Danske piger udvikler i dag bryster l år tidligere end for 15 år siden. Forskere tror, at det skyldes hormonforstyrrende stoffer. Nu mærker pigerne hormonerne, før de er fyldt 10 år.
Det er det opsigtsvækkende resultat af en ny dansk ph.d.-afhandling, der har sammenlignet gennemsnitsalderen for udvikling af bryster blandt 2.000 danske piger i henholdsvis 1991 og i 2006. Mens det første tegn på pubertet viste sig i en alder af 10,88 år i 1991, begyndte brysterne allerede at bule ud i en alder af 9,86 år i 2006.
“Det er et virkelig dramatisk fald,” siger ph.d. og læge Lise Aksglæde fra Rigshospitalet, der står bag undersøgelsen, til 24timer.
I samme periode er menstruationsalderen blevet tre måneder lavere, så den i dag gennemsnitligt indtræffer i en alder af 13,1 år. I takt med bedre levestandard er pigers pubertetsalder faldet markant gennem de seneste to århundreder.
Læs også
Hormonforstyrrende stoffer
Kvinder og testosteron
Kosttilskud mod menstruationsproblemer
Calciumtilskud er godt for teenageknogler
Unge sportspiger skal passe på deres knæ
Unge mødre mangler ofte næringsstoffer