Mave-/tarmlidelser

Hvad er Crohns sygdom?

Af Colitis-Crohn Foreningens “Lægelige Råd”.

Crohns sygdom er opkaldt efter lægen Burrill B. Crohn fra New York, som sammen med kolleger i 1932 gav en beskrivelse af sygdommen.

Sygdommen opstår som en betændelsesagtig proces i tarmvæggen. Et større eller mindre stykke af tarmen hæver op, bliver fortykket med kraftig rødme af tarmens overflade og med rifter og sår på indersiden. Der kan senere komme ardannelse, som skrumper og forsnævrer tarmen.

I ca. 2/3 af tilfældene sidder sygdommen i nederste del af tyndtarmen, lige før denne munder ind i tyktarmen. Man troede oprindeligt, at sygdommen var begrænset hertil, men senere har det vist sig, at sygdommen kan sidde overalt i mave-/tarmkanalen, fra mundhule til anus. Undertiden sidder den flere steder på én gang. Oftest er der dog tale om en begrænset udbredelse (under ½ m tarm) – i ca. 1/3 af tilfældene sidder sygdommen i tyktarmen og/eller endetarmen.

Sygdommen smitter ikke. Den har en vis, om end ikke særligt udtalt arvelighed. Man kender til, at flere medlemmer i samme familie kan have sygdommen. Ca. 10 % af patienterne har endnu et tilfælde af sygdommen i sin familie. Dette tyder på, at man i nogle familier kan være disponeret for at få sygdommen.

Hyppighed

Ca. 250 mennesker i Danmark får hvert år stillet diagnosen Crohns sygdom for første gang. Det svarer til ca. 5 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år, og sygdommen har de sidste 30 år været i konstant stigning.

Halvdelen af patienterne er mellem 15-25 år, når sygdommen starter. Den bryder oftest ud i ungdommen, men kan opstå både i barndommen og langt op i alderdommen. Sygdommen er kronisk, og man regner med, at der i dag er mere end 6.000 personer med Crohns sygdom her i landet.

Årsag

Årsagen til Crohns sygdom er fortsat ukendt. I alle egne på jorden kan sygdommen findes, selvom den er hyppigst forekommende i bymæssige områder med stor befolkningskoncentration i den vestlige verden. Dette har man taget til udtryk for, at sygdommen kunne skyldes forekomsten af en eller anden miljøfaktor i områder med industri og bymæssig bebyggelse. Man har dog aldrig kunnet vise, hvilke miljøfaktor der er medvirkende ved Crohns sygdom.

Muligheden er dog også, at et såkaldt “beskyttende næringsstof” kan være forsvundet ud af kosten. Her nævnes ofte det faldende forbrug af cerealier (slagger, fibre) i kosten, som har fundet sted i den sidste menneskealder. I løbet af de sidste 40-50 år er vort forbrug af kornprodukter ca. halveret.

En anden teori om årsagen til Crohns sygdom er nedsat forsvarsmekanisme mod sædvanlige bakterier. Man kan sige, at når bakterier i mave-tarmkanalen sædvanligvis er harmløse, er årsagen netop den, at legemet selv er i stand til at afvise bakteriernes forsøg på at trænge ind i vævene. Denne evne synes delvist at være gået tabt eller kan være nedsat hos patienter med Crohns sygdom. Man kan således vise, at hvide blodlegemer, som sædvanligvis opfanger indtrængende bakterier og uskadeliggør disse, hos patienter med Crohns sygdom arbejder langsommere.

En mulig sammenhæng med fødemiddelallergi er videnskabeligt undersøgt mange steder i verden, men det har ikke været muligt at fastslå nogen endegyldig forbindelse mellem bestemte fødemidler og forekomsten af Crohns sygdom. Vores nuværende viden om fødens betydning for Crohns sygdom er ret begrænset. Vi har ikke holdepunkt for, at der er noget specielt fødemiddel, som fremkalder sygdommen. Man har diskuteret, om patienter med Crohns sygdom har et højere forbrug af sukkerstoffer og lavere forbrug af kornprodukter end mennesker uden sygdommen.

Symptomer

Sygdomsudbrud kan være meget forskellige. Mange patienter har gennem en længere periode haft svage symptomer med diarré og mavesmerter; i perioder anfald af let feber og smerter nederst i højre siden af maven. I visse tilfælde blod i afføringen. Dårlig appetit, vægttab, træthed, dårlig almen tilstand, hududslæt (knuderosen) og øjenbetændelse.

Til tider kan der udvikle sig bylder og såkaldte fistler mellem tarmene og organerne eller ud på huden. Ved børn ses tillige dårlig vækst og trivsel. For alle gælder det at søge læge på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Hvad kan man selv gøre

Søg læge ved vedvarende diarré, og sørg for at være i regelmæssig kontrol og behandling, hvis der er konstateret Crohns sygdom.

I nogle tilfælde, hvor der findes en forsnævring i tarmsystemet, kan det være nødvendigt at undgå grove og ufordøjelige fødevarer, fx rå frugt og trevlede grønsager, for at disse ikke skal sætte sig fast i tarmen og blokere denne. I almindelighed er det vigtigt at indtage en fuldgyldig kost for at sikre de bedst mulige betingelser for kroppens forsvarsmekanisme.

Undersøgelse

Røntgenundersøgelse af tyndtarmen, hvor kontrast drikkes og efterfølges af en serie røntgenbilleder, vil hyppigt vise forandringer i nederste del af tyndtarmen. Endetarmsundersøgelse (rektoskopi) med udtagelse af vævsprøve (biopsi) kan give diagnosen. Røntgenundersøgelse af tyktarmen med indhældning af kontrast nedefra kan vise, om sygdommen også har bredt sig i tyktarmen. Sommetider kan en undersøgelse med et ca. 1,5 m lang bøjeligt kikkertrør (koloskopi) give mere detaljerede oplysninger, og der kan ved denne undersøgelse udtages vævsprøver højere oppe i tyktarmen.

Hvis vævsprøverne ikke giver klart svar, er det svært at skelne mellem colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Undertiden stilles diagnosen først efter, at der ved operation er udtaget et tarmstykke til mikroskopisk undersøgelse.

Forløb

Sygdommen har et meget individuelt forløb. Man kan derfor vanskeligt drage paralleller fra det ene tilfælde til det andet, og man må næsten altid “skræddersy” behandlingen. Det er vigtigt at opnå et tillidsforhold mellem patient og læge, så patienten altid kan henvende sig, hvis uventede problemer opstår.

Da det drejer sig om en kronisk sygdom, er problemet, at man aldrig kan være sikker på, om sygdommen blusser op igen. Man tilråder derfor fortsat kontrol hos lægen.

Crohns Sygdom kan sidde i hele mave-/tarmkanalen, og selv efter operation med fjernelse af det syge tarmstykker kan sygdommen efter en årrække på ny blusse op.

Der kommer imidlertid perioder med opblussen, uden at man kan finde nogen udløsende årsag. Nogle personer med Crohns sygdom har symptomer på deres sygdom flere gange hvert år, mens andre kan have årelange frie perioder. Der er også personer, der altid har symptomer fra sygdommen. Der er lavet undersøgelser, der viser, at til enhver tid vil ca. halvdelen af personer med Crohns sygdom være uden gener fra sygdommen.

Behandling

Der kendes ingen behandling hverken medicinsk eller kirurgisk, som kan helbrede Crohns sygdom. Dette betyder, at den medicinske behandling går ud på at dæmpe sygdomsaktiviteten i lange perioder. Kirurgisk behandling med fjernelse af det syge tarmstykke kan give lange symptomfrie perioder.

I mange tilfælde er det nødvendigt at give tilskud af jern, folsyre eller B12-vitamin, som tarmen har svært ved at optage i tilstrækkelige mængder.

Læs også
Crohn-patienter kan undgå sygdomsforværring
Tarmbetændelse – hvad er årsagen?
Crohns syge og mælk
Immunforsvarets forbindelse til tarmsystemet
Tarmsygdomme i voldsom vækst
Blodets byggesten
Folsyremangel – en ofte uopdaget årsag til alvorlig sygdom
Jern: Vær opmærksom på mangelsymptomer!