Kronisk tarmbetændelse er en meget tabubelagt sygdom, og årsagen kan være svær at finde. Man lider oftest i stilhed. Alene i Tyskland er der ca. 300.000 patienter. Sygdommen opstår uden forvarsel, oftest mellem det 20. og det 30. år, og den forsvinder ikke igen. Kronisk tarmbetændelse hører til de “mest belastende sygdomme overhovedet og er samtidig en af de sværeste at gøre noget ved,” siger professor ved Kieler Universitätsklinik Stefan Schreiber i anledning af en fagkongres i Leipzig, hvor der blev fremlagt nye forskningsresultater vedr. årsager til og behandling af sygdommen.
Det er endnu uklart, præcis hvad det er, der udløser de betændelsesagtige forandringer i den følsomme tarmslimhinde – forandringer, der fører til kraftig diarré og krampelignende mavesmerter. Og når man ikke kender årsagen, er det svært at udvikle medicin, der virker. Lægerne har store forhåbninger til génforskningen, for kronisk tarmbetændelse er arveligt. Har man søskende, der lider af kronisk tarmbetændelse, har man en op til 50 % højere risiko for selv at blive syg.
Typer af tarmbetændelse
Man skelner mellem to former for tarmbetændelse:
- Colitis ulcerosa, som kun rammer tyktarmen.
- Crohns Sygdom, som kan ramme alle dele af fordøjelseskanalen fra munden til tarmåbningen.
Begge har mange symptomer, som i mange tilfælde overlapper hinanden, så det er ofte svært at stille en nøjagtig diagnose. Sygdommen udvikler sig i ryk; i mange tilfælde forplanter betændelsen sig til led, hud eller øjne og fører også der til svære følgeskader.
Genernes betydning
Indtil nu har man identificeret tre gener for kronisk tarmbetændelse, hvoraf professor Schreibers forskerhold står for de to. DLG5-genet bærer byggestenene til et proteinstof, som understøtter cellerne i tarmslimhinden og dermed danner en beskyttende barriere mod sygdomsfremkaldende stoffer, som er fremmede for kroppen. Fejl i genernes byggeplan forhindrer formodentlig, at det beskyttende celleskelet i tarmen bliver tilpas tykt. Forstyrrelser i barrierefunktion gør det lettere for sygdomsfremkaldende stoffer at trænge ind. Også genet CARD15 bærer informationer til dannelse af et protein, som spiller en vigtig rolle i forsvaret mod bakterier i tarmen. Det tredje gen, OCTN1/2, blev identificeret af et canadisk forskerteam i foråret 2004. Hos mange patienter med fejlagtige DLG5-“byggeplaner” fandt man også CARD15-ændringer. Derfor formoder lægerne, at flere arvelige risikofaktorer spiller sammen. Professor Schreiber regner med, at man inden for de næste fem år finder frem til 30-50 andre gener, der måske spiller en rolle.
Miljømæssige faktorer
Også miljømæssige faktorer spiller tilsyneladende en vigtig rolle. Den moderne hygiejne forhindrer muligvis, at immunforsvaret kan forholde sig til de forskellige parasitter og bakterier i tilstrækkelig grad – og dermed irriteres af harmløse stoffer og irritanter. “Kroniske betændelsessygdomme i tarmene optræder kun sjældent i udviklingslandene. Jo højere social og økonomisk status man har, jo hyppigere er sygdommen,” bekræfter privatdocent dr. Jörg Hoffmann fra Charité. Statistikkerne viser, at i husholdninger med rindende varmt vand optræder kronisk tarmbetændelse fem gange så hyppigt som i husholdninger uden. Og i storfamilier – uanset social status – har det sidstfødte barn de bedste chancer for at blive forskånet for tarmsygdommen, fordi dette barn fra første færd må leve med smittekim fra sine søskende.
Forandrede livsomstændigheder og kostvaner samt mental belastning er også under mistanke. Desuden mener man, at en slægtning af tuberkulose-bakterien, mycobakterium avium paratuberculosis, kan være årsag til tarmlidelsen. Dens arvemasse findes hos de fleste Crohn-patienter, men ikke i blodprøver fra raske mennesker.
Behandling
Sandsynligvis er der tale om en kombination af arvelige faktorer og miljømæssig påvirkning. Immunforsvaret overreagerer på harmløse bakterier, og resultatet er kroniske betændelsestilstande, som efterlader ar på tarmvæggen, som igen fører til forsnævring og yderligere betændelsestilstande. Et ulige forhold mellem betændelsesfremkaldende og betændelseshæmmende signalstoffer synes at spille en afgørende rolle for betændelsens forløb. Men det er stadig uklart, hvilke signalstoffer der er afgørende for de forskellige tarmlidelser. “Derfor er medicinsk behandling lige utilfredsstillende for læge og patient,” siger professor Schreiber. Således kan man med det aktive stof Infliximab, som retter sig mod signalstoffet TNF alpha, kun få symptomerne til at forsvinde fuldstændigt hos en 1/3 af patienterne – hos en anden 1/3 er stoffet fuldstændigt virkningsløst. Til standardbehandlingen hører også cortison-præparater, som giver lindring ved akutte angreb, samt medikamenter, der undertrykker immunforsvaret. Begge grupper af stoffer virker sjældent i længere tid ad gangen og har desuden betydelige bivirkninger.
Kompetenznetz CED og Nationale Genomforschungsnetz (NGFN) jagter årsager og udløsende faktorer. Tyske videnskabsmænd ligger forrest i feltet på dette fagområde. I fokus er forskning i sammenhængen med andre kroniske betændelsessygdomme som neurodermitis og astma. Forandringer i CARD15-genet forhøjer ikke blot risikoen for tarmlidelser, men i høj grad også for astma. Patienter med kronisk tarmbetændelse dør oftere end gennemsnittet af kroniske luftvejssygdomme. Schreiber siger: “Kronisk tarmbetændelse er ikke en isoleret sygdom, men derimod et udtryk for en forstyrret barriere i kroppen.”
Læs også
Tarmsygdomme i voldsom vækst
Colitis ulcerosa – hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?
Olivenolie beskytter måske mod colitis ulcerosa
Hvad er Crohns sygdom?
Crohn-patienter kan undgå sygdomsforværring
Kanne Brottrunk for en sund tarm
Loppefrøskaller er guf for din fordøjelse
Tarmbetændelse: Risikoen øges af smertestillende medicin