Kosttilskud

Policosanol – godt for kolesterolspejlet og mange andre ting

Policosanol er en blanding af naturlige plantestoffer, som findes i voks fra sukkerrør (Saccharum officinarum). En lang række kliniske forsøg på mennesker har vist, at policosanol er en effektiv og sikker måde at sænke LDL-kolesteroltallet på – og samtidig øge blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol.

Og det bedste af det hele er, at policosanol har denne virkning uden samtidig at have de bivirkninger, man finder ved syntetisk medicin. I modsætning til statinpræparater påvirker policosanol nemlig ikke kroppens produktion af coenzym Q10.

Fremmer et sundt kolesterolspejl

179 patienter i alderen 60-78 år med forhøjet kolesterolspejl og en øget risiko for hjertesygdom deltog i et 30 uger langt forsøg. Når patienterne blev behandlet med 5 mg policosanol om dagen i 12 uger, faldt deres LDL-kolesteroltal med 17 % og det samlede kolesteroltal med 13 %. Blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol steg 14 %. Ved en forøgelse af policosanol-indtaget til 10 mg pr. dag kunne man iagttage endnu mere imponerende resultater: LDL-tallet faldt med 24 %, det samlede kolesteroltal faldt med 16 %, og HDL steg med hele 29 %.

En række forsøg har påvist, at policosanol virker lige så godt som – og ofte langt bedre end – de gængse kolesterolsænkende midler. Ved en direkte sammenligning mellem policosanol og statin-præparatet Pravastatin i et 8 uger langt forsøg med 68 voksne viste policosanol sig at være klart overlegen. 10 mg policosanol reducerede det samlede kolesteroltal med 14 % og LDL-kolesteroltallet med 19 %. HDL-tallet steg med 18 %, og triglyceridindholdet faldt med 14 %. Policosanol var desuden i stand til at sænke blodtrykket en smule.

Pravastatin reducerede også det samlede kolesteroltal, men i mindre omfang (12 %). Reduktionen i LDL-mængden lå også lavere med Pravastatin (16 %). Og vigtigst af alt: Pravastatin var ikke i stand til at påvirke de to væsentligste risikofaktorer for hjertesygdom i positiv retning, nemlig HDL- og triglyceridindholdet i blodet.

Hæmmer blodpladernes sammenklumpningsevne

Uønskede blodsammenklumpninger kan føre til hjerteanfald, hjerneblødning eller livstruende blodpropper. Derfor er der mange fordele ved at holde blodet “tyndt” (dvs. reducere dets tendens til sammenklumpning). En af de måder, man kan holde blodet tyndere på, er at hæmme blodpladernes naturlige tendens til at klumpe sig sammen. Policosanol har vist sig at kunne hæmme denne naturlige sammenklumpningsevne – og dermed fortynde blodet uden at øge blødningstiden.

Forbedrer udholdenheden ved hjertesygdom og ‘vindueskiggersyndrom’

Policosanol forbedrer udholdenheden ved træning for patienter, der lider af sygdomme i hjertets kranspulsårer. I en dosis på 20 mg indtaget over en periode på 2 år blev gangafstanden forøget, og de symptomer, der opstår ved dårligt blodomløb, blev forbedrede. Desuden var policosanol i stand til at øge indeks for ankel-/arm-indekset for blodtryk hos patienter, der lider af claudicatio intermittens (‘vindueskiggersyndrom’).

Sådan anvender man policosanol

Forskning tyder på, at den optimale dosis policosanol ligger fra 10-20 mg pr. dag. For at opnå den største virkning bør man holde sig til policosanol udvundet af sukkerrørsvoks. Denne form for policosanol er påvist sikker og effektiv til behandling af mennesker. Policosanol fra bivoks eller andre kilder er formentlig ikke så effektiv.

Forskningsresultater viser, at policosanol er meget sikker og kan tåles af stort set alle – selv ved indtagelse gennem perioder på flere år. Toksikologiske tests på rotter med anvendelse af 1.724 gange den dosis, man anbefaler til mennesker, viste ingen form for skadegørende virkning. Det skal bemærkes, at policosanol ikke indeholder noget af det sukker, der findes i sukkerrør, og er sikkert og har en sundhedsfremmende virkning på diabetikere.

Læs også
Policosanol Complex – et alternativ til statiner
Statiner påvirker leveren negativt
Q10 kan modgå bivirkninger af statinpræparater
Policosanol Complex kan sænke kolesteroltallet
Vindueskiggersyndromet
Loppefrøskaller – en sensationel kolesterolsænker
Stress giver højere kolesteroltal

Kilde
Robert Crayhon, MS, Total Health