Rød elm er et stort løvfældende træ, der bliver brugt som et effektivt middel mod fordøjelsesproblemer og irriterede slimhinder i bryst, urinrør, mavesæk og tarm. Træet vokser i USA og Canada og har været brugt af indianerne både som et medikament og et næringsmiddel. Inderbarken indeholder slimstoffer, primært langkædede kulhydrater (polysakkarider), der bliver til en glat og fedtet substans, når de kommer i forbindelse med vand. Det er disse slimstoffer, der bringer øjeblikkelig lindring ved for sur mave, diarré og gastro-enteritis (“maveinfluenza”). Den er velegnet til at fjerne slim fra organismen og kan sættes ind ved infektioner og febersygdomme. Endvidere kan den bruges mod indvoldsorm.
Planten hjælper desuden ved kolik, tarmbetændelse, forstoppelse, hæmorider, mellemgulvsbrok, sår på tolvfingertarmen og irritabel tyktarm. Endvidere bruges den ved lidelser i luftvejene (hoste, bronkitis, tørhed i lungerne, lungebetændelse) og ved betændelse i slimhinderne i urinvejene. Når planten kommer i direkte kontakt med betændte overflader, lindrer den irritationen og lægger et lag over det irriterede, beskytter mod beskadigelse og udtrækker giftstoffer.
Hvordan bruger jeg rød elm?
I perioder med sult har indianerne og nybyggere lavet en slags grød af rød elmebark for at overleve. Den bruges endnu i dag som en fremragende føde for svækkede patienter i rekonvalescens og som næring til småbørn. I folkemedicinen bruges rød elm ved betændte neglerødder og bulne fingre.
Du kan også åbne kapslen og røre indholdet ud i lidt vand til udvortes brug mod bylder, sår, brandsår, forkølelsessår og eksem.
Elmebarken virker antiseptisk, lindrende, blødgørende, sveddrivende, slimløsende, sårhelende, forebyggende og afførende. Der er ikke konstateret negative bivirkninger ved anvendelsen af inderbarken af rød elm.
Læs også
Loppefrø – fibre til din fordøjelse og meget andet
Fordøjelsesbesvær? Prøv med artiskok
Sennes til din fordøjelse
Sennep gi’r bedre fordøjelse
Lakrids styrker fordøjelsen og reducerer kropsfedt
Naturterapi: Boost dit helbred med kræfter fra naturen
Forbrugererfaring: Loppefrøskaller hjalp på min ‘træge’ tarm
Kilder
British Herbal Compendium, Vol. 1, 1992.
Duke JA: Handbook of Medical Herbs, 1985.
Evans WC: Trease and Evans Pharmacognosy, 1989.