Æteriske olier Naturmidler

Pebermynteolie kan modvirke irritabel tyktarm

Ifølge et nyt forsøg fra McMaster University i Ontario i Canada kan det bedste middel mod irritabel tyktarm være gammelkendte, billige midler som fibre, krampeløsnende midler og pebermynteolie. Forskerne hævder, at disse enkle behandlingsformer blev upopulære, da der kom nye (og dyrere) lægemidler på markedet – lægemidler, som så senere er blevet forbudt på grund af sikkerhedsrisici.

Men ifølge eksperterne bør mere traditionelle behandlingsformer være det første, man henviser til i vejledninger til behandling af irritabel tyktarm. Et vigtigt aspekt er nemlig, at der ingen alvorlige bivirkninger er ved disse behandlingsformer. I kliniske forsøg er kun opløselige fibre, fx loppefrø (psyllium) i stand til at reducere symptomerne sammenlignet med uopløselige fibre.

Pebermynteolie synes at være den mest effektive af de behandlingsformer, man har undersøgt. For nogle patienter med smerter og diarré kan de krampeløsnende midler være et godt alternativ. Patienter med forstoppelse bør forsøge sig med fibre (fx ærtefibre) eller pebermynte. Disse behandlingsformer kan være lidt mere effektive end hidtil antaget – og det er absolut et forsøg værd.

Japansk pebermynteolie kan være effektivt mod irritabel tyktarmLæs også
Japansk Pebermynteolie – en vidunderlig olie
Japansk Pebermynteolie mod hovedpine
Irritabel tyktarm: Kostens indflydelse på behandlingen
Irritabel tyktarm? Prøv hjertensfryd!
Æteriske olier dufter godt, føles godt og virker godt