fortæller, at i kvarterer som Harlem i New York lider 25 % af alle børn af astma. Og antallet er størst blandt børn, der bor i lejligheder tæt på en busrute. Det har overrasket forskerne, at kuldioxid fra bytrafik og forbrænding af kul og naturgas forbliver i luften over de store byområder – og danner dermed en form for kuppel af CO2-forurening.

Undersøgelser af luftkvaliteten i New York, Phoenix og Baltimore viser, at disse permanente CO2-kupler indeholder mellem 400 og 600 dele pr. mio. kuldioxid. Det er betydeligt mere end gennemsnittet på verdensplan, som ligger på 379 dele pr. mio. Ser man på jordens historie helt tilbage til 400.000 år før den industrielle revolution, viser det sige, at atmosfæren i gennemsnit har indeholdt 180-280 dele pr. mio.

Hvad kan man gøre selv?

Astma og kost

Selvom der ikke findes nogen skudsikker beskyttelse mod astma, så tyder forskningsresultater på, at en kost med et stort indhold af frugt og grønt kan reducere risikoen betydeligt.

Som eksempel kan nævnes en undersøgelse i Australien, som viste, at den gruppe personer, som spiste flest æbler og pærer, nedsatte risikoen for at komme til at lide af luftvejssygdommen. Undersøgelsen omfattede ca. 1.600 personer i alderen 20 til 44 år, og den viste, at blandt den gruppe, der spiste den største mængde af disse frugter, var antallet af astmatikere lavest. Dette er blot den seneste undersøgelse, der bekræfter, at æbler og andre frugter er med til at holde lungerne sunde.

Frugt og grønt til rygere

At holde op med at ryge er en af de bedste måder at reducere risikoen for og omfanget af lungesygdomme. Men selv om du ryger, har forskning på dette område vist, at de, der spiser en moderat mængde frugt og grønt, har færre lungeproblemer.

Og du behøver faktisk ikke ændre din kost ret meget for, at det gør en forskel: Den ovenfor omtalte undersøgelse viste, at 1½ stykke frugt eller en spiseskefuld grønt pr. dag i betydelig grad reducerede rygernes risiko for alvorlige lungesygdomme.

Frugt og grønt som redningsplanke

Forskere ved University of Nottingham i Storbritannien har undersøgt kosten blandt flere end 2.500 mennesker. Her fandt man frem til, at et ugentlig indtag af fem eller flere æbler eller tre tomater kunne øge lungefunktionen. Æbler og tomater kunne desuden reducere risikoen for hvæsende åndedræt.

“Sandsynligheden taler for, at virkningen skyldes den samlede indvirkning fra alle næringsstofferne i æbler og tomater, specielt antioxidanterne, som findes i store mængder i æbleskræl, og som er med til at give tomater deres farve,” siger Sarah Lewis, Ph.D. “Antioxidanter fungerer formentlig ved at beskytte luftvejene mod angreb fra tobaksrøg og andre luftforurenende stoffer,” tilføjer hun. Det anbefales, at man spiser mindst fem portioner frugt og grønt pr. dag.

Hjælp fra naturens skatkammer

Eftersom astma har forbindelse til allergi, kan urter, vitaminer, mineraler osv. med til at dæmpe allergi i luftvejene, formentlig også være med til at reducere risikoen for astma.

En blanding af standardiserede urteekstrakter har vist sig at kunne forbedre åndedrættet og reducere virkningen af allergi. Blandingen indeholder Phyllanthus emblica (myrobalan), Terminalia chebula (haritaki), Terminalia bellerica (bibhitaki), Albizia lebbeck, Zingiber officinale (ingefær), Piper longum (lang peber) og Piper nigrum (sort peber). Andre undersøgelser har vist, at disse urter kan afhjælpe stoppet næse og fremme nyseture og dermed lette dannelsen af generende slim.

Undgå antibiotika

Man kan formentlig også nedsætte risikoen for astma ved at undgå at tage antibiotika. “I løbet af de sidste fire årtier er antallet af tilfælde af astma og allergi steget eksplosivt i de vestlige lande”, siger Mairi Noverr, PhD, som har forsket i sammenhængen mellem brug af antibiotika og astma/allergi. “Vi mener, at sammenhængen mellem brug af antibiotika og et dårligt fungerende immunforsvar i lungerne skyldes de bakterie- og svampeændringer i tarmens mikroflora, som sker ved lang tids brug af antibiotika.”

Med andre ord: Dr. Noverrs forskning viser, at de gavnlige tarmbakterier, som deltager i styrkelsen af immunforsvaret og dermed er med til at regulere immunforsvarets reaktion på pollen, kan være blevet bragt ud af balance ved lægernes overdrevne ordination af antibiotiske midler. Dr. Noverr og hans forskerkolleger gav forsøgsdyr antibiotika, inden de blev udsat for svampeinfektion med Candida albicans. Derefter udsatte de dyrene for svampesporer. Resultatet var, at dyrene var langt mere overfølsomme over for inhaleringen af svampesporerne og i højere grad udviklede åndedrætsproblemer, der i natur ligner dem, mennesker oplever i høfebersæsonen.

C-vitamin og E-vitamin

Desuden giver det god mening at tage et moderat tilskud af fx. C-vitamin (250-500 mg to gange dagligt) og E-vitamin (op til 400 I.E. pr. dag), hvis man befinder sig i en risikogruppe. Dette skal ses som komplementært til andre, individuelle behandlingsformer. De angivne mængder er uskadelige og har desuden andre gavnlige virkninger på helbredet (fx modvirker E-vitamin hjertesygdom) udover at kunne forbedre lungernes funktion.

C-vitamin hjælper lungerne med at bekæmpe de frie radikaler – ætsende molekyler, som kan beskadige lungevævet. Astmatikere har ofte en mindre mængde C-vitamin i lungerne end andre (Inhal Tox 2003; 15:101).

Reducér familiens risiko for astma

Forskerne anbefaler mange forskellige ting, man kan gøre for at reducere risikoen for at udvikle astma:

  • Medmindre det er absolut nødvendigt, så giv ikke antibiotika til børn under 6 mdr.
  • Børn under 3 år bør have sødmælk og smør hver dag.
  • Undgå indendørs swimmingpools – de kemikalier, der findes her, kan gøre lungerne mere tilbøjelige til udvikling af astma.
  • Sig nej tak til hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen.
  • Lad være med at ryge – og lad ikke dine nærmeste være udsat for passiv rygning.
  • Åbn vinduerne for at få indendørs luftforurenende stoffer ud.
  • Undgå produkter i sprayflasker, fx hårlak.
  • Gør, hvad du kan for at modvirke stress – og lær dine børn det samme.

Kilder
Energy Times, oktober 2004
Inside the Greenhouse: The Impacts of CO2 (Carbon Dioxide) and Climate Change on Public Health in the Inner City
AJCN 2003; 78:414
American Thoracic Society 97th International Conference 5/2001
FASEB J 2004; Bind II:A912, Abs. 600.8
J Am Coll Nutr 22(5): Abs 46, 2003)
104th General Meeting American Society of Microbiology
European Respiratory Soc Conference, Wien, sept. 2003
PIAMA Birth Cohort Study 2003; 58:567-72
Occup & Environ Med 2003; 60:385-94
Arch Int Med 23. februar 2004