Gigt og andre sygdomme i bevægeapparatet

Fibromyalgi: Motion kan lette smerterne

Du har det ad pommern til. I de sidste mange måneder har det gjort ondt over hele kroppen. I hver eneste fiber føles det, som om du har gået tre omgange i en boksering, og du kan ikke sove. Enkle ting, som du normalt har gjort uden at tænke over det, er nu næsten uoverkommelige, fordi alt gør ondt, og du bliver ualmindelig træt. Ved du hvad? Det kunne være, at du har brug for motion.

Lyder det helt hen i vejret? Læs bare videre. De symptomer, der lige blev beskrevet, kan meget vel skyldes den lidelse, der hedder fibromyalgi, og som ca. 8 millioner amerikanere lider af, ifølge eksperternes skøn. 80 % af disse 8 millioner er kvinder i alderen 18-50 år. Selvom der ikke findes nogen egentlig helbredende behandling endnu, så kan der sagtens gøres noget for at gøre smerterne til at holde ud og livet værd at leve. Motion synes at være én vej – udføres den rigtigt, så er det måske den vigtigste form for behandling ud over receptpligtig medicin.

Hvad er fibromyalgi?

Navnet fibromyalgi beskriver den måde, lidelsen manifesterer sig på. Fibro leder tanken hen på fibrøse væv, fx muskler og sener, mens myalgi indikerer udbredt smerte i musklerne. Men flere og flere undersøgelser tyder på, at centralnervesystemet, og ikke musklerne, er den egentlige skurk. “Det er en form for muskulær gigtlidelse”, siger Don L. Goldenberg, M.D., chef for gigtafdelingen ved Newton-Wellesley Hospital og professor i klinisk medicin ved Tufts University School of Medicine i Medford, Massachusetts. “Man kan få gigt (forstået som vedvarende og stikkende smerter) både i leddene (leddegigt), knoglerne (slidgigt) og i muskler og bløddele. Ved fibromyalgi ligger problemet i muskler og bløddele (ligamenter og sener).”

Ifølge forskerne sker der det, at hos personer med fibromyalgi forstærkes ganske almindelige smerter. “Det fungerer på samme måde, som når man skruer op for stereoanlægget,” forklarer Kim Dupree Jones, RN, Ph.D., assisterende professor ved Oregon Health Sciences University School of Nursing i Portland. “Når man lider af fibromyalgi, forstærker hjernen og rygmarven smerten. Selv let berøring er smertefuld, og alle former for smerter vil føles mere intense”.

Motion kan bryde den onde cirkel

Det får enhver snak om fysisk aktivitet til at lyde temmelig absurd. Flere og flere videnskabelige undersøgelser tyder dog på, at fibromyalgi-patienter, der deltager i specialtilrettelagte, omhyggeligt kontrollerede motionsprogrammer kan både forbedre deres fysiske funktionsdygtighed og humør og dæmpe smerterne. I mange tilfælde bliver patienternes livskvalitet betydeligt forbedret.

“Det virker fornuftsstridigt, men motion kan være med til at bryde den onde cirkel”, bemærker Goldenberg, forfatter til Fibromyalgia (Penguin Putnam, Inc., 2002). “Smerter er årsag til muskelkramper. Kramper påvirker ilttilførslen til musklerne. En lav ilttilførsel fører til ophobning af mælkesyre i musklen – og dermed flere smerter”. Goldenberg tilføjer, at fysisk aktivitet desuden har en fysiologisk indvirkning på mange af de hormoner, der har forbindelse til centralnervesystemet, og som menes at være årsagen til fibromyalgi. “Hvis disse hormoner spiller en betydelig rolle ved fibromyalgi – og det tyder en altovervejende del af forskningsresultaterne på – så kan man godt forstå, hvorfor videnskaben fokuserer på motion som en god måde at behandle lidelsen på.”

Styrketræning kan også hjælpe

Goldenberg råder fibromyalgi-patienter til regelmæssigt at udføre kredsløbsstyrkende aktiviteter – gåture, svømning, cykling – for at øge ilttilførslen til musklerne og strække musklerne for at undgå kramper. Styrketræning er for nylig blevet tilføjet til listen.

“Jeg har anvendt styrketræningsprogrammer til ældre patienter i mange år, og det kan sagtens lade sig gøre – også med ‘skrøbelige’ personer,” bemærker Daniel S. Rooks, Ph.D., underviser ved Harvard Medical School i Cambridge og leder af Be Well! Tanger Center for Health Management ved Beth Israel Deaconess Medical Center i Brookline, Massachusetts. Når styrketræning tilføjes et behandlingsprogram, har Rooks bemærket, at “kvinder med fibromyalgi kan udføre øvelserne med tilstrækkelig intensitet til at give ekstra muskelstyrke”. Ydermere konkluderer han, at programmet havde en positiv indvirkning på andre fibromyalgisymptomer, fx smerte, træthed, søvn, stivhed, angst og depression.

Samtidig har Jones og hans kolleger udført en undersøgelse, som lagde større vægt på styrketræning frem for smidighedstræning med henblik på langsigtede forbedringer i fibromyalgisymptomerne. Her gennemførte 68 kvinder med fibromyalgi 12 ugers forsøg, hvor de to gange pr. uge dyrkede enten styrketræning eller smidighedstræning. Det viste sig, ikke overraskende, at de oplevede en “generel forbedring af sygdomsbilledet”, som var større end de forbedringer, smidighedsgruppen opnåede. Og endnu vigtigere: “Et år efter havde de kvinder, der havde prøvet smidighedstræning, smerter af samme styrke som tidligere, mens kvinderne i styrketræningsgruppen oplevede, at programmet i nogen grad havde haft en beskyttende effekt”, forklarer Jones. Hun gætter på, at hvis man går i gang med styrketræning inden kredsløbsstyrkende træning, “kan den øgede styrke i de store muskelgrupper måske bedre forberede kvinder med fibromyalgi til at gennemføre aerobe øvelser med større held.”

Og hvad er det så, det går ud på…

Før du begynder at rykke i jern, er der en ting, du må indse: Hvis du har fået stillet diagnosen fibromyalgi, skal din tilgang til både det at motionere og selve øvelserne være meget anderledes end det, flertallet foretager sig – i hvert fald til at begynde med. Her er nogle tips:

  1. Få okay fra lægen. Før du begynder på et træningsprogram, bør du snakke med din læge, fysioterapeut eller anden behandler. Han/hun kan hjælpe dig med at udforme et individuelt program, som både er sikkert og virkningsfuldt. Der findes måske ovenikøbet specielle træningshold eller individuelle behandlere for personer med fibromyalgi.
  2. Start langsomt og uden belastning. “Et træningsprogram, som er lagt for en person, der ikke lider af fibromyalgi, er i reglen for meget af det gode,” siger Rooks. “Start meget langsomt og med en belastning, der ligger langt under, hvad de fleste mener er et godt begynderniveau. Stop, når du mener, at du kunne have gjort lidt mere.”
  3. Fibromyalgi-patienter har ofte for lidt af de væksthormoner, der er nødvendige for opbygning af muskelmassen. Et resultat af det er, at den ømhed, de fleste oplever på andendagen efter træning, kan være længerevarende og langt mere smertefuld for en person med fibromyalgi. De fleste mindre muskelskader sker ved den eccentriske kontraktion (også kaldet den negative fase), når vægtstangen returneres til udgangspositionen.

Læs også
Fibromyalgi af aspartam
Kollagentilskud mod fibromyalgi og slidgigt
Fibromyalgi og magnesium
Kollagentilskud: Hvad skal jeg være opmærksom på?
Svøm dig til sundhed
Forbrugererfaring: Guarana tog mine smerter