Gigt og andre sygdomme i bevægeapparatet Naturmidler

Ægte Tropepalmeolie hjalp mod gigtsmerter

Hen på efteråret 1975 læste jeg i et helseblad, at en læge havde brugt Ægte Tropepalmeolie til en patient, da anden olie ikke kunne skaffes. Patienten sad i rulle­stol, men efter de gode virkninger, olien gjorde, begyndte lægen systema­tisk at behandle patienten med Ægte Tropepalmeolie tre gange dagligt. Først havde læ­gen brugt olien til indvendig be­handling; jeg tror, det var i stedet for kristpalmeolie (amerikansk olie), derefter smurte han Ægte Tropepalmeolie tre gange dagligt på de syge steder. Efter fem ugers behandling blev pa­tienten fri for sin rullestol.

Her var noget godt at hente, tænkte jeg, og så gik jeg hen og købte Ægte Tropepalmeolie. Jeg kunne nemlig ikke sove for smerter i den ene pegefinger, og efterhånden var der kommet en hård knude på det yderste led. “Typisk leddegigt“, sagde lægen. Jeg kunne få alt det smertestillende, jeg ville have, men det har jeg så vidt mu­ligt prøvet at undgå. Dog har jeg alli­gevel brugt en hel masse medicin for at kunne klare mig, for jeg har haft gigt i mange år, men mine erfaringer er, at jeg blev altid syg andre steder, når jeg tog de forskellige smertestillen­de tabletter og de forskellige gigttab­letter og kapsler. Det gik altid så hårdt ud over maven i lange tider, jeg kaste­de op mm. Faktisk følte jeg mig me­get mere syg alle andre steder i krop­pen, efter at jeg havde brugt de for­skellige mediciner, så nu tænkte jeg, at jeg hellere måtte passe på.

Jeg tog et vinglas og hældte Ægte Tropepalmeolie i det, og så satte jeg mig godt til ret­te i en stol med vinglasset i den ene hånd. Pegefingeren blev holdt nede i 15 minutter, og det fortsatte jeg med hver eftermiddag i lang tid.

Allerede efter otte dage kunne jeg sove om natten, men jeg kunne dog mærke smerter i fingeren nogle gange, når jeg vågnede. Men jeg blev ved med behandlin­gen, og efter ca. 3 uger var smerterne så at sige helt væk, dog var koldt vand ikke godt for fingeren. Jeg lod glasset blive stående på køk­kenbordet i godt fire måneder og fyldte olie på efter behov. Efterhån­den blev smerterne helt væk, men jeg fortsatte dog alligevel, og da endnu fi­re måneder var gået, viste det sig, at knuden var blevet mindre, så jeg fortsatte et stykke tid endnu, dog ikke hver dag. Efter godt seks måneder var knuden væk, og jeg havde kun givet den Ægte Tropepalmeolie en gang om dagen, så måske var den blevet endnu hurtigere væk, hvis jeg havde givet pegefingeren sam­me omgang tre gange daglig.

Godt to år senere blev jeg meget syg i begge hænderne, dog ikke i den be­handlede pegefinger. Det var ledde­gigt, sagde lægen og tilbød mig gigt­medicin, men jeg afslog det og tog hjem i dybe tanker over, hvad jeg skulle gøre. Jeg købte mig så en oval stegeso af ildfast ler, godt glaseret både ind- og udvendig og med låg til, og to bøtter Ægte Tropepalmeolie, va­skede og tørrede stegesoen godt og hældte olie i den. Derefter tog jeg et plastikfad og stillede stegesoen i det, hentede mit minutur, min fod­skammel og min køkkenrulle og satte mig godt til rette ved køkkenbordet og med plastikfadet på skødet.

Minuturet stillede jeg på 20 minut­ter, og det varede ikke længe, før olien var helt tynd, for jeg æltede den hele tiden med mine hænder. “Man må ik­ke varme den op, for så mister den mange af de gode stoffer, den ellers er i besiddelse af.” Det har jeg læst et el­ler andet sted, men jeg kan bare ikke huske hvor. Og tænk, efter fire dage kunne jeg sove om natten for smerter, men jeg blev ved med denne behandling en gang om dagen i en uge. Jeg sørgede altid for at være færdig så at sige med at komme i vand med hænderne, før jeg satte mig til dette bad med Ægte Tropepalmeolie, og efter de 20 minutters tid skyllede jeg først hænderne i koldt vand, derefter vaskede jeg dem i lun­kent vand med sæbe.

Gigten i hænderne kan komme igen ved kulde, men jeg har stadigvæk ste­gesoen stående i køkkenet, og jeg har flere gange erfaret, at smerterne går væk efter kun to dages behandling med Ægte Tropepalmeolie, altså kan 40 minut­ters vask og hvile i olien fjerne smer­terne, og 20 minutter lindrer dem me­get for mit vedkommende.

Læs også
Ægte Tropepalmeolie – økologisk, naturligvis
Hvordan bruges de æteriske planteolier?
Massage med de rigtige olier er ren velvære
Massage til lindring og velvære
Masker og cremer til ansigt og krop

Kilde
Anna Højsted i NY TID OG VI 1979.