Folkesundhed

Hjernevasket af parasitter

Blandt de parasitfremkaldte zoonoser er Toxoplasma gondii af særlig stor betydning. Man skønner, at mellem 20 og 70 % af befolkningen har på et tidspunkt har haft toxoplasmose. Parasitten overføres via rødt kød, ved havearbejde eller ved kontakt med smittede katte (helt specifikt deres afføring). Bliver en kvinde smittet under svangerskabet, kan det føre til abort eller svær hjerneskade hos det ufødte barn.

Mennesket bliver manipuleret

I 1960’erne begyndte man at undersøge, i hvor høj grad en parasit indvirker på værtens fysiologi og kan forstyrre dennes opførsel. Tests har vist, at lugten af katteurin udløser en medfødt angstreaktion blandt sunde rotter – en reaktion, som fuldstændigt udebliver blandt smittede rotter. Toxoplasma gondii indvirker ikke kun på rotter, men også på mennesker. Og der er kønsforskel: Smittede mænd bliver mere mistroiske over for andre mennesker og er mindre tilbøjelige til at følge samfundets skikke og regler. Desuden bekymrer de sig mere end ikke-smittede om, om de bliver straffet eller ej. Smittede kvinder derimod er mere udadvendte og varmhjertede. Man kan derfor med god ret antage, at parasitten manipulerer med menneskets naturlige angstfølelse.

Ved at analysere ulykkesstatistikker har tjekkiske forskere fundet ud af, at mennesker med en hvilende toxoplasmose-infektion havde større risiko for at komme ud for en ulykke. Således er smittedes risiko for at blive involveret i et færdselsuheld 2-3 gange så høj som for raske. Den amerikanske virolog Fuller Torrey kom til den konklusion, at en parasitinfektion muligvis kunne være årsagen til skizofreni. Sammen med sin kollega Robert Yolken undersøgte han blodprøver fra 53.000 gravide kvinder. Analysen viste, at mødre til skizofrene børn hyppigere havde antistoffer mod herpes og toxoplasmose i blodet i forhold til mødre til sunde børn.

Den holder hele livet…

Man opdagede toxoplasma gondii i 1908 blandt afrikanske gundi (Ctenodactylus gundi), ca. 20 cm store gnavere med kuperet hale. Parasittens livscyklus blev klarlagt i 1970. Hovedværter er udelukkende store kattedyr og huskatte (Felidae), hvor celleparasitten kan forplante sig kønsligt. Talrige andre pattedyr og fuglearter fungerer som mellemværter, hvor parasitterne kan formere sig ukønsligt i deres organers celler (inklusive hjernecellerne). Derved ødelægges værtscellens kerne, som i stedet overtages af parasitten. Brister en sådan pseudocyste, spredes toxoplasmosen med blodet og lymfen og når dermed andre organceller. Efter den primære infektion, der som regel forløber uden symptomer, opbygger værten immunitet. Parasitterne ødelægges – bortset fra de enkelte, som indkapsles i vævscysterne. Dér kan de forblive resten af personens liv.

Læs også
Kan parasitinfektion føre til selvmord?
Gærsvampe og parasitter – de ubudne gæster
Sildeorm – en undervurderet fjende i vores mad
Parasitter og mikrober – en stigende fare for vores sundhed
Styrk din hjerne med naturprodukter
Betacaroten holder hjernen i form
Hulda Clark: Noget om parasitter