C-vitamin

Liposomal C-vitamin

Liposomal C-vitamin – hvad er nu det? De fleste C-vitaminprodukter er enten bruse- eller almindelige tabletter, der indeholder 500-1.000 mg pr. tablet. Men kroppen optager kun 7-8 % af denne mængde. Det vil sige, at for hver gang du tror, du indtager 1 g C-vitamin, udnytter din krop kun 70-80 mg, og dermed får du ikke nødvendigvis den mængde, du har brug for.

Hvad betyder liposomal?

Liposomer er runde vesikler – små blærer, der består af et dobbeltlag af fedtsyrer. Liposomerne ligner det naturlige lag, der udgør den ydre membran i kroppens celler. Dette dobbelte lag kan udnyttes til at indkapsle næringsstoffer og medicin, og liposomet beskytter dermed indholdet mod de stærke mavesyrer og sikrer lettere optagelse i maven og tyndtarmen. Når liposomet er optaget fra tarmen, nedbrydes det, og indholdet frigives til blodbanen. De fosfatidylcholin-berigede fedtstoffer, der anvendes i produktionen af liposomer, kan genbruges andre steder i kroppen til produktion af nye celler.

Hvorfor liposomal C-vitamin?

C-vitamin indkapslet i liposomer har en optagelse på omkring 85 %. Det skyldes den beskyttende virkning ved liposomerne: Indholdet i mavesækken er fra naturens hånd vandigt, hvilket betyder, at det ikke kan trænge gennem de hydrofobiske lag i liposomet. Dette betyder først og fremmest, at der er mere C-vitamin tilgængeligt for kroppen, fordi mindre ødelægges inden optagelsen. Desuden har liposomet mere affinitet for optagelse end C-vitamin alene.

Liposomal C-vitamin i kapslerLiposomer bliver mere og mere almindelige som ”leveringssystem” ved målrettet behandling med – ud over C-vitamin – stoffer som fx carnitin og curcumin.

Liposomal C-vitamin forhandles af Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online. Du kan naturligvis også købe “traditionelt” C-vitamin – enten som tabletter eller i pulverform. Og til børnene findes Acerola-tyggetabletter!

Læs også
Liposomer – hvad er det?
C-vitamin: Forskellen på traditionelt og liposomal C-vitamin
C-vitamin på en helt ny måde
C-vitamin – hvad skal jeg med det?
C-vitamin er med til at forebygge hjertesygdom
C-vitaminrig kost halverer dødeligheden som følge af hjertesygdom
C-vitamin styrker tandkødet
C-vitamin: Hvad gør det ved fedtstofferne i kroppen?
Antioxidanter – det bedste forsvar mod frie radikaler

Kilde
https://www.nutrivitality.com/why-choose-liposomal-vitamin-c/