Folkesundhed Godt at vide

Noget om pesticider og deres virkning

Skal jeg holde op med at spise frugt og grønt?

Al den snak om pesticidrester i frugt og grønt kunne måske få nogen til at skære ned på forbruget af frugt og grønt. Dette bør ikke være konsekvensen, når man tager i betragtning, hvor store fordele der er forbundet med indtag af frugt og grønt. Udover vigtige vitaminer og mineraler indeholder frugt og grønt også fibre og de såkaldte fytokemikalier, dvs. stoffer, som planterne selv har dannet.

Både fibre og visse fytokemikalier er i dag erkendt som gavnlige, fordi de kan modvirke, at man udvikler kræft. Glæden ved udseendet og smagen af frugt og grønt er også med til at gøre livet værd at leve. Så set ud fra et helhedssyn er det altså gavnligt at spise rigeligt med frugt og grønt, og det bør man blive ved med, pesticidrester eller ej.

Hvilke pesticider er der tale om?

Der kan forekomme rester af flere forskellige pesticider på en afgrøde, og til de forskellige afgrøder bruges forskellige pesticider alt efter behov og tilladelse. Selv om indtaget af de forskellige pesticider for de flestes vedkommende ligger langt under ADI (Anbefalet Daglig Indtagelse), bekymrer det mange mennesker, at der er tale om så mange forskellige pesticidrester. Der er forståeligt nok en frygt for, at kombinationen af mange små mængder forskellige pesticider kan vise sig at være for meget. Om denne frygt er velbegrundet, er svært at sige.

Det, at kemiske stoffer virker sammen, kalder man interaktioner. Virkningerne af interaktionerne kan være:

  1. Antagonistiske (dvs. de ophæver hinandens virkninger)
  2. Additive (dvs. 1 del A + 1 del B virker som 2 dele A eller 2 dele B) eller
  3. Synergistiske (dvs. stofferne forøger hinandens virkning).

Man ved, at en del pesticider virker synergistisk, når de indtages samtidig eller i en bestemt rækkefølge, men sådanne virkninger er kun påvist med store akut giftige doser. Om de lave doser, vi har at gøre med, når vi taler om pesticidrester, ved man ikke ret meget. For nogle grupper af pesticider ved man dog, at de skadelige effekter er additive. Det gælder for eksempel for nogle af dithiocarbamaterne. Derfor er ADI fastsat som en gruppe-ADI, hvor ADI er 0–0,3 mg/kg legemsvægt for Mancozeb, Maneb, Metiram og Zineb tilsammen.

Endelig skal man ikke glemme, at vi som mennesker er udsat for mange andre kemiske stoffer end pesticidrester, fx fra tobaksrøg, alkohol, kosmetik, luftforurening og medicin. At udrede alle de interaktioner, der kan finde sted imellem disse stoffer, er svært, for ikke at sige uoverkommeligt.

Typer af pesticider

Pesticider kaldes også sprøjtemidler, bekæmpelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler. Ordet pesticid kommer af latin: pestis, der betyder pest, skadevoldende plante eller dyr, + cædere, som betyder dræbe. Alt efter, hvilken slags organisme man ønsker at bekæmpe, støder man også på følgende betegnelser:

  • Herbicider = midler mod uønskede planter
  • Fungicider = midler mod svampe
  • Insekticider = midler mod insekter
  • Molluscicider = midler mod snegle
  • Acaricider = midler mod mider
  • Algicider = midler mod alger
  • Bactericider = midler mod bakterier
  • Ectoparasiticider = midler mod parasitter på kroppen, fx lus og lopper
  • Nematocider = midler mod rundorme
  • Rodenticider = midler mod gnavere, fx mus og rotter
  • Avicider= midler mod fugle (omfatter i DK kun afskrækningsmidler)
  • Vækstregulerende midler, der omfatter bl.a. spiringshæmmende og væksthæmmende midler.

Læs også
Pesticider og børns indtag af frugt og grønt
Økologisk landbrug vs. konventionelt landbrug
Giftstoffer – de er overalt…
De værste miljøgifte og deres indvirkning på helbredet
Flere vitaminer og mindre gift i økomad
Forurening kan ændre vores celler
Luftforurening går lige i hjertet
Loppefrøskaller sænker kolesteroltallet og fjerner giftstoffer
Activin beskytter mod giftstoffer

Kilder
FAO Plant Production and Protection Paper 118: Pesticide Residues in Food 1992. Evaluations, Part 1-Residues. Rome 1993. ISBN 92-5-103341-2.
FAO Plant Production and Protection Paper 124: Pesticide Residues in Food 1993. Evaluations, Part 1-Residues. Rome, 1994. ISBN 92-5-103543-1.
Food and Drug Administration Pesticide Program. Residue Monitoring 1992. Journal of the AOAC International, September/October 1993.
Levnedsmiddelstyrelsen: Pesticidrester i danske levnedsmidler 1992. Publikation nr. 222, december 1993.
National Research Council (11.5): Pesticides in the Diets of Infants and Children. National Academy Press, Wash. DC, 1993. ISBN 0-309-048753.
Kimmede G, Hansen K og Hollander H. Wirkungen von Kombination der Pestizide. Deutsche Forschungsgemeinschaft, Kommission für Pflanzenschutz, Pflanzenbehandlungs- und Vorratsschutzmittel, Mitteillung IX. Boppard, 1975.
Pesticide Residues in Food – 1992. Evaluations, Part II – Toxicology. Geneva, 1993. ISBN 92 4 166508 4.
Pesticide Residues in Food – 1993. Evaluations, Part II – Toxicology. Geneva, 1994. ISBN 92 4 166509 2.