Biotin Godt at vide

Anprisninger: Biotin

Her får du en liste over de anprisninger af biotin, som er godkendt af EFSA (European Food Safety Authority). Biotin betegnes undertiden som B7-vitamin. Vitaminet indgår i flere forskellige stofskiftereaktioner.

Godkendte EFSA-anprisninger

Følgende anprisninger er godkendt af EFSA for biotin og må derfor anvendes til markedsføring af produkter indeholdende biotin:

  • Anprisninger: BiotinBiotin bidrager til et normalt energistofskifte
  • Biotin bidrager til nervesystemets normale funktion
  • Biotin bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
  • Biotin bidrager til en normal psykologisk funktion
  • Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår
  • Biotin bidrager til at vedligeholde normal slimhinder
  • Biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud

Mangel på biotin

Biotin findes i de fleste fødevarer, og det er derfor sjældent, at man kommer i biotinunderskud. Manglen kan vise sig ved udslæt ved ansigtets åbninger, hårtab og symptomer i nervesystemet. Andre tegn kan være træthed, muskelsmerter, depression og grålig hud.

Hvordan får jeg biotin?

Biotin kan produceres i menneskers tarme af en sund tarmflora. Det er uvist, hvor meget biotin det bidrager med. Biotin findes desuden i fødevarer som æggeblommer, indmad, havregryn og hvedeklid.

Anprisninger: Biotin - indgår også i multivitaminprodukterDer er også mulighed for at få biotin i form af kosttilskud – enten som enkeltstående vitamin eller som et multivitaminpræparat, der dækker hele B-vitamingruppen, fx Super B-Complex. Du kan også vælge at få hele paletten af vigtige vitaminer og mineraler med multivitamintabletten Maximum!

Læs også
Serotoninkost
Cystisk fibrose og multivitaminer
Multivitaminer mindsker neuropati hos diabetikere
Sundhedsanprisninger
EFSA, anprisninger og ytringsfrihed

Kilder
Lisbeth Hagerup: Naturens Vitaminer & Mineraler, 9. udgave, 2014, forlaget Hagerup Andersen
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A02012R0432-20160101
https://netdoktor.dk/vitaminer/biotin.htm