Astma og allergier Æteriske olier

Isopolie mod astma

Æterisk isopolie har vist sig effektiv i behandlingen af middelsvær astma. Det drejer sig om forholdsvis almindelige tilfælde, og derfor kan en sådan behandling ofte anbefales.

I en fransk undersøgelse udvalgte man 19 patienter med akutte astmaanfald. De fik ordineret æterisk isopolie 3 gange dagligt.

Den fulde virkning viser sig efter 48 timer med en klar forbedring af åndedrætsfunktionen efter den første dag. Behandlingen vurderes tilfredsstillende som grundterapi: I den omtalte undersøgelse kunne der konstateres en tydelig og regelmæssig antiastmatisk effekt hos 17 ud af de 19 patienter. Daglig brug af æterisk isopolie forhindrer i de fleste tilfælde tilbagefald. I 3 tilfælde konstaterede man fald i antallet af tilbagefald. Ingen af patienterne oplevede toksiske bivirkninger.

Æterisk isopolie er udvundet af planten Hyssopus officinalis, der fra gammel tid har været brugt som lægeplante i Sydeuropa, Vestasien og Nordafrika. Den har traditionelt været anvendt mod bronkitis, hoste, astma og kronisk luftvejskatar og anvendes desuden i folkemedicinen som svedhæmmende middel (især mod nattesved) og som maveregulerende middel (især mod tarmluft).

Læs også
Astma – meget at hente ved multitilskud af næringsstoffer
Astma – mulige årsager og hjælp til selvhjælp
Kæledyr hjælper mod astma og allergi
E-vitamin til astma- og høfeberpatienter
Æteriske olier – det gode husråd

Kilde
Phytotherapy, 1988.