Et forsøg afslører, at behandling med fosfatidylcholin kan hjælpe patienter med blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) til at mindske deres afhængighed af behandling med steroid-præparater. Konventionel behandling med immunforsvarsundertrykkende præparater anbefales generelt til denne sygdom, men når de ikke virker, findes der ikke nogen passende behandling ud over lang tids indtagelse af steroid-præparater.
Man mener, at utilstrækkelige mængder af fosfatidylcholin i tyktarmens slimhinde er en af risikofaktorerne for udvikling af blødende tyktarmsbetændelse, og de tyske forskere gav derfor i dette forsøg 500 mg lecithin-pulver (svarer til ca. 1 tsk 4 gange dagligt) eller placebo til 60 patienter, som gennem længere tid havde været i behandling med steroider, og for hvem de immunundertrykkende præparater ikke havde haft nogen indvirkning.
Op mod 50% af fosfatidylcholin-gruppen var i stand til at nedtrappe behandlingen med steroider, og man kunne påvise forbedret klinisk aktivitet. Til sammenligning opnåede kun 10 % i placebo-gruppen denne virkning. Desuden kunne 80 % af tilskudsgruppen helt afbryde behandlingen med steroider – uden at sygdommen blev forværret.
Kilde
Stremmel W, Ehehalt R, Autschbach F, Karner M. Phosphatidylcholine for steroid-refractory chronic ulcerative colitis: a randomized trial. Ann Intern Med, 6. november 2007;147(9):603-10.
