Mave Mave-/tarmlidelser

Tarmfloraen – hvorfor er den så vigtig?

Tarmfloraen er ekstremt vigtig for vores generelle sundhed. Men hvorfor egentlig?

Den naturlige mikroflora består af 1.000.000.000.000.000 bakterier – 10 gange så mange, som der er celler i hele menneskekroppen. Det betyder, at 90 % af vores krop faktisk er bakterier! Floraen har en samlet vægt på ca. 0,5-1,5 kg og omtales i nogle sammenhænge som det største “organ” i kroppen. Antallet af bakteriearter er blevet estimeret til ca. 400. Nye forsøg tyder dog på, at antallet er langt højere. Alle har en unik flora domineret af 30-40 arter.

Hovedparten af bakterierne findes i tarmene, særligt i tyktarmen. Bakterierne danner et fantastisk økosystem – en af de bedste former for beskyttelse, vi har mod fremmede, skadelige bakterier og vira. Dårlig kost, overdreven hygiejne, brug af antibiotika og andre antibakterielle stoffer har gjort, at vi har forstyrret den vigtige balance i mikrofloraen. Når man beskadiger et økosystem, der er så komplekst som mikrofloraen, kan det være meget svært at genskabe det. Og det betyder, at vi er nødt til at holde op med at beskadige det mikrobiale miljø og i stedet begynde at understøtte det.

Fordelingen af mikrober

I munden og halsen er der pr. ml ca. 100.000-10.000.000.000 bakterier, der koloniserer slimhinderne og tænderne. Maven og den øvre del af tyndtarmen har relativt få – 10.000 m pr. ml – fordi der her også findes mave- og galdesyrer, som er meget antimikrobiale og dræber hovedparten af de bakterier, der indtages, for at beskytte kroppen mod infektion fra skadelige bakterier. Men samtidig danner de en barriere, der forhindrer mange probiotiske bakterier i at nå frem til tarmsystemet. Dette problem løses ved at samle bakterierne i en tablet med en reguleret opløsning, som beskytter bakterierne mod galde- og mavesyre.

I tyndtarmen øges antallet af bakterier gradvis fra ca. 1.000.000 pr. ml i øverste del til 100.000.000 pr. ml i nederste del. Når bakterierne kommer ind i tyktarmen, eksploderer antallet – her er der ca. 1.000.000.000.000 pr. gram afføring. De dominerende bakteriearter i tyktarmen hos en voksen er Bacteroides og Bifidobacterium, mens Lactobacillus og Streptococcus dominerer i tyndtarmens mikroflora. Floraen i den øvre del af fordøjelseskanalen er muligvis den vigtigste – på trods af, at antallet af bakterier er langt lavere her end i tyktarmen – fordi dets produkter passerer den optagende del af tarmen. Bakterierne i tyndtarmen har muligvis også størst indflydelse på immunforsvaret, fordi det tarmassocierede lymfevæv primært findes i cellevæggen i tyndtarmen.

Når bakteriebalancen forstyrres, øges antallet af skadelige forrådnelsesbakterier som Clostridia og Bacteroides – og det samme gælder antallet af svampesporer, fx de patogene former af Candida.

Den forstyrrede mikroflora i den moderne verden

Der forskes over hele verden i tarmens mikroflora. Resultaterne fortæller om vigtigheden af at have en sund tarmflora og om de ændringer, der er sket hos børn i løbet af det 20. århundrede – og det er rystende læsning!

Forsøg har vist, at der er forskel mellem tarmfloraen hos mennesker i hhv. industrilande og udviklingslande, og det gælder både børn og voksne. I udviklingslandene har befolkningen en mere varieret tarmflora med flere arter og en højere bakterieomsætning. I de vestlige industrilande har vi relativt få arter, og vi beholder de samme arter i længere perioder, nogle gange flere år. En høj bakterieomsætning er helt klart meget vigtig for at holde immunforsvaret stimuleret.

Tarmfloraens funktion

Forskere har påvist, at koloniseringen af bakterier i tarmkanalen er vigtig for udviklingen og funktionen i immunforsvar og nervesystem. Fordøjelsessystemet og optagelsen af næringsstoffer afhænger i høj grad af, at man har en afbalanceret mikroflora. En lang række fordøjelsesproblemer og mangelsygdomme skyldes ubalancer i bakteriefloraen. Også tarmbevægelser (peristaltik), tarmens slimhinde og hormonbalancen er områder, der afhænger af denne balance. Desuden producerer mikrofloraen fx B-vitaminer.

Der er stadig en del uafklarede spørgsmål omkring tarmens mikroflora, men uden at overdrive er den direkte eller indirekte involveret i alle kroppens processer, og tilskud af probiotika forbedrer derfor balancen og funktionen i disse processer.

pH-værdi i tarmene

pH-værdien i tarmene er meget vigtig for en god tarmfunktion. Maven har en meget lav pH-værdi (2-4). Dette er vigtigt for fordøjelsen og ødelæggelsen af skadelige bakterier i fødevarerne. I tarmen øges pH-værdien gradvis hen imod tyktarmen. Mælkesyre-producerende bakterier foretrækker et surt miljø, mens et basisk miljø er bedst for forrådnelsesbakterier.

Der foregår en bakteriekrig i vores tarme – mellem forrådnelsesbakterier og gærende bakterier. Gærende bakterier producerer organiske syrer, der holder pH-værdien lav, og det fremmer deres vækst og aktivitet. Forrådnelsesbakterier producerer ammoniak, der øger pH-værdien og fremmer deres vækst og aktivitet. Hvis pH-værdien øges, vil forrådnelsesbakterier og patogene former af Candida få chancen for at vokse og hæmme væksten i de mælkesyreproducerende bakterier. Dette kan forårsage store skader på tarmen.

Stigning i tarmens pH-værdi kan skyldes lav produktion af hydroklorsyre i maven eller hyppig brug af syrehæmmere. Det kan også skyldes antibiotisk behandling, som har dræbt den sunde tarmflora og ladet de forrådnende bakterier komme til. Kirurgiske indgreb, forstoppelse og dårlig kost med store mængder kød og animalsk fedt stimulerer også forrådnelsen.

Tilskud af probiotika og præbiotika medvirker til at genoprette pH-værdien i tarmen, hvilket gør det muligt for de sunde bakterier igen at få overtaget.

Tarmfloraen - hvorfor er den så vigtig?Læs også
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Tarmen og dens betydning for sundheden
Mælkesyrebakterier – indre vagtposter mod sygdomme
Antibiotika ødelægger en normal tarmflora
Ubalancer på tarmen – hvorfor opstår de?
Probiotika – og de sygdomme, de modvirker
Resveratrol i små doser beskytter mod tyktarmskræft
D-vitamin gavner tarmens mikroflora
Rygning og kræft i tarmen

Kilder
Adlerberth I et al. Intestinal colonization with Enterobacteriaceae in Pakistani and Swedish hospital delivered infants. Acta Paediatr Scand. 1991, 80:602-610.
Adlerbert I et al. High turnover rate of Escherichia coli strains in the intestinal flora of infants in Pakistan. Epidemiol Infect. 1998.
Moore WEC og Moore LH. Intestinal floras of populations that have a high risk of colon cancer. Appl Environ Microbiol. 1995, 64:3202-3207.
Schroff K, Meslin K og Cebra J. Commensal enteric bacteria engender a self-limiting humoral mucosal immune response while permanently colonizing the gut. Infect. Immun. 1995, 63:3904-3913.