Mave-/tarmlidelser

Svampegifte kan måske øge risikoen for kronisk tarmbetændelse

Flere og flere sygdomme fremkaldes af mycotoksiner (svampegifte). Til dato har det primært været leverkræft, der typisk opstår som følge af en svampeforgiftning. Svampeangrebet dyrefoder giver oftere og oftere misdannelser og fertilitetsproblemer.

Mycotoksiners virkning

Nu er der mistanke om, at kronisk tarmbetændelse som cøliaki hos mennesker også forværres af skimmelgifte – selvom de måske ikke direkte opstår som følge af giftstofferne. Der mangler epidemiologiske forsøg, der kan underbygge dette, men teorien er velbegrundet. Forskere ved Universitetet i Aix-Marseille støtter deres tese på tre virkninger:

  • Mycotoksiner beskadiger tarmepitelet og gør tarmvæggen utæt over for antigener, og dermed øges overførslen af mikroorganismer fra tarmens indre til kredsløbet.
  • Mange mycotoksiner – nemlig dem, der er dannet af fusarier – er immunundertrykkende. Ved dyreforsøg har de vist sig at kunne øge modtageligheden over for bakterielle og virale infektioner.
  • Mycotoksiner kan fremme betændelse. Frem for alt deoxinivalenol stimulerer dannelsen af IgA.

WHOs foreløbige maksimal-mængder er for høje. Virkningen viser sig ved langt lavere mængder. I dyreforsøg (Ferkel) viste mycotoksinet desoxinivalenol og zearalenon en synergistisk virkning.

Cøliaki

Cøliaki er tarmbetændelse, der udløses af gluten i bagværk, som ikke nedbrydes enzymatisk. Men gluten er ikke kun en naturlig bestanddel i mel – det tilsættes også dejen for at øge dens elasticitet. Desuden bliver gluten, der i store mængder opstår ved produktion af stivelse, udnyttet som proteinkilde i dyrefoder. Tidligere var der megen debat, fordi dyrefoderet regelmæssigt var belastet af mycotoksiner, og man regnede med – uden dog at vide noget med sikkerhed at det også blev anvendt til menneskeføde.

Desuden har de emulgatorer, der anvendes i bagværk, til opgave at gøre gluten “sæbeagtig”, og derved bliver tarmen naturligt utæt over for intakt gluten, som på sin side provokerer immunforsvaret. Er gluten desuden kontamineret med immunotoksiske fumonisiner, kommer kroppens forsvar fuldstændig ud af trit. Desuden undervurderer den almindelige fumonisin-analyse det reelle indhold betydeligt. Kombinationen af mycotoksiner, gluten og emulgatorer er ikke god.

Fumonisiner

Den immunologiske betydning af fumonisinerne er netop blevet påvist i et omfattende epidemiologisk forsøg i Afrika. Her sammenstillede man dødeligheden ved visse kræftarter og AIDS og ‘mistænkelige’ levnedsmidler som kassave, jordnødder og majs med sociale parametre som indkomst og religiøst tilhørsforhold. Der viste sig en slående sammenhæng: Jo mere majs der spises, desto flere AIDS-tilfælde (grundlaget for udregningen var data fra WHO).

Virkningen var udpræget og signifikant. Da majs indeholder masser af immunundertrykkende fumonisiner, taler meget for en årsagssammenhæng. Forfatterne til forsøgsrapporten anslår antallet af årlige ny-infektioner med AIDS i det sydlige Afrika, som skyldes fumosinin-indholdet i majs, til at være ca. 1 mio.

Sygdomsbilleder, som kan fremkaldes af mycotoksiner

Sygdom Skyldes… Stof
Meldrøjeforgiftning (ergotisme) Meldrøje, aspergillus fumigatus Ergot-alkaloid
Reyes syndrom Aspergillus-arter, penicillin Aflatoksin
Alimentær, toksisk aleuki Fusarier, cladosporium T-2-toksen
Sukkerrørsforgiftning Artrinium 3-nitropropionsyre
Hepatitis, cirrhose Aspergillus-arter Sterigmatocystin, aflatoksin, islanditoksin
Kræft (lever, spiserør, nyrer) Aspergillus-arter, penicillium Aflatoksin, fumonisin
Nefropatier Aspergillus-arter, penicillium Ochratoksin, deoxynivalenol,citrinin
Indeklimasyge Stachybortis Satratoksin, stachybotrytoksin
Neuralrørsdefekter Fusarier Fumonisin, ochratoksin
Pellagra (B3-vitaminmangel) Fusarier i majs Fumonisin
Beriberi Penicillin i ris Citreoviridin
Kashin-Beck sygdom (ledsygdom) Alternaria på byg Ukendt

Kilder
Maresca M, Fantini J. Some food-associated mycotoxins as potential factors in humans predisposed to chronic intestinal inflammatory diseases. Toxicon 2010: 56: 282-294.
Cereal Chemistry 2004; 81: 582-588.
Analytical and Bioanalytical Chemistry 2009; 395: 1335-1345.
American Journal of Clinical Nutrition 2010; 92: 154-160.