Undersøgelse af gigtpatienters kendskab til deres medicin
25 % er tilbageholdende med at tage deres gigtmedicin på grund af frygten for bivirkninger, og 50 % ved ikke, at samtidig brug af visse typer smertestillende medicin forøger bivirkningerne. Det er det bemærkelsesværdige resultat af Gigtforeningens undersøgelse af patienternes viden om bivirkningerne ved gigtmedicin.
Undersøgelsen viser, at en stor del af patienterne ikke kender til de faktorer, der kan medvirke til øget risiko for bivirkninger ved brug af NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler). Det drejer sig om fx Ipren, Ibumetin og Voltaren. Eksempelvis svarer en tredjedel enten forkert eller ”ved ikke” på spørgsmålet om risikoen øges, jo længere man tager NSAID.
Mest alarmerende er det dog, at over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen ikke er klar over, at risikoen for bivirkninger ved brugen af NSAID-præparater stiger ved samtidig brug af håndkøbsmedicin som Kodimagnyl, Magnyl, Aspirin, Albyl eller Treo. Der er faktisk ikke specielt større viden om denne sammenhæng i gruppen af patienter, som tager NSAID-præparater, end i gruppen af patienter, der ikke tager NSAID-præparater. Det hører dog med, at hele 75 % siger, at den gavnlige effekt af NSAID-medicinen er vigtigere end risikoen for bivirkninger.
170 patienter deltog i undersøgelsen, der i samarbejde med Forskningscenter Risø blev gennemført på Reumatologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.
Gigtmidler kan give mavesår
NSAID-præparater anvendes mod gigtsygdomme. En af bivirkningerne af mavesår. Især hos ældre er der risiko for blødende mavesår, som kan være smertefuldt og i visse tilfælde livsfarligt. Et skøn er, at der hvert år dør flere end 100 patienter i NSAID-behandling som følge af blødende mavesår eller perforeret mavesæk.
Læs også
Acetylsalicylsyre sammen med NSAID øger risikoen for blodpropper i hjertet
Mulig risiko for kardiovaskulær død ved kort behandling med NSAID
Medicinbivirkninger er en hyppig dødsårsag
Professor slår alarm over ibuprofen
Gigtmedicin er med til at nedbryde ledbrusk
Fakta om gigtsygdomme
Bivirkninger – svært for lægen at følge med
Gigtmedicin kan være farlig for hjertet
Djævleklorod – i et halvt århundrede år danskernes hjælp mod gigt
Djævleklorod – et gammelkendt middel uden bivirkninger
Kilder
Farmaci 4 – 2005
Institut for Rationel Farmakoterapi og Lægemiddelkataloget 2004