Astma og allergier

Høfeber – hvad er det egentlig?

Alle kender betegnelsen høfeber, mange har oplevet høfeber – men hvad er høfeber egentlig?

Høfeber er en lidelse, der forekommer i næseslimhinden, øjnene og de øvre luftvejsorganer med deraf følgende katar og astma. Symptomerne opstår, så snart irritationen opstår – med smerter og kløe i næsen, hyppig og kraftig nysen, overvældende udskillelse af slim, katar-lignende øjenbetændelse og i nogle tilfælde smitte til hals, spiserør og bronkier med let feber. I sin astmatiske form ses samme billede som ved almindelig astma, hvor det ofte kan være svært at stille en diagnose.

Hvorfor får man høfeber?

Pollen, specielt fra græs, er hovedårsagen til høfeberanfald – navnet dækker over alle de reaktioner, der fremprovokeres af kontakt med pollen. Pollen er mikroskopiske partikler, hvis størrelse varierer med nogle hundrede mikron, afhængig af planten. De er mørkegule og indeholdt i pollensække og består af celler med to svøb, hvis indre del er skrøbelig og kan udvides, mens den ydre del er hårde­re. Indholdet er en sød væske, der består af stivelses- og nitrogene stoffer. Pollenpartiklerne har forskellige former (runde, elliptiske, trekantede, firkantede osv.). De er identiske for planter inden for samme art, og det er derfor muligt at artsbestemme en plante efter analyse af pollenpartiklerne.

Pollen kan transporteres af vind (anemofile planter) eller insekter (entomofile planter). Pollenpartikler fra entomofile planter er klistrede, så de kan hænge fast på insekternes hår. Anemofile planters pollen er derimod meget tørre og lette, så de lettere kan bæres af vinden. Desuden kan man på den ydre overflade af pollen fra forskellige planter, iagttage punkter, tuberkler, der fremmer deres transport over længere distancer ved hjælp af dyr, og som gør det muligt for dem at klæbe sig til overfladen på det støvfang, de skal spire på.

Pollens befrugtningsevner varierer og kan holde flere dage – og i nogle tilfælde meget længere. Det er en kendt sag, at arabiske folkeslag indsamler en del pollen fra daddelpalmer hvert år og gemmer det for at sikre befrugtningen, mens hanblomsten udvikles kun ét år senere. Oftest fjerner pollenpartiklerne sig og samles igen på støvfanget – hver af partiklerne udvikler en eller flere hanblomster.

Pollen fra anemofile planter er af størst interesse for allergi-lægen, fordi man i denne gruppe finder de arter, der er i stand til at fremkalde den kraftigste allergiske reaktion (græs, nælder osv.). Lad os sige, at 15 % af befolkningen lider af allergi med forbindelse til pollen. Disse allergier, som går under den generiske betegnelse høfeber, angriber overfølsomme personer om foråret – høfeberen forårsages af forskellige pollens kontakt med næseslimhinden. Mange af disse pollen tilhører græsfamilien, fx hundehvede, hundegræs, rødsvingel, gulaks og timoté. Overfølsomme personer reagerer på en priktest udført med vandopløste ekstrakter af pollen.

Hvordan virker pollen?

Næseslimhinden og luftrørets vægge er fyldt med plasmaceller og mastceller. Plasmaceller er ægformede celler, der altid findes i rigelige mængder i de kropsområder, der er følsomme over for inflammation. De deltager aktivt i beskyttelsen af kroppen ved at producere antistoffer (immunoglobuliner). Man mener, at plasmaceller er sidste trin i differentieringen af B-lymfocytter.

Mastceller er meget mobile, ellipseformede celler, der er fulde af heparin og histamin. Heparin er et natriumsalt af en kompleks organisk syre, hvis karakteristika er, at den kan hæmme blodets koagulation. Histamin er et amino-biogen, der dannes efter enzymatisk fjernelse af kulstof fra en aminosyre kaldet histidin. Det udvider kapillærerne og fremkalder allergi og anafylaktisk sensibilisering. Frigørelsen sker ikke kun ved kraftig infektion, men også efter immunforsvars- og allergiske reaktioner. Mastcellerne spiller formentlig en vigtig rolle for overfølsomheden.

Den generiske term immunglobulin er en betegnelse for de glyko-proteiner, der udgør antistofferne. De er inddelt i fem klasser: IgG, IgA, IgM, IgD, IgE.

Allergen defineres som et stof, der formentlig vil provokere en allergisk reaktion i organismen. Allergenet – i denne forbindelse det stof, der findes i pollen – sætter sig fast på overfladen af mastcellen. Hurtigt derefter sætter IgE, der dannes af plasmacellerne, sig fast på receptorerne i membranen. Den efterfølgende kontakt mellem IgE og allergener fører til omgående degranulering af mastceller og frigivelse af heparin og histamin. Disse to stoffer fremkalder derefter en kæde af biokemiske ændringer, der som bivirkning fremkalder symptomer på høfeber.

Vagtelæg – et naturligt alternativ til andre behandlingsformer

Lyofiliserede vagtelæg af arten B.Mina har vist sig at være et glimrende middel til at reducere overfølsomheden. I mange tilfælde er der tale om fuldstændig resistens over for pollen-påvirkning. Lyofiliserede æg optages perfekt og virker optimalt, selv hos personer, der har oplevet en vis forbedring ved indtagelse af almindelige, rå æg.

Amizan er et effektivt middel mod høfeberVagtelæg er rige på metaller, alle essentielle aminosyrer og peptider og har en meget positiv indvirkning på stofskiftet ved at forbedre det generelle helbred og afhjælpe manglen på de omtalte aminosyrer. Og da vagtelæg er en albuminkilde af animalsk oprindelse, har de en opkvikkende virkning på voksne og ældre.

Ud over risikoen for reaktioner hos personer, der er overfølsomme over for æg, er der ingen bivirkninger og derfor ingen kontraindikationer. Metoden er derfor velegnet pollen-allergikere – og specielt dem, der ønsker at spise naturlige produkter.

I Danmark sælges vagtelæg fra B.Mina-arten af Natur-Drogeriet A/S og forhandles hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
Allergi – en negativ reaktion på et ellers harmløst stof
De fire typer af allergiske reaktioner
Konserveringsmidler og tilsætningsstoffer kan give raske høfeber
Amizan – vagtelæg gør underværker for allergikere
E-vitamin til astma- og høfeberpatienter
Nigellafrøolie giver naturlig hjælp til allergikere
Forbrugererfaring: Rødvin mod kløe i ørerne