Den epidemiologiske forskning omkring kræft og ernæring har givet overvejende modstridende resultater. Der hersker kun enighed med hensyn til frugt og grønt, der skal beskytte mod kræft. Hvordan, hvilke planter og i hvilke mængder er fortsat uklart. Det kan ligge i, at en væsentlig del af det komplekse puslespil hidtil er blevet forsømt, nemlig tarmfloraen.
Tarmfloraen er et væsentligt mellemled i vegetabilske fødemidlers sundhedsfremmende virkninger. Planterne har igennem deres udviklingshistorie skabt sig et meget kompliceret og effektivt biokemisk forsvarssystem. For ca. 1-2 mia. år siden lærte bakterierne at forarbejde disse forsvarsstoffer til sig selv og deres respektive værter, så begge parter fik fordel af det. Det er meningen med den samleven (symbiose), der eksisterer mellem os og vores tarmflora. Tarmbakterierne optager planteøstrogener som lignaner og isoflavonoider fra næringen, anvender dem til deres egne behov, modificerer dem og afgiver dem til kroppen som signalstoffer.
Lignaner og isoflavonoider ligner i deres grundstruktur steroidhormoner. Derfor er det nærliggende at antage, at de har indflydelse på hormonstrukturen. Planteøstrogenerne, der omsættes i stofskiftet af tarmbakterierne, hæmmer talrige enzymer i steroidstofskiftet og formindsker på denne måde mængden af østradiol i blodet og dannelsen af toksiske galdesyrer i tarmen. Dermed bremser de fremkomsten af hormonafhængigt voksende tumorer i bryst, endometrie og prostata og – på grund af reduktionen af galdesyrer – sandsynligvis også i tarmen.
Indtager man antibiotika, dræber disse stoffer de beta-glucosidase-producerende tarmbakterier, som frisætter planteøstrogener og flavonoider fra deres glycosid-bindinger og muliggør omdannelsen til kræftbeskyttende stoffer. Mennesker og dyr synes derudover også at være henvist til disse stoffer til beskyttelse mod infektions- og koronare hjertesygdomme – i det mindste drager de fordel af dem.
Den basale forsyning med planteøstrogener dækkes – afhængigt af kulturkreds – af soja eller fuldkornsprodukter, hvortil kommer bær, frø og grønsager eller kosttilskud med sojaisoflavoner.
Læs også
Tarmfloraen – hvorfor er den så vigtig?
Gi’ tarmfloraen Brottrunk – det har den rigti’ godt af!
Knust hørfrø og plantelignaner
Planteøstrogener: Naturlig kræftforebyggelse
Isoflavoner giver sunde kolesterolværdier
Kilde
Adlercreutz H. Evolution, nutrition, intestinal microflora and prevention of cancer: a hypothesis. Proceedings of the Society for Experimental Biology and Medicine 1998/217/s. 241-246.