EU-lovgivning
I EU er man i regi af EFSA (European Food Safety Authority) i fuld gang med at implementere et system, som kun godkender anprisninger, der har det mest solide videnskabelige grundlag.
I nogle tilfælde har det vurderende organ EFSA anerkendt, at der er en vis videnskabelig underbygning af anprisninger som “omega-3 fedtsyrer og sunde øjne” og “probiotiske midler og en sund tarm”. Men de videnskabelige beviser er ikke stærke nok til, at produkterne har opfyldt alle kriterierne.
EU-systemet er endnu ikke blevet udfordret ved nogen retsinstanser. Mange overvejer dog sagsanlæg, og en del højtprofilerede fødevareadvokater mener, at systemet vil have svært ved at klare sig gennem prøvelserne ved en domstol. Steder som fx Australien har endnu strengere systemer. Dette har givet et hul, hvor sælgere af funktionelle fødevarer og tilskud mener, at der mangler sund kommunikation.
Hvad gør man i udviklingsområder?
I udviklingsområder som Asien, Østeuropa og Latinamerika oplever man en stigning i disse produkter, og man har her implementeret egne systemer, som er udviklet på basis af de amerikanske og europæiske. Med milliarder af dollars på højkant kan detaljerne i disse love have en massiv økonomisk virkning.
Målet er det samme: At virksomhederne skal have en mulighed for at fortælle ærligt om deres produkter, dvs. at benytte sig af ytringsfriheden. Men fødevarevidenskab er en ny disciplin, som kun kan opvise meget få af de sort-hvide sandheder, som lovgivningen har brug for for at omsætte disse tanker om ytringsfrihed til håndgribelige retningslinjer.
Læs også
Sundhedsanprisninger
D-vitamins sundhedsfremmende egenskaber
Interessekonflikter i medicinalindustrien – et eksempel fra 2009
Lov om Patienters Retsstilling – de vigtigste punkter
Bogomtale: Health Claims Censored af Bert Schwitters
Kilde
Shane Starling, redaktør ved NutraIngredients.com.