Folkesundhed Godt at vide

Alternativ behandling udbredt blandt kræftpatienter

Yngre, veluddannede kvinder, der bor i bysamfund, er den gruppe kræftpatienter, der er mest tilbøjelige til at søge alternativ behandling.

I gennemsnit bruger hver tredje europæiske kræftpatient alternativ behandling. Det har en undersøgelse af 1.000 patienter i 14 lande vist. Undersøgelsen blev foretaget af medlemmer af den europæiske sammenslutning af kræftsygeplejersker og publiceret online i Annals of Oncology.

Selv om det er brystkræftpatienter, der er mest positivt indstillede over for brug af alternativ behandling, er det patienter med diagnoser som kræft i bugspytkirtlen, leveren, knoglerne og hjernen, der har det mest omfattende forbrug, og som bruger flest penge på alternativ behandling.

Den europæiske undersøgelse viste, at halvdelen af patienterne bruger alternativ behandling – i gennemsnit i 27 måneder – for at styrke deres krop til at bekæmpe kræften. 40 % ønsker at styrke deres fysiske velvære, mens 35 % ønsker at forbedre deres psykiske velvære.

Og når de blev spurgt til virkningen af den alternative behandling, lød svarene således:

  • 22 % følte, at de var blevet fysisk bedre i stand til at bekæmpe kræften.
  • 42 % følte, at de havde fået det bedre psykisk.
  • Kun 3 % mente ikke, at deres alternative behandling havde haft nogen virkning.

Brugen af alternativ medicin varierer fra mindre end 15 % af patienterne i Grækenland til knap 75 % af patienterne i Italien.

I Kræftens Bekæmpelse har man også gjort den erfaring, at det er de meget syge patienter med en diagnose med dårlige overlevelseschancer eller med tilbagefald, der bruger mest alternativ behandling. “Vi har brug for mere viden om, om indsatsen står i forhold til udbyttet. Kunne kræftpatienter i stedet i det offentlige regi tilbydes alternative tilbud som fx massage, afspænding, meditation, visualisering, akupunktur eller kostrådgivning”.

Læs også
Naturmedicin og alternativ behandling som supplement til sundhedsvæsnet
Antioxidanter fra kosten kan måske medvirke til at forebygge kræft
Slanke, fysisk aktive kvinder har lavere risiko for brystkræft
En kost, der hæmmer dannelse af nye blodkar, kan måske forebygge kræft
Soja og rødkløver – sikre alternativer til hormonbehandling
For lidt D-vitamin øger risikoen for brystkræft
Alkohol og tobak øger risikoen for tyk- og endetarmskræft
Planteekstrakter giver håb om nye antibiotika

Kilde
Ugeskrift for Læger, 2004