Her får du en række tips til, hvordan du kan anvende æteriske olier som husråd – til at øge dit velbefindende!
Slap af med æterisk lavendelolie
Snesevis af forsøg har vist, at duften af lavendel mindsker stress – til dels ved at reducere mængden af cortisol i kroppen. Undgå duftlys og luftfriskere, fordi begge dele kan indeholde skadelige stoffer. Snus i stedet til en frisk lavendelkvist eller nogle få dråber æterisk olie på en vattot i 2-3 minutter.
Anvendelse: Aromaterapi, duftolie, luftfrisker i støvsuger, saunaolie og kosmetik. Må aldrig anvendes ufortyndet.
Bliv frisk med æterisk pebermynteolie
I en række igangværende forsøg har forskere ved Wheeling Jesuit University i West Virginia fundet en forbindelse mellem pebermynte og øget årvågenhed. I et af forsøgene var personer, der lugtede til pebermynte i 1-2 timer, mindre udmattede efter en simuleret køretur end kontrolgruppen, der ikke fik duftpåvirkning. Dette kan være særligt interessant for personer med fibromyalgi, der har tendens til “fibrohjerne” – problemer med koncentration og hukommelse. Inhalering af pebermynte øger aktiviteten i den del af hjernen, der får os til at falde i søvn og vækker os om morgenen. Dermed fører den øgede stimulation til større opmærksomhed og mere energi.
Desuden har forskere påvist, at personer, der indånder pebermynte-duftende luft, er mindre sultne og indtager 2.800 færre kalorier om ugen end kontrolgruppen, der ikke var i nærheden af mynte. Og når det gælder om at reducere presset på vores knagende led, tager vi imod alle de gode råd, vi kan komme i nærheden af!
Anvendelse: Aromaterapi, duftolie, kosmetik og som luftfrisker i støvsuger. Må aldrig anvendes ufortyndet.
Prøv æterisk eukalyptusolie mod pollen
Eukalyptusolie er et godt husråd mod pollenallergi – og du kan selv lave en næseolie. Kom en dråbe eukalyptusolie i 10 ml spiseolie. Dyp en vatpind i blandingen og fugt indersiden af næseborene.
Anvendelse: Aromaterapi, duftolie, som smagsgiver i fødevarer, saunaolie, kosmetik og som luftfrisker i støvsuger. Må aldrig anvendes ufortyndet.
Læs også
Æteriske olier dufter godt, føles godt og virker godt
Hvordan bruges de æteriske planteolier?
Æteriske olier – overblik over de mest anvendte olier
Lavendel – en velduftende svampedræber
Pebermynteolie – den æteriske olie over dem alle
Eukalyptusolie mod de ubehagelige pollen
Hjemmelavede desinfektionsmidler
Gravide må gerne gå i sauna
Kilde
Arthritis Today, marts/april 2013.