C-vitamin Godt at vide

C-vitamin: Forskellen på traditionelt og liposomal C-vitamin

Naturligt C-vitamin – roller og kilder

Ascorbinsyre – også kendt som naturligt C-vitamin – er det mest velkendte og anvendte af alle vitaminerne. Oprindeligt blev vitaminet brugt som et middel mod skørbug, men siden har C-vitamin vist sig at være essentielt til mange funktioner og processer i kroppen, fx at beskytte blodkarvæggene, producere kollagen, bidrage til omsætningen af jern, forstærke immunsystemet osv. Dette molekyle har også antioxidante egenskaber, dvs. at det kan beskytte mod de frie radikaler, som kan ødelægge cellestrukturen og skade vores DNA.

I modsætning til andre pattedyr er mennesket (og mere generelt alle primater) ikke i stand til selv at danne C-vitamin, hvilket vil sige, at vi er nødt til at skaffe os den nødvendige mængde af dette næringsstof i maden. Den anbefalede dagsdosis er sat til 110 mg for voksne – både mænd og kvinder.

Naturligt C-vitamin findes primært i grønsager, frugt og urter, fx solbær, rød peber, kiwi, jordbær, persille, og i endnu større mængder i visse bær og frugter fra Afrika og Sydamerika. Men C-vitamin er et meget skrøbeligt molekyle, som er yderst følsomt over for det omgivende miljø (temperatur, luft, lys). Det betyder, at der går en betydelig mængde vitamin tabt under opbevaring af frugt og grønt og under tilberedning. For at sikre, at man når op på den anbefalede daglige dosis, kan man supplere kosten med et multivitamin-tilskud eller et specifikt C-vitamintilskud (omtalt som traditionelt C-vitamin i denne artikel). Disse kosttilskud kan fås i forskellige former (tabletter, kapsler, flydende osv.) og forskellige doseringer, så de let kan optages i kroppen.

Virkninger og begrænsninger ved traditionelt C-vitamin

Nogle få forsøg har haft til formål at vurdere virkningen af store doser af traditionelt C-vitamin ved at måle dets koncentration i plasma. Man fandt beviser for, at indtagelse af høje doser af C-vitamin (typisk mere end 100 mg) ikke resulterer i en højere koncentration i plasma, men i stedet fører til en tærskelkoncentration. Med andre ord: Indtagelse af en stor mængde traditionelt C-vitamin betyder ikke højere koncentration i blodet og kroppen. Dette fænomen forklares ved, at tarmsystemet kun kan optage en begrænset mængde C-vitamin på et givet tidspunkt og fordele vitaminet i resten af kroppen. Den mængde C-vitamin, der ikke optages af tarmen, udskilles med urinen og i mindre grad afføringen. Desuden skal det understreges, at indtagelse af meget store doser traditionelt C-vitamin kan give diarré og andre fordøjelsesproblemer, selvom vitaminet i sig selv ikke er giftigt.

Alternativer til orale C-vitaminkomplementer

Tarmene fungerer som en barriere, der regulerer koncentrationen af C-vitamin i blodet, og begrænser dermed virkningen af traditionelt C-vitamin. En måde at omgå denne barriere på er at give C-vitamin intravenøst (indsprøjtning direkte i blodet). Derved kan man nå en koncentration i plasma, der ligger 30-40 gange så højt som med orale tilskud. En uventet fordel ved intravenøs indgivelse er, at C-vitaminet potentielt kan beskytte mod kræftsygdomme og bidrage til kræftbehandling. Men injiceret C-vitamin fjernes relativt hurtigt fra blodstrømmen, hvilket betyder, at dets ”biodistribution” – dvs. fordelingen af vitaminet rundt i kroppen – er tidsbegrænset, og der vil være behov for en, evt. flere, indsprøjtninger om dagen. Desuden reducerer den naturlige nedbrydning af C-vitamin i blodet – gennem oxidering eller via mavesyre – også virkningen af C-vitamin, og dette skal der tages højde for. Endelig skal det bemærkes, at det er besværligt med daglige indsprøjtninger af C-vitamin, og at mængden ikke gør det muligt at indtage vitaminet gennem kosten.

Alt andet lige skal den optimale strategi for indtagelse af C-vitamin opfylde følgende krav:

  • Beskytte C-vitaminet mod nedbrydning, inden det bliver leveret til cellerne
  • Fordele C-vitaminet i kroppen, inden det nedbrydes og udskilles
  • Sikre, at en høj koncentration af C-vitamin leveres til hele kroppen (øget biodistribution) og over en længere periode.

For at opfylde disse krav kan man indkapsle C-vitaminet i liposomer (heraf navnet liposomal C-vitamin). Liposomer er vesikler, som kan stabilisere og beskytte vitaminet og efterfølgende transportere det til cellerne. Liposomer blev i starten anvendt i medicinalindustrien til levering af kræfthæmmende stoffer og andre molekyler i behandlingen af forskellige sygdomme og lidelser. Efterfølgende er liposomer blevet anvendt på mange områder, fx i kosmetik- og fødevareindustrien til eksempelvis at stabilisere jern og andre næringsstoffer i mælk.

Liposomer: En revolutionerende indkapslingsmetode til at øge C-vitaminets virkning

Liposomer er vesikler, der består af et lipid-lag, dvs. de fungerer som ”bobler” af lipider, og de har en diameter på fra 20 nanometer (nm) til nogle få mikrometer (µm) – hvilket svarer til 0,02-0,1 mm eller 100-1.000 gange mindre end et hårstrås diameter.

En liposom struktur består af et lipid-”mellemlag” og en vandig kerne, som måske skyldes lipidernes amfifile natur. Disse molekyler har

  • en hydrofil ende – ”vandelskende”
  • en hydrofob ende – ”vandskyende”

Når lipider kommer i kontakt med vand, vil de derfor spontant organisere sig, så de minimerer kontakten mellem vand og hydrofobe ender. Dette resulterer i dannelsen af et mellemlag, hvor de hydrofobe ender står over for hinanden inden for mellemlaget og bliver isoleret fra det omkringliggende vandige miljø. Denne struktur er lukket og fører til dannelse af en indre ”celle” – eller kerne – hvor vandopløselige stoffer kan transporteres. Alternativt kan hydrofobe stoffer også indkapsles, i hvilket tilfælde disse molekyler direkte inkorporeres i lipid-laget.

Der findes forskellige typer af liposomer, der er klassificeret efter størrelse og antal af indre celler. Det er fx muligt at skelne mellem såkaldt ’unilamellare’ (med én celle) og ’multilamellare’ (med flere celler i samme liposom) strukturer.

Strukturen og størrelsen på liposomerne kan kontrolleres af den type lipid, vesiklen består af, samt af fremstillingsmetoden.

I modsætning til proteiner, vitaminer og andre næringsstoffer bliver lipiderne mindre påvirket af passagen gennem maven og indvirkningen fra fordøjelsessafter og enzymer. Lipidfordøjelsen foregår primært i tyndtarmen. Den ændring i pH-værdi, som sker i fordøjelseskanalen, synes ikke at påvirke liposomernes stabilitet, men de salte, der findes i galden, og enzymerne kan ødelægge liposomernes membraner. Men selvom nogle af vesiklerne mister deres integritet og frigiver deres indhold, kan andre liposomer modstå og optages af tarmen og bliver derefter transporteret af blodet. Derfra kan liposomerne fordeles over hele kroppen (”biologisk tilgængelighed”).

Eftersom molekylerne er koncentreret inden for hvert liposom (sammenlignet med frie molekyler, der fortyndes i blodet), muliggør indkapsling i liposomer levering af en højere dosis af molekyler direkte ind i cellerne.

Endelig giver liposomer (og dermed også liposomal C-vitamin) en længere biologisk tilgængelighed end frie molekyler, der cirkulerer i organismen. Som et resultat af deres modstandsdygtighed over for mave-/tarmmiljøet kan liposomer cirkulere længe i blodet, inden de bliver udskilt. Resultatet er, at behandlingen er effektiv i længere tid – og perioden kan moduleres af liposomernes størrelse, den type lipid, der udgør deres membran, eller ved at tilføje andre molekyler direkte ind i eller på membranen. Disse yderligere molekyler medvirker til at gøre vesiklerne mere resistente over for enzymernes virkning. De kan også gøre liposomerne usynlige for cellerne i immunsystemet (som altid står på spring for at fjerne fremmedlegemer fra organismen) – en strategi, der ofte anvendes i medicinalindustrien.

Fordele ved liposomal C-vitamin

Indkapsling af næringsstoffer i liposomer er en glimrende strategi til at forbedre den biologiske tilgængelighed og sikre, at de fleste af næringsstofferne når frem til cellerne for optimal behandling. C-vitamin egner sig til denne form for indkapsling (kaldet ”liposomal C-vitamin”) – i særdeleshed fordi molekylets hydrofile natur letter opløsningen af C-vitaminet inde i den vandige kerne af liposomerne.

Liposomal C-vitamin har adskillige fordele frem for deres traditionelle modparter:

  • Beskyttelse af C-vitamin mod nedbrydning ved passage gennem mave-/tarmkanalen (mod mavesafter, enzymer, ændring i pH-værdi, oxidering osv.) på grund af den indkapsling, liposom-membranen udgør.
  • Ingen farve- eller konserveringsmidler
  • Liposomer omgår tarmens tolerancetærskel og begrænsningen af C-vitaminkoncentrationen i blodet takket være den bedre optagelse i tarmene
  • Ingen diarré eller andre fordøjelsesproblemer som følge af høje doser af C-vitamin på grund af isoleringen af vesiklerne.
  • Bedre udbredelse i hele kroppen og højere koncentration af liposomer – og af C-vitamin – i blodet, sammenlignet med frit C-vitamin
  • Øget optagelse i cellerne på grund af ligheden mellem celler og liposome membraner og deres affinitet
  • Forbedret funktion af liposomalt C-vitamin efter den højere koncentration af C-vitamin, der frigives direkte i cellerne
  • Længere virkning takket være liposomernes øgede biologiske tilgængelighed, som tillader frigivelse af C-vitamin over en længere periode.

Kort sagt: Liposomal C-vitamin er den mest effektive strategi til at nå den anbefalede dagsdosis af C-vitamin. Indkapslingen i liposomer møder de fleste af de udfordringer, som traditionelt C-vitamin står over for og har ikke begrænsningerne ved intravenøs injektion. Men man skal være påpasselig med kvaliteten af liposomerne: Der findes en del vejledninger til, hvordan du selv kan lave liposomer, men disse garanterer ikke den rette størrelse eller dannelse af liposomer – og overhovedet ikke deres virkning.

Liposomal C-vitamin fås fra Natur-Drogeriet i flaske med 150 ml. Kan købes hos Matas eller i helsekostbutikker.

Læs også
Liposomer – hvad er det?
Liposomal C-vitamin
C-vitamin – hvad skal jeg med det?
C-vitamin er vigtigere, end du tror
C-vitamin: Hvilke madvarer indeholder mest?
Et højt niveau af C-vitamin i blodet reducerer risikoen for slagtilfælde
C-vitamin hjælper hjertet
Økologisk dyrket frugt og grønt indeholder meget C-vitamin
C-vitamin mod forkølelse og stress
Gode råd til at undgå forkølelse

Kilder
Human Vitamin and Mineral Requirements, Report of a joint FAO/WHO expert consultation. World Health Organization. 2012 (http://www.fao.org/3/y2809e/y2809e00.htm#Contents)
https://www.anses.fr/fr/content/vitamine-c-ou-acide-ascorbique
https://observatoire-des-aliments.fr/sante/les-dix-meilleures-sources-de-vitamine-c
Levine M, Padayatty J, Espey MG. Vitamin C: A Concentration-Function Approach Yields Pharmacology and Therapeutic Discoveries. Adv Nutr. 2011 Mar;2(2):78-88.
Padayatty S. Vitamin C Pharmacokinetics: Implications for Oral and Intravenous Use. Annals of Internal Medicine. 2004;140(7):533.
Cathcart RF. Vitamin C, titrating to bowel tolerance, anascorbemia, and acute induced scurvy. Med Hypotheses. 1981 Nov;7(11):1359-76.
http://campus.cerimes.fr/nutrition/enseignement/nutrition_10/site/html/3.html
Khaniri E, Bagheripoor-Fallah N., Sohrabvandi S. Application of liposomes in some dairy products. Crit Rev Food Sci Nutr. 2016;56(3):484-93.
Davis JL, Paris HL, Beals JW. Liposomal-encapsulated Ascorbic Acid: Influence on Vitamin C Bioavailability and Capacity to Protect Against Ischemia-Reperfusion Injury. Nutr Metab Insights. 2016 Jun 20;9:25-30.
Taylor TM, Davidson PM, Bruce BD. Liposomal nanocapsules in food science and agriculture, Crit Rev Food Sci Nutr. 2005;45(7-8):587-60.
Liu W, Ye A, Han F. Advances and challenges in liposome digestion: Surface interaction, biological fate, and GIT modeling. Adv Colloid Interface Sci. 263 (2019) 52-67.
Duzgunes N, Nir S. Mechanisms and kinetics of liposome–cell interactions. Adv Drug Deliv Rev. 1999 Nov 10;40(1-2):3-18.
Lorin A, Clore C, Thomas A. Les liposomes: description, fabrication et applications. Biotechnol. Agron. Soc. Environ. 2004 8 (3), 163–176.