Folkesundhed Urter og krydderier

Nigellafrøolie mod COVID-19?

Nigella – et urgammelt naturmiddel

Da arkæologerne i 1922 fandt den grav, der indeholdt Tutankhamons mumificerede krop, fandt de også en pakke Nigella Sativa, kaldet nigella- eller sortkommenfrø. Det kan kun tolkes som et tegn på, at de gamle egyptere anså frøene for at være så værdifulde, at en farao havde brug for dem i sit liv efter døden. Det siges også, at Dronning Nefertite, som var vidt berømt for sin skønhed, var storforbruger af nigellafrøolie.

Olieekstrakt af sortkommenfrø er blevet anvendt i århundreder ved en række tilstande, og på grund af oliens enestående egenskaber er Nigella sativa omtalt i mange af de ældste medicinske værker. Lægekunstens fader, Hippokrates, brugte det græske navn melanthion om olien, som også blev lovprist af Dioskorides, der var læge for den romerske hær, og som medtog frøene i sin lægeplanteencyklopædi – en bog, der var en højt værdsat litterær kilde i de følgende 1.500 år.

Nutidig forskning

I dag viser moderne medicinsk forskning, at nigellafrø har muligvis en langt større indflydelse på kroppen, end de gamle egyptere formentlig var klar over. Faktisk er der også udført forskning, som diskuterer anvendelsen af frøen ved COVID-19 infektion.

Forskningen har i særligt høj grad fokuseret på stoffet thymoquinone – en naturlig antioxidant, som anses at være det primære aktive indholdsstof i nigellafrøet. Og senest har adskillige forskerteams fremsat teorier om, at Nigella sativa og thymoquinone kan være af nytte i behandlingen af COVID-19. De påpeger, at ekstrakt af frøene tidligere er blevet anvendt til behandling af luftvejssygdomme. Og forsøg har desuden vist, at thymoquinone har virusbekæmpende egenskaber

Hvordan påvirker Nigella COVID-19, influenza og luftvejssygdomme?

Tyrkiske forskere fandt i 2014 frem til, at ekstrakt af Nigella sativa-frø potentielt kan mindske replikeringen af vira fra coronavirusstammen, hvis en smittet person allerede indtog ekstraktet inden smitten.

Asiatiske forskere mener, at Nigella sativa sammen med zinktilskud kan være et nyttigt supplement til behandlingen af COVID-19.

Når COVID-19 virus kommer ind i kroppens celler, kan thymoquinone muligvis standse frigørelsen af virus-RNA til cellens cytoplasma – og dermed forhindres virus i at overtage cellen.

Desuden kan et andet naturligt stof i Nigella sativa, nigellimin, fremme optagelsen af ekstra mængder zink i cellen, så mineralet kan hæmme virus.

Andre virkninger af nigellafrø

Forsøgsresultater bekræfter andre sundhedsfremmende egenskaber ved Nigella sativa og thymoquinone:

  • Forbedring af organfunktionen hos diabetikere: Laboratorietests viser, at olieekstrakt af nigellafrø sammen med propolisekstrakt kan forbedre funktionen i bugspytkirtlen og nyrerne hos diabetikere.
  • Beskyttelse mod nyreskader: En gennemgang af de måder, hvorpå thymoquinone beskytter nyrefunktionen viser, at dets antioxidante egenskaber og dets rolle i begrænsningen af inflammation kan forsvare nyrerne mod skader fra toksiner som tungmetaller og autoimmune sygdomme som leddegigt.
  • Reduktion af blodtrykket: Forsøg viser, at et olieekstrakt af Nigella sativa kan sænke blodtrykket ved at reducere iltningsbelastningen på hjertet og forhindre blodkarrene i at trække sig for meget sammen.

Desuden er nigella en skattet del af husapoteket for masser af mennesker, som også anvender det på huden til behandling af hudproblemer og -skader.

Indtagelse

Ifølge eksperterne bør du ikke tage tilskud af Nigella sativa, hvis du er eller har planer om at blive gravid, eller hvis du ammer. Hvis du er i medicinsk behandling for en alvorlig lidelse, bør du kontakte din læge, inden du begynder at tage tilskuddet.

Læs også
Nigellafrø reducerer risikoen for en række sygdomme
Nigella sativas farmakologiske og toksikologiske egenskaber
Hvorfor rammer COVID-19 nogle patienter særligt hårdt?
Nigella – faraonernes medicin
Virus – den usynlige dræber
Et kik i bedstemors medicinskab

Kilder
doi: 10.1016/j.hermed.2020.100382 , PMCID: PMC4387228
doi: 10.2174/2666796701999200921094103
doi: 10.1016/s0192-0561(00)00036-9, https://doi.org/10.1016/j.curtheres.2020.100602
doi: 10.1007/s11033-014-3019-7 
doi: 10.1016/j.hermed.2020.100382
PMID: 21675032, doi: 10.4103/1319-2442.198093, https://doi.org/10.1159/000486829 
doi: 10.1007/s00204-006-0094-0
doi: 10.1002/ptr.4944, doi: 10.6061/clinics/2015(11)07