Mave Personlig pleje og wellness

Kristpalmeolie – et virksomt naturmiddel fra Østen

Kristpalmeolie er et virksomt naturmiddelSkal du have et naturmiddel, der virker mod en række forskellige problemer, så tag et kig på kristpalmeolie.

Kristpalmen (Ricinus communis) – også kendt som castor- eller olieplante – er en busk med store, håndlappede blade. Af frøene udvindes der en tyktflydende, klar, svag gullig eller næsten farveløs olie. Ricin er et giftigt protein, der findes i kristpalme. I Natur-Drogeriets Kristpalmeolie er ricinet fjernet.

Generel anvendelse

Kristpalmeolie bruges som et mildt, pålideligt, rent mekanisk virkende afførende naturmiddel, men er også anvendt til fordøjelsesforstyrrelser, hvor diarré er hovedsymptomet, idet den i små doser har en beroligende virkning på tarmkanalen. Ricinusolie påvirker både tynd- og tyktarmens peristaltik. Derfor indtræder effekten allerede efter 2-6 timer. Ricinusoliens ubehagelige smag kan dækkes med surt smagende stoffer, fx citronsaft. Langvarig brug af ricinusolie frarådes på grund af præparatets kraftige effekt.

Det er også kendt som et godt middel mod hård hud på fødderne. I Nepal bruges et omslag mod betændte sår og feber. I Ghana bruges planten mod astma og mavekræft, og et insektmiddel udvindes af bladene. I Kina lægges de knuste frø på energipunkterne, eller olien duppes på.

Bemærk: Den indvortes anvendelse skal begrænses til kortere tid (1-2 uger), idet man tager ½-1 tsk 1-3 gange daglig.

Pakninger

Kristpalmeolie kan anvendes både udvortes og indvortes som et udrensende og afførende middel. Af særlig interesse er de erfaringer, som er gjort med pakninger til behandling af en række forskellige lidelser.

Dr. William O. McGarey, Phoenix, Arizona, opnåede stor succes med pakninger med kristpalmeolie ved forskellige lidelser: Mavesår, blindtarmsbetændelse, tyktarmsbetændelse og galdesten. Hans mest bemærkelsesværdige tilfælde var en 80-årig kvinde, der led af forstoppelse. Der var så stor irritation i tarmen, at der var ved at gå koldbrand i den. Det var for risikabelt at operere. Som sidste udvej prøvede han med pakninger på maven, som var meget øm og udspilet. Allerede 24 timer senere havde forstoppelsen som ved et mirakel fortaget sig; efter nogle dage var maven helt flad, og ethvert spor af de tidligere symptomer var for første gang i årevis fuldstændigt forsvundet.

Hos patienter med for højt blodtryk har pakningerne i nogle tilfælde en gavnlig virkning på det autonome nervesystem. Efter behandlingerne får patienterne olivenolie til at udrense galdeblæren og stimulere udskillelsen af giftstoffer gennem leveren, nyrerne, huden og lungerne.

En anden amerikansk læge, dr. George O’Malley fra Galien, Michigan, havde erfaring med, at pakningerne med kKristpalmeolie stimulerer chyluskarrene, de fine, små lymfekar i tyndtarmen. Dr. O’Malley rapporterede om gode resultater ved kronisk galdeblærebetændelse, kroniske mavelidelser, ulcerøs tyktarmsbetændelse, ja, selv hævede fødder. Han konkluderede, at olien optages gennem huden og letter den forøgede blodtilførsel i underlivet, der var en følge af træghed i lymfecirkulationen.

Den virkning, Kristpalmeolie har på huden, er dobbelt: den virker direkte stimulerende på lymfestrømmen gennem de dybereliggende lymfekar, og samtidig virker den styrkende på visse dybtliggende organer i underlivet. På samme måde som pakninger med kristpalmeolie hjælper på øget blodtilførsel i maveregionen, viser de sig også velegnede til forskellige gevækster som modermærker, vorter og cyster, samt ved lidelser som psoriasis, podagra og nyresten. Pakningerne gør således gavn, når det drejer sig om en utilstrækkelig stærk cirkulation af lymfe, hvad der igen medfører, at giftstoffer, som stammer fra sygdommen eller findes ophobet i legemet, ikke bliver udskilt.

Hvordan gør man?

Tre lag blødt flonelsklæde gennemvædes med varm kristpalmeolie, anbringes på maven over leveren og galdeblæren, så pakningen når helt ned over tyktarm og blindtarm. En elektrisk varmepude eller en varmelampe benyttes til at holde på varmen. Pakningerne gives i tre på hinanden følgende dage hver uge, i halvanden til tre timer dagligt. Derefter ordineres olivenolie til indvortes brug i de næste tre dage. Olivenolien aktiverer produktionen af lymfe, der igen har til følge, at kredsløbsforstyrrelserne, der er almindelige ved de fleste mave- og underlivssygdomme, formindskes. Og samtidig intensiveres produktionen af lymfocytter, der er nogle af legemets forposter i kampen mod sygdomme.

Kristpalmeolie er et virksomt naturmiddel

Læs også
Kristpalmeolie – mere end et afføringsmiddel
Kristpalmeolie kan bruges til mange formål
Kristpalmeolie og kaffelavement mod fibromer
Vores fødder er hjemsted for ca. 200 forskellige slags svamp
Ligtorne – hjælp til en af hverdagens plager
Hvordan opdager man modermærkekræft?
Forbrugererfaring: Kristpalmeolie til ansigtshuden

Kilder
The Sleeping Prophet, New York
Hagers Handbuch der pharmazeutischen Praxis 1985
Jordemoderforeningen