C-vitamin

C-vitamin – antifedt-vitaminet

C-vitamin kan også kaldes for antifedt-vitaminet. Det virker fem steder i kroppen, aktiverer stofskifte og fedtforbrænding – og kan dermed løse evt. problemer med fi­guren. For at få det optimale udbytte skal du gøre vitaminet til en del af din kostplan – og sikre dig, at du spiser det sammen med mad hver fjerde time.

C-vitamin - antifedt-vitaminetSådan virker det

Et forsøg foretaget ved universitetet i Arizona i USA har vist, at patienter, som spiser meget lidt C-vitamin, forbrænder 11 % mindre fedt. Hos de patienter, som øgede deres indtagelse af C-vitamin, steg fedtforbrændingen med 33 %! Lægerne har forskellige forklaringer på dette, men det grundlæg­gende er, at C-vitamin har flere forskellige opgaver i kroppen.

  • C-vitamin stimulerer. Det når via tarmen ind i blodet og derefter direkte ind i mitokondrierne, cellernes kraftværk. Her deltager det i over 15.000 stofskifteprocesser og virker dermed som en katalysator – dvs., at vitaminet sætter forskellige reaktioner i gang i kroppen. Og det hjælper der­med sukker- og fedtstofskiftet.
  • Jernoptaget forbedres. I tarmen omdanner C-vitamin jern til en form, som kroppen bedre kan optage. Det gælder især for plantebaseret jern (fx fra rugbrød), som kun er svært omsæt­teligt for kroppen. Derfor bør man altid spise C-vitaminrige frugter og grønsager sammen med fuld­kornsprodukter og bælgfrugter. Har man rigeligt med jern i kroppen, dannes der flere blodlege­mer, og dermed forbedres ilttransporten til cellerne – og sikrer en gnidningsløs fedtforbrænding.
  • For at fedt skal kunne transporteres til muskelcellerne, har vi brug for carnitin. Kroppen danner med hjælp fra C-vitamin dette protein af de to aminosyrer methionin og lysin i leveren. For at sikre denne produktion er det vigtigt, at man spiser en portion protein kombineret med C-vita­min hver fjerde time.
  • C-vitamin - antifedt-vitaminetVi har også brug for C-vitamin til dannelse af væksthormonet HGH. Dette hormon sørger for, at fedt nedbrydes fra fedtcellerne og forvandles til energi, mens vi sover. Det er grunden til, at vi føler os udhvilede om morgenen.
  • Og endelig har C-vitamin en opgave at udføre i binyrerne. Her stimuleres udskillelsen af norad­renalin – et signalstof, som trænger ind i hjernen, får blodtrykket til at stige og gør os vågne og koncentrerede.

Læs også
C-vitamin: Hvad gør det ved fedtstofferne i kroppen?
C-vitamin er vigtigere, end du tror
C-vitamin: Hvilke madvarer indeholder mest?
Forhøjet blodtryk? Så brug C-vitamin og selen!
Fedtforbrændingen – hvad understøtter den?
Lav-intens træning giver større fedtforbrænding
Vand – en genvej til vægttab og velvære