C-vitamin

C-vitamin hæmmer kræft – men hvordan?

Efterhånden er der ophobet temmelig meget forskning, som tyder på, at C-vitamin har en ret markant hæmmende virkning på kræftcellers vækst.

Ved højdosis-behandling med C-vitamin er man nogenlunde sikker på den biokemiske effekt, idet C-vitaminet i denne dosering er prooxidant over for kræftceller. Det skaber altså øget fri-radikal belastning i kræftcellerne og virker derved som en direkte cellegift på disse. Men i moderate doser – altså det, man kan spise sig til – er C-vitamin jo en antioxidant, og selv disse moderate doser af C-vitamin har vist en hæmmende effekt på kræftcellernes vækst. Man har derfor troet, at der var tale om, at C-vitaminet blokerede de frie radikaler, som skabte mutationer i cellerne, og at der således var en DNA-beskyttende virkning involveret. Dette er formentlig ikke hele sandheden.

For mange år siden var den kendte professor Otto Warburg blandt de første, som hævdede, at kræftceller vokser i iltfattigt væv (Warburg-teorien). I dag er det almen viden, men der har været mangelfuld viden om hvordan. For ti år siden fandt Gregg Semenza på Johns Hopkins University ud af, at kræftcellerne er afhængige af et protein, HIF-1 (hypoxi induceret faktor), som kan hjælpe cellerne ved at kompensere for den manglende ilt i vævet, så kræftcellerne kan konvertere sukker til energi uden brug af ilt. Desuden katalyserer HIF-1 dannelsen af nye blodkar, så de hungrende kræftceller kan få friske forsyninger. Hvis kræftsygdommen tilmed vokser aggressivt, vil den hurtigt opbruge al ilten og således blive helt afhængig af HIF-1-proteinet. Dette HIF-1 protein er igen afhængigt af tilstedeværelsen af frie iltradikaler, som er nødvendige for mange processer i kroppen. Imidlertid vil en kraftig antioxidant som C-vitamin eliminere dette overskud af frie iltradikaler, så HIF-1 bliver ineffektiv, – og derved hæmmes cancervæksten.

Denne nye teori baseres på et forsøg af et forskerteam ved onkologisk center på Johns Hopkins University i samarbejde med Dean Felsher fra Stanford. De ville undersøge antioxidanternes rolle ved kræftvækst og fandt til deres store overraskelse, at der primært var tale om, at antioxidanterne destabiliserer det protein, som kræftvæksten er afhængig af. Og som professor Chi Dang fra Johns Hopkins ganske klogt udtaler: “Ved at afsløre antioxidanternes virkningsmekanisme bliver vi bedre rustet til at optimere deres terapeutiske anvendelse.”

Læs også
C-vitamin kan måske øge chancen for at overleve brystkræft
C-vitamin – hvad skal jeg med det?
Økologisk dyrket frugt og grønt indeholder meget C-vitamin
Antioxidanter kan måske reducere risikoen for bugspytkirtelkræft
Cannabis som kræfthæmmer?
Claus Hancke: Hvad skal der til for at tro på videnskabelige resultater?

Kilder
Claus Hancke, Vitalrådet, http://www.vitalraadet.dk/
Ping Gao, Huafeng Zhang, Ramani Dinavahi, Feng Li, Yan Xiang, Venu Raman, Zaver M. Bhujwalla, Dean W. Felsher, Linzhao Cheng, Jonathan Pevsner et al. HIF-Dependent Antitumorigenic Effect of Antioxidants In Vivo. Cancer Cell, bd 12, udgave 3, 2007