Astma og allergier Naturmidler

Vagtelæg er en gave til alle med allergi

Vagtelæg mod allergi? Arrrh, det lyder lidt for mærkeligt, men læs bare her – den er god nok!

Hvad kan man gøre ved allergi?

Det skønnes, at 20 % af befolkningen lider af forskellige allergier, hvis primære ydre tegn er nældefeber, eksem, astma, høfeber, rhinitis og bihulebetændelse. Et barn med én forælder, der lider af allergi, har 40 % risiko for også at blive allergisk, mens risikoen stiger til 60 %, hvis begge forældre er allergikere.

Hvis man kender det allergen, der udløser symptomerne, kan man tage forskellige forholdsregler:

  • Fjern allergenet, fx ved allergi over for dun i sengetøj eller hår fra kæledyr.
  • Hvis allergenet er umuligt at fjerne, fx husstøv, er det nødvendigt med desensibilisering, der består af gentagne indsprøjtninger med det, patienten er allergisk overfor (påvist ved forudgående priktests i huden). Desensibilisering giver fantastiske resultater, men er en temmelig krævende proces, fordi det forudsætter adskillige indsprøjtninger.

Der findes tre typer af brugbare medikamenter:

  • Antihistaminer, der modvirker histamins virkning på udvalgte organer (slimhinden i næsen, bronkierne). De er ikke særligt effektive og virker som regel søvndyssende.
  • Midler, der hæmmer ødelæggelse (degranulering) af mastceller efter antigen-/antistofkonflikten. De kan forebygge kriser – men kun så længe midlet indtages.
  • Cortison og cortikoider, som virker glimrende, men har adskillige bivirkninger.

Vagtelæg – en fjerde mulighed?

Vagtelæg til behandling af allergi har været kendt i Kina i årtusinder. Rå vagtelæg anses for at være en fantastisk basisbehandling af allergi. “Men man skal overholde meget strenge regler for dosering og ordinering, og det er vigtigt at fokusere på kliniske, biologiske, medicinske og hygiejniske problemer – samt æggenes oprindelse”, siger dr. Truffier, der har (gen)opdaget dette kinesiske urpræparat. “Det er derfor udelukket, at patienten kan behandle sig selv med en hvilken som helst type æg. Men under medicinsk kontrol kan allergikeren håbe på at kunne opholde sig i det fjendtlige miljø uden at blive forstyrret af det”.

Dr. Jacques Benveniste, forsker ved Institut National de la Santé et de la Recherche Medicale (INSERM) og velanskrevet i videnskabelige og medicinske kredse, har analyseret dr. Truffiers kliniske resultater med sin egen test til påvisning af allergier. Denne degranuleringstest, der også kendes under betegnelsen Benveniste-metoden, var negativ hos 29 ud af 30 patienter efter behandling med vagtelæg – dette må siges at være et godt bevis på behandlingens virkning på patienterne.

Historien bag

Det var to fjerkræavlere, der overbeviste dr. Truffier om, at han skulle bruge vagtelæg til behandling af allergi. I 1963 måtte en restaurantejer opgive sit arbejde på grund af sin kones næsten permanente astma, der var opstået 10 år forinden i forbindelse med graviditet. Efter lægens råd flyttede familien på landet for at opdrætte fasaner og agerhøns. Hans kone fik det værre (prøver viste en tydelig allergi over for fjer, støv og hundehår). Året efter skiftede han af økonomiske grund til opdræt af vagtler. Og så forsvandt konens astma gradvis.

En anden landmand forsøgte at finde et svar ved at introducere vagtelæg i sit miljø i form af ni dage lange kure – uden at bekymre sig om kvaliteten, vigtigheden eller varig­heden af behandlingen mod astma. Igen var successen overvældende.

I 1968 blev disse to forsøg præsenteret for dr. Truffier. Af etiske hensyn startede han sine forsøg med udgangspunkt i disse to tilfælde, som modstod enhver form for dybdebehandling. I 1969 behandlede han den første pollenallergi (høfeber) og udvidede derefter forsøgene til rhinitis, øjenbetændelse af allergisk oprindelse, krampehoste og visse hudsygdomme (eksem, psoriasis), sår i mave og tolvfingertarm samt allergiske reaktioner i hovedbunden og pletskaldethed. Siden da er en række positive kliniske resultater blevet bekræftet af adskillige allergilæger og børnelæger.

Hvem kan få en virkning af vagtelæg?

Det ser ud til, at vagtelæg har større virkning på umiddelbar overfølsomhed svarende til en immunologisk reaktion på type I end på immunologiske reaktioner type II, III og IV. Sygdomme med type I-reaktion er

  • allergisk astma
  • ikke-sæsonafhængig allergisk rhinitis
  • strubebetændelse
  • høfeber
  • akut nældefeber
  • visse fordøjelsesmæssige problemer ledsaget af Quinckes ødem og opkast
  • anafylaktisk chok som følge af penicillin og insektstik (fx hveps). I sidstnævnte tilfælde er der ikke gennemført forsøg med brug af vagtelæg.

Hvad sker der i kroppen ved allergiske reaktioner?

Alle reaktioner – uanset type – forårsages af et stof uden for organismen kaldet et allergen. Ved høfeber er dette allergen pollen, men det mest almindelige allergen er husstøv. Allergenerne er en del af det, der kaldes antigener, dvs. stoffer, der stimulerer en immunologisk reaktion. Dermed er antigenet en aggressor, der altid fremkalder samme ikke-specifikke forsvarsreaktion, når den trænger ind i organisme, nemlig fagocytose, som involverer to varianter af hvide blodlegemer, leukocytter og makrofager. Denne reaktion er dog ofte ikke nok til at neutralisere aggressoren, og der skal derfor langt mere komplekse forsvarsmekanismer til. Disse mekanismer, der er præcist tilpasset det udefrakommende stof, giver en velgørende reaktion, der beskytter organismen mod yderligere ‘angreb’ – en såkaldt immunologisk reaktion. Men denne reaktion kan skyde over målet og have skadelige konsekvenser – det er det, der kaldes en allergisk reaktion.

Allergi af type I

Ved allergier af type I involverer reaktionen to typer hvide blodlegemer, lymfocytter og blodets basofiler (samt deres ækvivalenter i vævene, mastcellerne). Lymfocytter, der udgør 15-25 % af de hvide blodlegemer, ligner hinanden morfologisk, men er heterogene i deres oprindelse og funktion – man skelner mellem T-lymfocytter (80 %) og B-lymfocytter (20 %). T-lymfocytterne dannes i knoglemarven og passerer derefter igennem thymus, hvor de påvirkes af thymus-hormon og påvirker B-lymfocytterne.

B-lymfocytter dannes også i knoglemarven, men i modsætning til T-lymfocytterne passerer de ikke gennem thymus. De producerer immunoglobulin og antistoffer, og normalt er deres opgave at ødelægge antigenerne. Men i tilfælde af allergier af type I samarbejder de derimod med antigenerne, så der opstår en allergisk reaktion.

Immunoglobuliner

En særlig klasse af immunoglobuliner (IgE) menes at være årsagen til den allergiske reaktion. IgE findes i minimale mængder i raske menneskers blod og 3-10 gange så store mængder hos allergiske patienter af type I. Som alle immunoglobuliner er IgE proteiner, hvis molekylære struktur udgøres af fire kæder, der hver især indeholder sekvenser af aminosyrer. Hos allergiske type I-patienter producerer organismens møde med et allergen store mængder IgE, som specifikt vender sig mod aggressoren. I modsætning til de øvrige immunoglobuliner er IgE i stand til at hæfte sig på velafgrænsede punkter på udvalgte celleoverflader: Basofiler i blodet og mastceller i vævet. Basofilerne menes at have 40.000-100.000 receptorer for IgE-molekyler, mens mastcellerne menes at have l mio. Endelig har basofiler og mastceller en udbredt karakteristisk granulering i deres cytoplasma.

Elektronisk mikroskopi har vist, at IgE-molekylet har en Y-struktur, der ligner en gaffel. Håndtaget hæfter sig på overfladereceptorerne på basofiler og mastceller, mens ‘tænderne’ genkender allergenet og forbinder sig til det. Man ved ikke helt hvorfor, men dette udløser enzymatiske reaktioner, der giver anledning til degranulering af basofiler og mastceller og dermed frigivelse af stærke mediatorer, der provokerer allergiske reaktioner af type I.

IgE’s interaktion med antigenet udløser degranulering af basofiler og mastceller, og dr. Benveniste brugte denne iagttagelse til at udarbejde en allergi-test, der i princippet går ud på i en blodprøve at observere reaktionen i basofilerne efter kontakt med et allergen. Takket være specifik farvning tager ingen andre cellulære elementer end basofilernes partikler farve, fordi de er degranulerede – og dét er ‘beviset’ på en allergi. Hvis basofilerne forbliver ufarvede, er personen ikke allergisk over for det testede antigen.

Hvad kan vagtelæggene?

Efter behandling med vagtelæg reagerede mange patienter negativt ved Benveniste-testen efter at have reageret positivt over for samme antigen 1-2 måneder tidligere. Med andre ord forhindrer vagtelæg – eller måske snarere deres primære indholdsstoffer – produktionen af IgE og dermed degranuleringen af basofiler. Der er to hypoteser, som kan forklare ‘normaliseringen’ af IgE-produktionen efter behandling med vagtelæg:

  • Vagtelæggene har en direkte indvirkning på B-lymfocytterne ved at bremse deres produktion af IgE
  • Vagtelæggene stimulerer de undertrykkende T-lymfocytter, der som ‘bivirkning’ vil bremse B-lymfocytternes IgE-produktion.

Med andre ord vil man i begge tilfælde komme til samme resultat. Dr. Truffier har fået forskellige resultater på arter inden for samme besætning. I 10 år anvendte han arten B. Mina (Gallinaceae), som giver de bedste resultater. Han advarer patienter, der gerne vil behandle sig selv, at der som ved alle behandlingsformer er risici forbundet med behandlingen (nogle kan hindres med en simpel reagensglastest, dvs. en almindelig blodprøve). Det gælder særligt sekundære virkninger – et pludseligt genopstået problem, som kun kan afhjælpes med klassisk symptombehandling. Og endelig er der risiko for forurening ved brug af rå æg.

Resultater

Lyofiliserede vagtelæg fra arten B.Mina har i mange tilfælde givet fuldstændig resistens over for pollen-påvirkning. Lyofiliserede æg optages perfekt og virker optimalt. Æggene er rige på metaller, alle essentielle aminosyrer og peptider og har en meget positiv indvirkning på stofskiftet ved at forbedre det generelle helbred og afhjælpe manglen på de omtalte aminosyrer. Og da vagtelæg er en albuminkilde af animalsk oprindelse, har de en opkvikkende virkning på voksne og ældre.

Ud over risikoen for reaktioner hos personer, der er overfølsomme over for æg, er der ingen bivirkninger og derfor ingen kontraindikationer. Metoden er derfor velegnet pollen-allergikere – og specielt dem, der ønsker at spise naturlige produkter.

Der er stort set ikke meldt om bivirkninger bortset fra enkelte tilfælde af mavesmerter i løbet af de første par dage. Den fremragende tolerance og de deraf følgende symptomatiske og hæmatologiske resultater bekræfter den behandlingsmæssige værdi af vagtelæg til alle IgE-relaterede sygdomme.

Læs også
Høfeber – hvad er det egentlig?
Allergi dækker ofte over en ødelagt tarmflora
Hver fjerde rammes af allergi
Allergi og sport
Antibiotika kan give nældefeber – også gennem kys
Pollen kan være med til at lindre allergi
MSM, allergi og astma