Medfødte egenskaber betyder mere for personligheden end opvæksten. Det er den overraskende konklusion af den første store undersøgelse af tvillinger, som er vokset op i forskellige familier. Forskningen er udført på University of Minnesota siden 1979, og mere end 350 par tvillinger har været igennem omfattende tests, der har inkluderet blodanalyser og intelligens- og psykologiske prøver.
Forskerne studerede 11 personlige egenskaber og fandt, at de fleste af dem især var påvirket af arveegenskaber. Forældre, miljø og andre livserfaringer spillede for de fleste karaktertræk en mindre rolle. Resultaterne står i skarp kontrast til den opfattelse, der har hersket siden Freuds dage. Næsten alle teorier har gået på, at miljøet havde en større indflydelse på personligheden end arv.
Undersøgelsen påpeger dog, at arveegenskabernes dominans ikke sætter forældrene ud af spillet. De kan forme grove træk i personligheden til fine. Fx kan en god opvækst gøre et medfødt frygtsomt barn mindre frygtsomt, men ikke forvandle det til et tappert.
Af de 350 tvillingepar, der blev undersøgt, var 44 enæggede par og 21 tveæggede par opdraget hver for sig.
Ved at sammenligne de tvillinger, som voksede op adskilte, med dem, som boede sammen, kunne den forholdsmæssige betydning af arv og miljø bestemmes, fordi tvillinger har mange fælles træk. Hvis omgivelserne havde den største indflydelse, skulle tvillinger, som voksede op i det samme hjem have mere til fælles end tvillinger, som levede hver for sig. Men studiet af de 11 personlige karaktertræk viste, at forskellen mellem de to typer af tvillinger var langt mindre end forventet.
De personlige egenskaber blev målt ved hjælp af et stort spørgeskema, der fastslog mange sider af personligheden, fx aggressivitet, stræben efter succes og behovet for fortrolige forhold. Traditionsbundethed og autoritetstro var de egenskaber, der var mest bestemt af medfødte anlæg. Arv havde også den største indflydelse på egenskaber som følelse af veltilpashed og livsglæde, svaghed eller modstandsdygtighed over for stress og frygtsomhed eller lysten til at tage chancer.
Socialforskere har kritiseret Minnesotagruppens arbejde. De accepterer ideen med at bruge tvillinger, men mener ikke, at spørgeskemametoden er troværdig sammenlignet med at iagttage, hvordan folk rent faktisk opfører sig. Andre psykologer mener, at resultaterne er misvisende, fordi man sammenligner mennesker fra en relativ snæver kulturramme. Hvis fx pygmæer eller eskimoer havde været inddraget i undersøgelsen, ville miljøet have vist sig at spille en større rolle. Selv mener forskergruppen, at resultaterne kan hjælpe forældrene i opdragelsen af deres børn.
“Undersøgelsen viser ikke, at det er ligegyldigt, hvordan man behandler børn, men at det er en stor fejltagelse at opdrage dem ens. For at lede og forme et barn skal man respektere dets individualitet og dyrke de kvaliteter, der vil hjælpe det i livet”, siger psykolog David Lykken.
Læs også
Rødvin under graviditeten kan skade det ufødte barn
Hold øje med dine modermærker
Kan din psyke give dig dårligt hjerte?
Rens energien og få mere flow i tilværelsen
Hvor kreativ er du?
Overbærende og tilgivende mennesker slipper for hjerte-/karsygdomme
TV og tablets gør drenge aggressive
Kræftsygdomme kan være arvelige